Annonce

Annonce

Svar: Indkøb til nyfødt - tjekliste


18. maj 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Majbritt

Hvor er det dejligt at du venter dig og allerede er i gang med alle indkøbene - et stort tillykke til jer:o)

Jeg kan godt forstå at du gerne vil have styr på det hele og ikke vil mangle noget når den lille kommer. Det er også dejligt at du ved at det er en dreng du venter, så du kan se efter ting, der passer til lige netop ham - det er dog ikke alt du behøver at købe på forhånd og der er her nogle overvejelser du skal have med på vejen:o)

For det første behøver du slet ikke medbringe tøj eller bleer på sygehuset og det kan ikke betale sig. Det du har brug for der, er et sæt tøj, som du gerne vil have at han skal transporteres hjem i. Det vil her være passende med en bodystocking, en sparkedragt og en trøje af en eller anden slags, alt efter hvordan vejret er og så vil det være fint med nogle små strømper og en bomuldshue. Hvis han ligger i sin lift, kan han få dyne over sig, hvis han skal sidde i autostol, så er det fint med et lille tæppe omkring sig, så han skærmes lidt for vind og evt. kulde.

Når han bliver født, så vil han have mørk sortfarvet afføring - meconium, og i takt med at mælken løber til, så vil afføringen ændre farve. Det kan ikke undgås i starten at der kommer lidt afføring og måske lidt tis på tøjet og samtidig med det, så vil han også have lidt blodrester, lidt fosterfedt og lignende på sig. Det er derfor praktisk at bruge hospitalets tøj, imens I er indlagt, fordi du så bare kan smide det hele til vask og ikke skal tænke over at få det vasket, pletterne fjernet osv.

Det samme gælder bleer. Han vil få en stofble på når han bliver født, fordi man i den bedre kan holde øje med om han tisser og når man er sikker på at urinen og afføringen kommer som den skal, så vil han få en engangsble på og du vil samtidig også blive instrueret i hvordan du skal skifte ham, hvordan du skal vaske ham forneden, hvilken salve du skal bruge eller ikke bruge ...

Du behøver altså slet ikke tage newbornbleer med på hospitalet, dem får du udleveret og det samme glæder stofbleer, tøj, håndklæder osv. hvad du nu har brug for til din lille dreng. På nogle barselsgange udleverer man også forskellige prøver af cremer og salver - det er dog ikke alle steder.

Jeg synes du skal vente med at købe engangsbleer til du ved, hvor stor han er. Hvis han vejer 3,5-4 kg, så vil newbornbleerne hurtigt blive for små, de går fra 2-4 kg og så kan det i stedet være mere hensigtsmæssigt at købe de bleer som f.eks. hedder 3-6 kg. Det er derfor en god idé at vente med at købe sådanne ting, du ved hvad han er for en lille størrelse:o)

Du ved heller ikke hvor lang han er og derfor er det også begrænset hvor meget tøj du skal købe nu. Hvis du køber bodystockings, sparkedragter osv. i str. 50 og han så viser sig at være 56 cm lang eller længere, så kan han slet ikke passe dem - så er det måske kun de første par dage, hvor han endnu ligger lidt i fosterstilling at det går, men når han begynder at strække sig ud, så bliver det for småt.

Modsat, hvis du køber tøj i str. 56 og han så kun er 49 cm lang, så kan han svømme i det og har brug for noget mindre ...

Samtidig vokser nyfødte børn også ofte meget hurtigt, så det er ikke usædvanligt at du efter de første 5 uger skal til at skifte størrelse. Det kan således ikke svare sig at købe rigtig meget af al ting, før du ved hvor stor han er, hvor hurtigt han vokser osv. Du risikerer at bruge alt for mange penge på noget tøj, som han faktisk aldrig får på. Vent derfor med at købe alt for meget før du har ham i din favn:o)

Husk også på at barselsgæsterne ofte kommer med gaver og har du købt det hele på forhånd, så er der jo ikke noget at give:o) De større ting kan være gode at ønske sig, evt. i dåbsgave.

Med hensyn til uld eller bomuld, så synes jeg at du skal købe bomuld med den årstid vi har og den årstid der vil være, når han bliver født. Jeg kan regne ud at han må komme engang i august og her kan det stadig være varmt og sommerligt og uld vil normalt ikke være at foretrække.

Det er ikke sådan at man skal bruge uldundertøj hele året rundt. Det er normalt i vinterperioden, som jo ofte kan vare fra november til og med marts. Man behøver således ikke bruge uldundertøj om sommeren, men kan godt nøjes med at bruge det om vinteren.

Den største forskel mellem uld og bomuld er, at hvis man sveder meget og bliver fugtig, så vil barnet i bomuld godt kunne komme til at fryse. Hvor uldundertøj suger sveden bedre uden at føles vådt og derfor foretrækker mange det til vinterbrug.

Så længe ens barn er helt lille er det begrænset, hvor meget det er ude og hvor meget det bevæger sig og sveder. Store tykke babyer sveder ofte mere end de mere spinkle. Igen ved du ikke hvordan din lille dreng er og du må se hvad tiden bringer og du er her nødt til at forsøge ...


Annonce

... dig frem og finde ud af hvad der passer bedst til din lille dreng:o)

Nogle forældre oplever at uldundertøj forebygger at barnet får mellemørebetændelse og lignende, men om der er belæg for denne påstand tør jeg ikke sige.

Mit forslag til indkøb er her:

- Barnevogn eller kombivogn (husk regnslag og insektnet)
- Lift med kaleche
- Vugge eller tremmeseng, i begyndelsen kan barnet sagtens nøjes med at sove i liften og man behøver således ikke investere i tremmeseng fra starten.
- Puslepude og et håndklæde til puden
- Babybadekar
- Vaskefad (til både hoved og numse)
- Engangsbleer
- Babytæppe
- Babydyne
- Pusletaske er nødvendigt, når man skal nogle steder, i den opbevarer du ekstra tøj, bleer, sutter, evt. sutteflaske, mad osv.
- 1-2 sæt sengetøj til babydyne + lagen til lift, barnevogn, seng. I begyndelsen behøver du kun lagen til liften, hvis barnet kun sover i den. Du behøver altså ikke købe lagen til sengen før sengen skal bruges.
- 10 stofbleer
- 6-8 bodystockings/undertøj. Start med at købe 4-5 og suppler op i takt med at du finder ud af behovet, alt efter hvor tit du vasker, skifter tøj, hvor hurtigt barnet vokser osv.
- 2 sæt nattøj. Der er her tale om lidt tyndere bomuldsdrager, som barnet sover i hele natten. Behovet for natdragter kan være større hos et vinterbarn, som f.eks. sover i velour i dagtimerne.
5-6 sparkedragter/heldragter. Igen start med at købe ca 3 og find så ud af størrelse osv. hvad der passer bedst til dit barn og suppler op løbende efter behov.
4 langærmede bluser, start med at købe 1-2 og suppler op når du kender størrelsen og behovet
1-2 varme trøjer, det kan være fleece, strikkede trøjer i bomuld, uld osv. Behovet afhænger af årstiden
4 par babysokker evt i frotte eller blød bomuld
1 hue, ofte tynd bomuld til sommerbarnet og bomuld, velour, fleece eller uld til den kolde årstid

Derudover hører også:

- Baby autostol, det er lovpligtigt at have børn spændt korrekt fast i bil.
- Barnevognsele, barnet skal have sele på i sin barnevogn, når det betyder at kunne sidde. Det er således nødvendigt men ikke som første indkøb.
- Babyservice, bestik og kopper - igen er det godt at have, men hører ikke til første indkøb.
- Høj stol, men igen er dette ikke noget man har brug for de første måneder.

Derudover er følgende rart for mange:

- Ammepude
- Babyalarm
- Bæresele eller slynge
- Duniduo, voksipose, sleebee hvad de nu hedder, man må vælge det man tror man får behov for. Nogen vælger dette i stedet for en lift, andre har begge dele. Nogen vælger det hele fra og nøjes med babydyne.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Til vinterbørn kan følgende være godt som ekstra:

- Lange bukser og jakke af uld eller andet lunt og evt. vindtætstof.
- Uldhue, der kan bindes under hagen
- Bløde sutsko i fløjl, fleece, vindtæt stof
- Vanter i fleece, bomuld, uld, vindtæt stof
- Flyverdragt, blød og uden spænder, knapper og andet, som er generende for barnet at ligge på
- Evt. uldundertøj

Udstyr som I kan vente med og måske slet ikke får brug for:

- Klapvogn
- Cykelstol
- Diverse sikkerhedsudstyr som f.eks. trappegitre, skuffesikring m.v Det afhænger jo helt af, hvordan man bor.
- Kravlegård

Evt. Udstyr ved puslebordet og i pusletasken:

- Flydende sæbe uden parfume eller hormonforstyrrende stoffer, vælg babyprodukter som er svanemærket og forhør dig evt. på apoteket. Sæbe kan være til vask for neden, til at komme i badet eller som babyshampoo.
- Babyolie til badevandet
- Tættekam og meget blød børste
- Badetermometer - du kan også mærke med albuen
- Digitaltermometer - hvis barnet får feber er måling i endetarmen den mest præcise måling og den lægen spørger efter
- Sikkerhedsvatpinde - du kan også bruge snippen af en stofble
- Neglesaks
- Næsesuger, kun hvis barnet bliver forkølet
- Sut, ikke alle børn bruger sut og det er helt okay
- Diverse cremer og salver, vælg altid uden parfume og hormonforstyrrende stoffer.

Generelt gælder at man skal bruge så lidt salver og creme som muligt. Barnet har så fin en hud, så der er ikke grund til at komme en masse creme og salve på. Det kan dog være nødvendigt en gang imellem, hvis barnet får rød numse eller hvis huden er meget tør, men alt efter hvad problemet er, vil man anbefale noget forskelligt ... det er derfor bedst at spørge sundhedsplejersken, når og hvis problemet opstår. En almindelig babysalve til numsen kan dog være en god idé, en blød og mild zinksalve, køber mange også og så kan lidt olie eller fed creme være godt til børn der er meget tørre i huden. Man kan også smøre med lidt vaseline lige omkring håndled og ankelled, hvis barnet er meget tør der, eller bruge lidt badeolie, hvis man har købt det.

Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.

Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?

Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...

Læs hele brevet og Helens svar


6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.

Sove i klapvogn?

Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce