Svar: Ammenedtrapning og søvnproblemer
Hej med dig
Alternativ måde at lære at din dreng at drikke modermælkserstatning på ... hmm, jeg kan jo ikke rigtigt bifalde sødmælk i flasken, men modsat, så tænker jeg også at han godt kan tåle små slurke sødmælk med den alder han har og opblandet med mme, som i løbet af få dage vil udgøre det hele - det er alternativt, men kan godt forsvares synes jeg.
Du kan også forsøge at komme lidt sukker i modermælkserstatningen - modermælk er betydeligt sødere end modermælkserstatning og det kan derfor nogle gange hjælpe at søde det lidt. Sukkeret kan så også trappes ud ...
Hvis du vil erstatte amning med mme af kop, så skal Christoffer have mme på de tidspunkter, hvor du normalt ville amme. Spørgsmålet er dog om han vil kunne indtage nok mælk via kop og således vil kunne nøjes med dette udelukkende. I de dage han skal passes kan han sikkert godt, men jeger ikke sikker på at han kan inden putning - og slet ikke kl. 04, hvor han jo spiser i søvne...
Så spørgsmålet er altså om du skal lære Christoffer at drikke mme af flaske og virkelig arbejde på dette. Du kan forsøge med forskellige flasketyper, flaskesutter af gummi eller silikone, forsøge med forskellige former og længder og så forsøge med lidt flere og større huller, så mælken løber hurtigere til ham... Jeg kan godt fornemme at du efterhånden trænger til at få trappet amningen ud og erstatte med noget andet og derfor vil det være godt at arbejde på flasken. I de dage, hvor I er til guldbryllup kunne det måske lykkes - simpelthen fordi du ikke er der, så brystet er ikke en mulighed og derfor vil ham måske acceptere flasken ...
Med hensyn til planen du har sendt, så ser det umiddelbart fint ud. Det eneste jeg tænker er at Christoffer jo har en alder nu, hvor han skal have mere og mere familiemad, det er vigtigt at I spiser det samme og spiser samtidig. Jeg tænker at ingen af jer forældre spiser øllebrød til frokost eller grøntsagsmos, rugbrød og yoghurt til aften ... Det er ikke fordi der er noget galt med disse ting, jeg ...
... tænker bare at det vil være godt hvis han kunne få mere og mere familiemad og det er netop vigtigt at give ham dette med den alder han har nu, fordi jo mere forskelligt han får, jo mere forebygger I kræsenhed efter 12 måneders alderen.
Samtidig ved jeg dog også at børn i Sverige spiser meget mere industriel mad fra glas end danske børn og de lærer jo alligevel på et tidspunkt at spise familiensmad .... Hvordan er jeres erfaring med storebror og hans spisevaner?
Jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt om aftenen, når du skal bruge så meget tid på Christoffer, især når du er alene. Det hører dog alderen til og det er det rigtige du gør, selvom det er hårdt, forhåbentlig hjælper det lidt at vide dette:o) Det er som du skriver alderen der giver ham en motorisk uro i kroppen og det holder op igen - i takt med at han lærer at kravle, rejse sig og sætte sig og således motorisk lærer at bruge sig selv mere bevidst.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vær opmærksom på sutten hele natten igennem - børn kan godt få det der hedder vanebetinget afbrudt søvn, hvor de simpelthen lærer at vågne hver gang sutten tabes, fordi de har lært at den skal være i munden for at kunne sove - hvis du hele tiden putter sutten i munden på Christoffer, så risikerer du altså at han vågner hver gang han taber den fordi han ikke kan sove uden. Prøv derfor at se om du kan berolige ham uden sut, hjælpe ham med at blive lagt godt igen, hånden på brystkassen osv. - det du ved virker.
Du har sandsynligvis ret i at Christoffer kunne sove mere stabilt hvis han ikke blev ammet midt nat og for at slippe for denne amning, så kunne det evt. være en løsning at tilbyde ham mælk sen aften inden du selv går i seng. Det kunne være en amning eller flaske kl. 23, hvor han alligevel ofte vågner og du giver ham sut. Det at få mælk her kan fylde ham så meget op, at han ikke længere behøver mælk kl. 04...
Det kunne måske være et guldkorn du kan bruge ...
Mange tanker, jeg håber du er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.