Svar: Skemad, vand og søvn
Hej med dig
Det lyder som om at du har en sulten dreng, der spiser rigtig godt og trives med både skemad og flaske. Det er fint at du nu tilbyder ham skemad 3 gange dagligt, men sørg for at holde indtaget nede, så han fortsat suppleres med mme efterfølgende. Det er vigtigt da han ikke er ældre, at mme stadig udgør størstedelen af hans indtag.
Derudover er det vigtigt at han får vand og det kan her være en god idé at give ham det af kop. Både fordi han jo skal lære at drikke af en kop og øvelse gør mester, men også fordi han måske sluger for meget luft, når han får det af en flaske... det er dog en balance, for det er også vigtigt at han maven holder sig i gang og at han trives - men lidt mindre vand via kop kunne måske dæmpe hans maveproblemer.
Det vil også være en god idé at du eleverer hans hovedgærde lidt, så han ligger højere med hovedet. Han er stadig for lille til at ligge med hovedpude, men du kan komme en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så han på den måde løftes lidt op. Det kan hjælpe ham med at komme af med luften, hvis han har meget luft der generer.
Du kan også overveje om han vil have gavn ...
... af en sut, så luften via sutten kommer videre igennem systemet og ud som prutter i stedet for at han bøvser så meget - modsat er det måske også meget rart for ham at komme af med luften, som det er nu ...
Han opvågninger om natten tror jeg umiddelbart ikke hænger sammen med sult og mælkebehov. Han lyder til at være dækket fint ind. Jeg tænker at der måske er en sammenhæng med hans alder og han uro om natten. Der er jo ingen tvivl om at han er begyndt at bruge sig selv mere fysisk i løbet af dagen og han fornemmer også tydeligt nu om han er hjemme eller ude. Han har derfor en naturlig fysisk uro og behov for hjælp til at skifte stilling, samtidig med at han også drømmer mere og har flere oplevelser der skal bearbejdes om natten, når han sover.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker derfor at det også er en fase og du må forsøge at vurdere hvorvidt du behøver reagere på hans lyde hver ½ time eller om han er i stand til selv at komme videre i søvnen. hvis du reagerer, så hjælp ham med at skifte stilling, giv ham en lille hånd at holde i eller lignende og hold igen med maden og med sut...
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.