Brev:
Slår hovedet ned i gulvet, vaccination, asperger mv.
Kære Helen
Tusind tak for dit lange og uddybende svar på mine mange spørgsmål for et stykke tid siden.
Jeg har igen et par ting, jeg gerne vil høre dig om.
Som jeg skrev til dig i mit sidste brev, kan vores dreng være meget temperamentsfuld. Nogle gange bliver han så gal, at han slår hovedet ned i gulvet, i bordet eller ind i os, hvis han er på vores arm. Når vi fx er ude at gå, og han vil gå et sted, som vi synes er for farligt, og vi tager ham op, så bliver han rigtig gal (det er typisk, når vi er på vej over for at kigge på tog, som han er helt vild med) og slår hovedet ind mod os flere gange.
Her i pinsen har vi haft besøg af min mor. Hun så også, at han på et tidspunkt slog hovedet ned i gulvet, da han blev gal. Hun sagde til mig, at det gjorde min grandkusines søn også, da han var helt lille. Han er ca. 15 år nu og har for nylig fået konstateret Aspergers. Det blev jeg rigtig ked af at høre, og jeg kan mærke, at jeg bliver ved med at tænke på det. Ved du, om der er en sammenhæng mellem at slå hovedet ind i tingene og Aspergers? Kan det være et tegn på, at man har Aspergers.
Vores dreng fik sin MFR vaccination for 14 dage siden (iflg. aftale med vores læge har vi ventet lidt, da han har haft mange mellemørebetændelser fra han var 1 år og ca. tre måneder frem). Ca 8 dage efter vaccinationen fik han høj feber i 3 dage. ...
... Temperaturen lå ca. på 38,5 om morgenen og steg til ca. 40,2 om aftenen. Vi tog til lægen, der mente, det var vaccinationen, der gav ham feberen. Et par dage efter fik han lidt udslæt, som varede et par dage. Da han havde høj feber, havde han det ikke så godt, men ellers har han leget, som han plejer.
Han har det heldigvis godt igen og spiser også igen, men jeg synes, han stadig er lidt mere pjevset eller irriteret. Kan vaccinen godt stå i kroppen, efter symptomerne er forsvundet? Han er kommet noget senere i seng, end han plejer hen over pinsen, og han har ikke sovet længere om morgenen eller til middag, så jeg håber, at det kun er lidt træthed.
I perioder tager vores dreng meget tungen ud af munden. Han har ikke gjort det i lang tid, men så for et par uger siden begyndte han på det igen. Samtidig begyndte han at savle rigtig meget, så vi tænker, om han er ved at få en kindtand. Kan det være en sammenhæng mellem at række tungen ud af munden og få tænder? Nogle gange synes jeg også, han tager tungen ud, når han koncentrerer sig. Er der noget andet, jeg skal være opmærksom på – noget det evt. kan hænge sammen med?
Vi kunne rigtig godt tænke os at få et barn mere, så det håber vi lykkes. Jeg løfter stadig vores dreng en del – hvor meget er det ok at løfte, når man er gravid?
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange venlige hilsner
A
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.