Svar: Søvnmønster, amning og mad
Kære Lucas' mor
Med hensyn til søvn og det at blive ammet i søvn, så findes der forskellige holdninger til dette. Jeg tro på at det bedste man kan gøre for sine børn er at give dem tryghed, nærhed og ro. Jo mere trygge de føler sig ved at skulle sove og falde i søvn, jo bedre vil de sove og så længe barnet ikke har problemer med at vågne om natten fordi det ikke ved, hvor det ligger (læs: faldet i søvn andet sted end i seng), så ser jeg absolut ingen problemer i at du ammer din dreng i søvn.
Han sover jo som du skriver godt, sover allerede igennem (det vil sige 6 timer i træk) og han kan også falde i søvn af sig selv, hvis du triller ham en tur i barnevognen.
Når jeg ser beskrivelsen af hvordan dagen foregår hos jer, hvordan din dreng sover og hele dagen forløber, så tænker jeg at det lyder rigtig godt. Han storttrives og det er helt fint at fortsætte sådan indtil han viser behov for at andet er nødvendigt.
Med hensyn til Godnat og sov godt, så kan jeg godt forstå du får det dårligt. Der står jo f.eks. at man ikke skal synge for sit barn, vugge sit barn, holde barnet i hånden, trille en tur i barnevogn, røre ved barnet eller lade det tage fat i ens hår, kærtegne det osv. osv. Det er fuldstændig modstridende med det menneskesyg jeg (og også du) har.
Børn har brug for at blive taget op, holdt om, vugget, kærtegnet, beroliget osv. Både når de skal sove og når de er vågne i løbet af dagen. At nægte sit barn kærtegn og tro at det så trygt og roligt vil falde i søvn er helt forkert og du skal lytte til dit hjerte og gøre det der føles rigtigt og rart for jer begge.
Du kan i min bogguide finde mine anmeldelser af de bøger omkring børns søvn, som er mest brugt af forældre.
Med hensyn til at han først sover kl. 22, så er det helt okay og den rytme må han meget gerne have. Han sover det han skal på andre tidspunkter og det er for mange familier dejligt at have tid sammen med børnene om aftenen. Nyd I det bare og det vil naturligt ændre sig i takt med at han bliver ældre, begynder med skemad osv.
Med hensyn til introduktion af skemad, så skriver sundhedsstyrelsen: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat: "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Så længe din dreng virker tilfreds med mælk, så er der ikke nogen grund til at begynde med skemad. Når du fornemmer at han ikke bliver så mæt af mælken mere, begynder at vågne om natten, søger brystet hyppigere osv. så er det et tegn til at begynde. Et andet godt tegn er, når du giver ham d-dråber på ske. Hvis du kan se at han åbner munden, drejer hovedet bevidst og søger skeen osv. så er han parat.
Start med lidt grød af ris, majs, hirse eller boghvede. Du kan lave det selv eller du kan bruge de industrielle produkter.
Fordelen ved at lave det selv er at du ...
... kan malke lidt af din modermælk ud og bruge dette, så kender han lidt til smagen og da han ikke er så gammel, så kan det være mildt for maven i begyndelsen. Han er dog vant til erstatning, så måske betyder det ikke så meget for ham. Ulempen ved at lave det selv er at det er begrænset hvor lille en portion du kan lave og selvom det kan holde sig et døgn i køleskabet, så vil du i begyndelsen være nødt til at smide ud.
Køber man de industrielle produkter kan man lave meget lidt af gangen og således nøjes med at lave den mængde som man regner med bliver spist. Der er stor forskel på industrielle produkter, nogle er tilsat smag og andre er mere neutrale. Jeg holder personligt mest af de neutrale produkter og går ind for at man selv kommer den smag på man nu ønsker. Jeg foretrækker altså at man køber eller laver en ren risgrød og så køber eller laver pære, æblemos eller lignende og kommer på som topping - fremfor at købe en 'risgrød med pære'.
At bruge en ren grød med frugtmos som topping giver mulighed for at smagsvariere selve måltidet og samtidig vil man ved at bruge forskellige typer frugtmos også variere udseendet. Det ser og smager altså forskelligt alt efter om der er tale om jordbærmos, pæremos eller ferskenmos.
Start med 4-5 tsk af gangen en gang dagligt, gerne formiddag eller til frokost og øg ham så langsomt i løbet af 3-7 dage, så han stille og roligt får mere og mere. du kan begynde at tilbyde ham andre former for grød, så han får forskellige smagsoplevelser. Det er her du også kan begynde at komme lidt frugtmos på som topping for at variere smagen lidt. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, som han kan lære at drikke.
Stille og roligt øger du ham mere og mere i mængde og når det går godt og han kan spise en lille dl, så giver du ham 2 gange dagligt. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder du, så han får noget han kender og så kan du forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash du starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.
I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe de industrielle produkter, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at du bruger forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan du også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05-06: Ammes/flaske og sover lidt videre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Formiddag 9.30-10: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 16: Ammes/flaske
Aften 17.30-18: Her kan forsøge med lidt grøntsagsmos, når din dreng er blevet stor nok til at skulle have mad 2 gange dagligt. Vand af kop
Ammes/flaske og powernapper herefter lidt, hvorefter han så er vågen om aftenen og puttes til natten
Sen aften 22: Ammes/flaske og puttes til natten
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.