Svar: Urolig nattesøvn, mælk og hvilken slags mælk og hvad med jern
Hej med dig
Det lyder som om at det hele går fint hos jer og det er dejligt at høre at din datter trives i vuggestuen. Det kan som du skriver næsten ikke undgås at hun får nogle forkølelser og lidt forskellige bakterier med sig, så en indkøring er ofte også forbundet med lidt sygdom - desværre. Heldigvis går vi jo den lyse sommer i møde og det plejer at hjælpe lidt på forkølelse og immunforsvar:o)
I må gerne give jeres datter lidt kamillete med lidt sukker og mælk når hun skal sove eller om morgenen, når hun vågner, hvis I oplever at hun er generet i sin hals og slimhinder. Det skal ikke være store mængder men en lille smule er godt at få, når man er forkølet.
Det vil også være en god idé at elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ligger lidt højere med hovedet om natten. Det kan I gøre ved at lægge en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden. Hun er stadig for lille til at sove med rigtig hovedpude.
Det er helt rigtigt at hun drømmer og derfor sover mere uroligt og kan græde i søvne. Hun oplever rigtig meget nu, - verden er pludselig stor og der er meget at forholde sig til. Både det at hun nu passes ude, konflikter med andre børn (legetøj der pludselig tages ud af hånden på en) og det faktum at I faktisk går fra hende og hun skal finde tryghed og ro hos en anden. Samtidig skal hun jo vende sig til den nye hverdag og alt hvad dertil hører. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes i drømme om natten.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en lur dagligt og det lyder helt alderssvarende og som en god idé at lade hende sove 45 minutter til en times tid om formiddagen stadigvæk. Det hjælper hende netop også til bedre at kunne kapere alle de nye indtryk som dagen bringer.
Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein ...
... af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Med den alder din datter har nu, så vil det være passende at tilbyde hende modermælkserstatning og hvis hun får 400ml mme dagligt, så er hendes jernbehov dækket ind. Hendes samlede mælkeindtag bør være på ca 500ml og det er altså alt incl. Det vil sige de 400ml mme og så den smule mælk der indgår i ost, sovs, grød osv. eller en lille portion tykmælk eller lignende.
Det er vigtigt at du bibeholder mme til hun er 12 måneder gammel, herefter slutter du med at give flaske og hun kan indtage sit mælkebehov med almindelig mælk og surmælksprodukter.
Hvis du ikke giver hende 400ml mme dagligt, men f.eks. kun kommer op på 350ml, så skal hun have fuld dosis jern ved siden af. Det er sådan at jernindholdet i modermælkserstatning er meget lavt og hvis man udregner det vil de 400ml faktisk ikke være tilstrækkeligt. Optagelsen af jernet er dog bedre, når det gives via jernberiget modermælkserstatning hvorfor de 400 ml er nok. Men modsat - får barnet ikke 400, så skal der gives fuldt jerntilskud ved siden af.
Jeg håber jeg er kommet igennem det hele og du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.