Svar: Amning om natten og solcreme
Hej Birgitte
Det lyder som en god idé for jer alle at trappe natamningerne lidt ned. I første omgang skal du dog sikre dig at din dreng får, hvad han har behov for i løbet af dagen, så han ikke behøver indtage det om natten. Derfor vil det være godt, at du nu tilbyder ham skemad 3 gange dagligt og også forsøger at ammer lidt mere end du måske ellers gør normalt - simpelthen for at være sikker på at han så ikke behøver mælk om natten.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Frugtmos og frisk frugt i hånden.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Brødskorper, agurkestænger eller lignende at sidde med i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14
Eftermiddag 16: Ammes, frisk frugt i hånden, vand af kop
Powernap begynder måske at kunne springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Brødskorpe eller lignende at sidde med selv.
Ammes og puttes til natten mellem 19-20
Sen aften 23/24: Ammes
Nat 23/24-05/06: Forsøge at springe amningen over.
Som du kan se her har jeg ilagt mange amninger i løbet af dagen for at sikre din dreng behov, så du er sikker på at han ikke behøver søge brystet midt nat. Tilbuddet skal i hvert fald være der og så må ...
... han selv sige fra hvis han ikke har behov. Hvis du tilbyder og følger efter ovenstående plan, så kan du med god samvittighed godt sige at han ikke behøver mælk midt nat mere.
I stedet må du forsøge at holde ham hen med kærtegn, hjælpe ham med at skifte stilling, putte ham igen osv. Nogle gange hjælper det at lade far tage over. Tryghed har jeres dreng fortsat behov for, men rent ernæringsmæssigt behøver han ikke mælken - trygheden må således gives på en anden måde og evt. af en anden i en overgang. Husk at tage nattøj på så han ikke fristes mere end højst nødvendigt af brystet:o)
Du skal ikke spekulere så meget i hvormeget han spiser mængde mæssigt. Forsøg at tilbyde efter planen jeg sender her, så får han mad nok også selvom han kun spiser få skefulde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til solcreme, så kan det godt være nødvendigt at smøre helt små børn, selvom de som udgangspunkt skal være i skygge og ikke i sol. En solhat er en rigtig god idé og den skal skygge i nakken, panden og over ørerne. Men der er jo ingen garanti for at han beholder den på og ikke tager den af... :o) Lidt solcreme i ansigtet, på håndrygge osv. kan derfor godt være nødvendigt en gang imellem.
Jeg vil foreslå dig at vælge Neutral (neutral.dk), Derma (derma.dk) eller en af Matas produkter som er fri for parfume og hormonforstyrrende stoffer.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.