Svar: Mælkebehov, håndguf, søvnbehov mv.
Kære Karin
Jeg mener at din datter i en alder af 7 måneder bør indtage mellem 500-750ml mme dagligt. Hun er for lille til at du kan erstatte med ret meget andet og det er vigtigt at hun nu får mme, når du ikke længere ammer (selvom jeg kan se at hun stadig får lidt bryst:o))
Det er okay at du tilbyder hende mme kold eller i stuetemperatur, - hvorvidt hun får mavegener, må tiden vise... Ernæringsmæssigt burde der ikke være forskel på om du giver det på den ene eller anden måde eller opvarmet. Ikke i forhold til den alder hun har nu.
Frugt og grønt i hånden er ofte godt. Det kan være en moden pære, blommer, melon, fersken, jordbær, appelsinbåde og lignende som er lidt blødere. Du må også meget gerne give hende kogte blomkål og broccolibuketter, kartoffelbåde og lignende til aften at gnaske lidt i. En kold gulerod kan være dejligt eller et stykke agurk - det kan også være godt for lidt ømme gummer.
Et barn på 7 måneder sover normalt to lure i løbet af dagen, de varer til sammen måske 3-4 timer og om natten sover barnet 10-11 timer - sammenlagt 14-15 timer i døgnet. Det er helt fint at hun nogle dage sover mindre og andre dage sover dette- den fleksibilitet må være der, så længe hun er glad og tilfreds, har overskud osv.
De fleste børn vil først omkring 8 måneders alderen finde rigtigt ud af det med at tygge og vil derfor først i denne alder være parate til at få rugbrødshapsere, godt kogte pastaskruer og lignende. Det tager tid og I må bare forsøge jer lidt frem.
Om hun vågner fordi hun er sulten ... det tror jeg umiddelbart ikke. Mad fra glas mætter ligeså meget som hjemmelavet mad... Det handler nok mere om hendes alder og den udvikling hun går igennem:o)
Med hensyn til mælk om natten, så er det jo ikke store mængder mælk hun drikker af gangen. Hvis du kunne få hende til at drikke 200ml vælling eller mme i ...
... stedet for 100 om aftenen, så ville hun måske sove et længere stræk... Det ændrer sig sandsynligvis i takt med at du trapper amningen mere ned, så alt mælk i maven bliver mme eller vælling.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Frugtmos af ½ banan eller anden frugt, det kan også være lidt frisk frugt i hånden, appelsinbåde, blommer, kiwi eller anden blød frugt
Puttes til formiddagslur ca kl. 10. Kan evt tilbydes en flaske her, men det kan også være den kan undværes. Det afhænger af det samlede mælkeindtag dagen igennem.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet og rester fra aftensmaden, det kan også være middagsretter købt på glas - køb retter der passer til hendes alder, så det ikke er for findelt. Agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur med flaske ca 13.30 og tur i barnevognen som nu
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Evt. lidt frisk frugt i hånden, evt. amning/flaske men den begynder at kunne undværes
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Giv hende kogte blomkål og broccoli hoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden. Husk at maden skal smage af noget. Hun kan faktisk spise stort set det samme som I andre - I skal bare lave det i en konsistens som passer til hende.
Evt. lidt frugtmos til dessert, hvis du tænker at hun kan spise mere og har brug for lidt ekstra for at blive fyldt godt op til natten. Vand af kop
Puttes til natten med amning eller flaske 19-20
Sen aften 23/24: Ammes eller flaske. Hun har med sin alder ikke længere behov for mælk midt nat - men stadig sen aften og tidlig morgen.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.