Svar: Problemer med vores dreng, soverutiner, fladhed i kranie mv
Kære Maiken og Johan
Tillykke med jeres lille dreng. Det lyder som om at I har haft en hård start på livet som lille ny familie og jeg kan godt forstå hvis I er ved at være lidt trætte en gang imellem:o)
I forhold til Christoffers vægt og længde, så synes jeg det lyder helt fint. I fortæller at han vejede 2590g da han blev født og nu vejer godt 6 kg - det vil sige at han har fordoblet sin vægt 4 måneder gammel - det er rigtig fint. Han er også vokset næsten 20cm i længden... Prøv at tegne ham ind i "Livets bog" på medlemssiderne, så kan I se hans kurve og se hvordan han vokser. Det er lige meget om man hører til i den høje eller lave ende - det vigtigste er at han vokser og følger sin kurve:o)
Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt du fortsat ammer? Du skriver: "jeg har indtil for ca 3-4 uger siden, ammet med en ammebrik, hvor det var en kamp og få ham på HVER gang, tog det ca et kvarter før han sugede ordentligt". Jeg forstår det sådan at du stadig ammer, men nu uden brik ... du skriver også at det hjælper og giver ro, når du lægger ham til brystet. Jeg tænker at du naturligvis skal være opmærksom på om din dreng har behov for mere mad og på hvordan du ammer ham i løbet af dagen.
Hvis vi tager udgangspunkt i den alder han har nu, så er det sådan at børn netop i 3-4 måneders alderen ofte begynder at være mere vågne i løbet af dagen, de sover kortere lure, følger mere med i verden og deres spisemønster begynder ofte at ændre sig. Det kan nogle gange virke lidt som om at de har for travlt til egentlig at spise, når maden er der og har svært ved at koncentrere sig om det - selvom de egentlig er sultne. Derfor må man hjælpe dem lidt med at holde fokus og skærme og finde roen, så de kan koncentrere sig - det gælder både når de skal spise og når de skal sove.
Nogle gange hjælper det at gå afsides, lægge sig ned og amme i soveværelset for nedrullede gardiner, dæmpet belysning osv. Det vil også være en god idé at amme lidt ligesom man ofte gør i begyndelsen, så barnet får mælk fra begge bryster. Det vil sige at du starter med at amme fra den ene side, forsøger at holde ham igang, så han tager godt fra, skifter ham, lader ham bøvse, tumle lidt osv. og så tilbyder du ham modsatte bryst, hvor efter han så svøbes og puttes til søvn.
Det at amme ham på denne måde vil for det første øge din mælkemængde og samtidig vil han ikke behøve amning hver anden time natten igennem - modsat, hvis han ikke spiser nok hos dig i dagtimerne, så er han nødt til at indhente det om natten og om natten kan han jo netop bedre koncentrere sig - det er derfor du skal forsøge at skabe lidt samme ro og ritualer om dagen:o)
Det er normalt at børn i den alder sover 3-4 lure i løbet af dagen og sover den sidste lur så sent, at de ikke kan gå i seng allerede kl. 20, men er vågne indtil 22. Om aftenen vil de ofte spise hele tiden og det er her en god idé at prøve at følge ham og lade ham die, så han fyldes ekstra godt op til natten og derfor kan sove et lidt længere stræk, når I endelig går i seng.
Så det I oplever omkring Christoffer er altså helt normalt for alderen ...
... og mit råd er derfor at I forsøger at holde fokus på at han skal sove 3 lure i løbet af dagen, hjælpes til at holde roen, svøbe ham, skærme ham osv. Og så fokus på at han skal have mad nok i dagtimerne, så han ikke skal indhente det om natten.
Med hensyn til fladhed i højre side af baghovedet, så er han aldersmæssigt der, hvor I virkelig skal gøre en indsats for at få det ændret. Lejringsbetinget skævt kranie er karakteriseret ved en fladhed i den ene side af baghovedet og en let frembuling af panden i samme side. Derved kommer øret til at stritte lidt mere i den ene side end den anden. Der kompenseres som regel lidt for det under væksten, så det bliver mindre udtalt med tiden og som regel hjælper det også at barnet begynder at få lidt mere hår. Det er altså et kosmetisk problem, med derfor alligevel noget I bør gøre noget ved...
Den vigtigste forebyggelse af skævt kranie og fladhed af nakken er, at undgå at kraniet belastes ensidigt. Nu hvor Christoffer har fået fladhed af både siden og baghovedet, så er det rigtig vigtigt at I lægger ham så meget på maven som overhovedet muligt. I skal også lægge ham på siden og da han er flad i højre side, så skal I naturligvis lægge ham på hans venstre side. Giv ham evt. en lille pude i ryggen, så han bliver liggende der. Han skal altså ligge så meget på maven og siden som muligt, når han er vågen. Og hvis I bruger skråstol, så skal han ikke sidde i den.
Derudover skal I sikre jeg at han ikke tillades at ligge med hovedet til den foretrukne side, når han skal sove. I er altså nødt til aktivt at gå ind og flytte på hans hoved, når han er faldet i søvn. I kan tage en strømpe og fylde den med grødris, så I får en lidt tyk, tung og stadig blød pose. Læg den ved hans ansigt, når han sover, så han ikke kan dreje hovedet til den side, hvor posen ligger. Da han er flad i højre side, skal posen lægges ved højre side, så han bliver tvunget til at ligge med hovedet til venstre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv at vende ham modsat i sengen, så han også på den måde måske får lyst til at kigge den modsatte vej. Vær hele tiden opmærksom på hvor han helst vil kigge hen læg ham så, så han "tvinges" til at dreje sit hoved i den ønskede retning. Hæng ting, uroer og lignende op ved puslebordet, som igen får ham til at kigge til den side, hvor du gerne vil have han ser hen.
Og så vær opmærksom på hvordan I bærer ham. Når han ligger i favn, så får han også et tryk på hovedet. Sørg derfor for at bære ham både i venstre og højre arm.
Hvis det er meget udtalt lejringsbetinget skævt kranie han har, så kan I drøfte det med lægen, som også kan vurdere om specialbehandling er nødvendigt. Hvis der er stramning af halsmuskulaturen, så vil det være nødvendigt med henvisning til fysioterapeut. Mere end nødvendigvis kiropraktor... Man kan nogle gange ordinere behandling med en ortoplastisk hjelm, men det er sjældent.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af puder eller
andre hjælpemidler, der sælges til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget skævt kranie.
Jeg håber I kan bruge mine tanker om det hele lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.