Annonce

Annonce

Svar: Starte eller vente med mad?


24. april 2008

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jenny

Det lyder ganske rigtigt som om at din datter måske har behov for lidt mere at spise. Flasken er der ingen grund til at introducere og før du begynder med skemad, så tænker jeg at du skal forsøge om du i første omgang kan amme din datter lidt mere i løbet af dagen.

Jo hyppigere du ammer, jo mere mælk vil du producere og på den måde vil du kunne mætte din datter lidt mere. Samtidig så tænker jeg også at hun har bedst af at blive fyldt godt op om dagen, så hun ikke behøver søge brystet ekstra om natten. Du kan forsøge om du kan amme hyppigere og du kan forsøge om du kan få hende til at spise fra begge bryster ved en amning. Du kunne f.eks. gå lidt tilbage til samme princip som I havde i begyndelsen, hvor du starter med at amme fra den ene side (f.eks. når hun vågner fra lur) skifter hender, leger med hende bøvser osv. og inden hun så skal puttes igen, så ammer du fra modsatte bryst.

Hvis en øgning af din mælkemængde ikke er nok, så vil det være fint at du begynder at tilbyde hende lidt skemad. Det vil være en god idé at begynde med lidt ris, majs eller hirsegrød og man starter normalt med 4-5 tsk en gang dagligt og følger efter med amning. Ting skal have tid og det er vigtigt at gå stille og roligt frem, når du vælger at begynde.

Du skal vide at du har været meget privilegeret at Julie har sovet så langt et nattestræk som hun har:o) Det kan du ikke forvente og at give hende mere mad, vil faktisk ofte betyde at hun er nødt til at have mælk sen aften, simpelthen for at få sit mælkebehov dækket fortsat. At sove igennem svarer til at sove 5-7 timer i træk - slet ikke 8-10 timer som Julie har præsteret og du må et eller andet sted indstille dig på at det vil ændre sig lidt i tiden frem.

Du må gerne prøve at give hende en kold gulerod eller lignende i hånden, det er helt fint. Det vil hun sikkert synes om:o)

Modermælken vil i lang tid udgøre ...


Annonce

... størstedelen af hendes indtag og hun vil fortsat få alle de gode stoffer i mælken selvom du begynder med skemad. I forhold til allergi skriver sundhedstyrelsen at det er vigtigt med fuld amning de første 4 måneder, herefter kan barnet ernæres fuldstændig som alle andre børn. Det betyder altså at du roligt kan starte med skemad, når din datter viser behov herfor.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, fra sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005).

Der er igen grund til at begynde at tilbyde Julie flaske med modermælkserstatning eller vælling - hun trives fint med mælk fra dig og har ikke brug for det andet. I er jo begge glade for amningen, så bibehold endelig den.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

At Julie er lidt svær at putte i øjeblikket hænger måske sammen med at hun er så gammel nu at hun er meget mere bevidst om verden omkring sig. Hun skelner nu mere hvorvidt hun er hjemme eller ude, om hun er hos mor eller en fremmed osv. Det betyder at hun i denne periode, godt kan virke lidt mere tryghedssøgende og have lidt mere behov for fysisk kontakt og nærhed.

Det betyder også at det er helt okay at du lige nu bibeholder amningen inden hun skal sove, så hun forbinder det at sove med noget trygt og rart.

Jeres plan for dagen ser fin og alderssvarende ud, jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre:o) Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce