Svar: Meget svær dagplejestart

---

Kære bekymrede mor

Det lyder som om at Victoria synes det er rigtig svært at skulle passes og du nævner også at dagplejer med sine 30 år på bagen har sagt, at hun ikke har oplevet noget lignende...

Da du også har talt med dagplejepædagogen, så tænker jeg om det mon var muligt at hun kunne komme og være der et par timer når du nu skal aflevere Victoria de næste dage. Jeg tænker at hvis hun kunne være der, så der var et par hænder ekstra, så ville dagplejer have bedre mulighed for at hellige sig Victoria, gøre hende mere tryg og rolig - fordi pædagogen så kunne tage sig lidt af de andre børn.

Jeg synes også I skal forsøge om I i selve afleveringssituationen kunne aftale en aktivitet. Var det f.eks. muligt at du hjalp Victoria af tøjet, fik hjemmeskoen på osv. og så satte hende i den høje stol ved bordet, hvor dagplejer så stod klar med nogle appelsinbåde, stykker af kiwi eller lignende, som Victoria godt kan lide og blive lidt optaget af. Så kunne du sige farvel til hende der.

Hun skal naturligvis stadig opleve at du siger farvel, men hun ville dog samtidig vide, hvad hun skulle gøre af sig selv og det kan godt være lidt trygt for børn at blive sat ved bordet og få lidt frugt i hænderne - det er jo noget de kender til og ved hvad de skal gøre med.

Derudover tænker jeg om far har mulighed for at aflevere, så det ikke er dig der er på. Simpelthen fordi det er så hårdt for dig og selvom du forsøger at skjule det godt, så er det ikke ensbetydende med at hun ikke fornemmer at du synes ...

---

---

... det er svært. Hvis hun således har fornemmelsen af at du ikke har det godt med det, så tænker hun at noget er galt og så vil hun ikke være der.

Jeres start sammen vil naturligvis påvirke samspillet mellem jer, forstået på den måde at du naturligt nok har haft behov for at være ekstra meget for din datter, fordi du følte at du missede dette i starten. Det er dog ikke dårligt, men helt okay og vigtigt og det er ikke okay at familien slår dig oven i hovedet og siger at I har overbeskyttet hende. Man kan ikke hærde børn ved at sende dem ud og smide dem i favn på alle mulige mennesker. Små børn har brug for den tætte og nære kontakt med deres forældre og det har både du og Victoria haft glæde af.

---

---

---

Men naturligvis er hun ked af det og forstår stadig ikke at du jo kommer igen, at hun ikke er forladt, at du stadig er der for hende. Nogle gange hjælper det at give hende en klud med som dufter af mor eller du kan lave et lille fotoalbum med billeder af dig, far og Victoria som dagplejer kan vise hende og som de kan snakke sammen om. Så kan hun kigge på billedet og blive bekræftet i at mor kommer igen og måske således falde til ro.

Separationsfasen spiller også ind og der er således mange faktorer. Men jeg håber at lidt af mine overvejelser her vil hjælpe jer lidt videre... Hvor lang tid der går er svært at sige, for nogle børn tager det mange uger at vende sig til det nye liv, for andre er indkøringen kortvarig.

Jeg krydser fingre for at det går bedre i denne uge. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---