Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke rigtigt skemaden længere


22. april 2008

Alder:
7 mdr.

Vil ikke rigtigt skemaden længere

Kære Helen,

Skriver til dig igen for gode råd, da jeg føler at min søn og jeg er kørt ud på et sidespor mht til skemaden....

Ret pludseligt er han begyndt at afvise skemaden og sidder blot i sin høje stol og krummer sig bagover, vrider og vender sig, mens han græder meget ganske voldsomt.

Jeg kan få et par skefulde i ham men heller ikke mere før han bliver så ked af det.

Han får tit noget mad selv af sidde med i hånden, som han så enten undersøger eller decideret spiser. Men nu begynder han bare at græde i stedet for.

Det gør mig temmelig ked af det, da han ikke rigtigt får nok at spise og derfor græder meget.

Jeg tænker meget over hvad der kan være galt og jeg kan ikke finde ud af om han har decideret ondt, eller om det er skemaden, som sådan der er noget i vejen med.

Han har allerede fået to tænder. Fortænderne i undermunden. Disse kom uden nogen større vanskeligheder, men jeg tænker på om han kan være ved at få de næste og de så evt gør mere ondt. Kan dog ikke rigtigt se, at der skulle være noget på vej.

Mht. til ondt tænker jeg også på at han jo altid har haft noget ondt i maven, som om der er noget af det mad jeg giver ham, som gør han får ondt. Hvad det skulle være kan jeg dog ikke helt kommer på, da vi ikke har givet ham nye ting her de sidste par dage. Der er (kraftig) fødevareallergi hos min søster og min mor, men hverken min mand eller jeg har selv noget, så vores søn har vel ikke nogen forhøjet risiko?

Mht til skemaden har han aldrig været særlig god til klumper i maden, så han har fået en hel del købemad, da det var det eneste, der var fint nok til ham.

På det seneste er han dog blevet glad for selv af tygge på f.eks. indmaden af en bolle (bagt efter ...


Annonce

... din opskrift på havregrynsboller) og selv spise af en banan. Jeg kan også begynde at blande f.eks. moset gulerod i den købte grøntsagsmos men havregrøden afvises fortsat som helt uspiselig. Her sidder han og hoster og harker.

Jeg tænker også på om hans mad på den baggrund er blevet for kedelig. Han får således f.eks. fortsat primært majsgrød med frugtmos til morgenmad, da han pga af afvisningen af klumperne ikke har villet have de andre ting jeg har forsøgt at tilbyde.

Tidligere spiste han 4-6 dl skemad om dagen fordelt på 4 måltider. Måltiderne foregår som nævnt ved, at han får noget at sidde med i hånden, som han er meget optaget af og forsøger selv at spise. Imens giver jeg ham så skemaden. Min mand kan dog ikke rigtigt lide dette og siger at jeg narrer ham til at spise. Kan det være derfor at han nu afviser skemaden ?

Vi følger fortsat nogenlunde planen fra sidst, men har skiftet eftermiddagsamningen ud med et skemåltid, så han nu får skemad 4 gange om dagen og ammes 4 gange i døgnet. Amningerne finder sted til aftenputtetid (ca. kl 19), en sen amning (ca. kl 01-02) og en tidlig morgenamning (ca kl 04-05), samt ved putning til middagslur (mellem 11 og 12).

Der sker rigtigt meget med ham for tiden. Han øver sig meget ivrigt på at kravle - er oppe på alle fire og rokker frem og tilbage og er også begyndt at sætte af, men lander oftest på maven. Selv når vi forsøger at lægge ham i seng, vil han hellere lave kravleøvelser, så han har rigtigt meget uro for tiden, og jeg tænker også på om det kan være det, der så at sige har bredt sig til måltiderne.

Så en masse tanker, men indtil videre ikke noget, der har fået min søn til at spise igen. Håber du kan hjælpe os.

Venlig hilsen
Karen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce