Svar: Sove selv og undgå tidlige morgener
Kære Lauges mor
Det lyder rigtig fint at du forsøger at lade Lauge være selvregulerende i forhold til mad og mælk i løbet af dagen. Mit forslag med de hyppige måltider og tidspunkter er kun vejledende og der skal være plads til fleksibilitet.
Det er rigtig godt at han nu sover på eget værelse. Du skal være opmærksom på at han har en alder, hvor han motorisk har en større uro i kroppen. Det er derfor meget normalt at han har brug for at ligge og trille lidt omkring, ligger og sparker og har svært ved at lade roen komme over sig. Nogle gange har han brug for at få lov til at ligge og tumle rundt og det er fint at I går. Andre gange har han brug for at I sidder hos ham, lægger hænderne på hans krop og på den måde giver ham lidt ro og tyngden af jeres hænder og kærtegn får ham til at slappe af.
Hvorvidt det er okay at der går 45 minutter før han endelig sover, afhænger helt af hvordan han har det i de 45 minutter. Hvis han bare ligger og møfler rundt og har det fint med det, så er det helt i orden, men er han ked af det, utryg og grædende, så skal han naturligvis ikke ligge alene og tidspunktet for putning skal nok være et andet. Så du skal altså vurdere hvad hans gråd handler om.
Med hensyn til flasken omkring midnat, så må I gerne lade ham regulere dette selv og mange børn vil netop vågne omkring kl. 01 for at få mere mælk... Det vil sige at han sover fra 20 til 01 - altså et søvnstræk på 5 timer, får mælk og sover igen. Derfor foreslår jeg nogle gange at man forsøger at tilbyde flasken lidt før - inden man selv går i seng. Både fordi man så undgår at blive vækket kl 01, hvor man ofte sover rigtig godt og så fordi at ...
... søvnstrækket i stedet måske kan ligge mellem 23/24 og indtil kl 05... Det kan være en rar rytme for alle... jeg kan dog sagtens forstå dine bevæggrunde for at lade ham selv give tegn og satse på at han så på et tidspunkt sover igennem og det synes jeg du skal forsøge. Det er en udmærket strategi.
Du må meget gerne arbejde på at han sover lidt længere end til kl. 05, hvis han virker træt til det - virker for at have behov for det. Spørgsmålet er dog om det ikke er reelt nok at han begynder at vågne og gøre tegn til at dagen skal begynde, fordi han faktisk har sovet det han behøver for det døgn. I putter ham jo også forholdsvis tidligt og hvis han samtidig sover godt om dagen, så er hans samlede søvnkvote nok godt dækket ind og det er naturligt at han så får en rytme, hvor han vågner tidligt.
Hvis man vil ændre lidt på tidlige morgener, så kræver det derfor ofte at man putter lidt senere - ikke bare om aftenen, men hele dagen igennem:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til en ny graviditet så er det meget forskelligt, hvornår man får ægløsning igen efter en fødsel. At du nu giver flaske gør at du sandsynligvis vil få menstruation hurtigere end hvis du ammede din dreng fuldt, men garanti er der dog ikke. Kroppen har jo sin egen naturlige måde at tilpasse sig på og der er således ikke noget aktivt du kan gøre for at sætte gang i din cyklus lige nu. Hormon behandling osv. vil ikke komme på tale, da du jo næsten lige har født:o)
Der er dog intet i vejen for at du beder din læge om at få en henvisning til en gynækolog, hvis du har behov for at drøfte dine muligheder med en fagperson:o)
Rigtig meget held og lykke, håber du her er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder