Svar: Skrigeballon og refluks

---

Kære Anja

Det er hårdt for både jer og jeres datter at hun har refluks men det er godt at I nu er blevet så meget klogere og derfor kan tage visse hensyn, så hun får det lidt bedre. Det lyder også umiddelbart som om at I har tilknytning til en god læge, som tager jer alvorligt. Det er godt.

Refluks betyder egentlig bare at noget af maveindholdet glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Det vi som voksne kender som "sure opstød", hvilket er meget almindeligt.

Børn kan i forbindelse med forskellige sygdomme have refluks. Det kan f.eks. være børn med bugvægsdefekter og neurologiske lidelser, børn der fødes med mavemunds-forsnævring. Gylp og således refluks er til en vis grad noget helt almindeligt hos spædbørn og man skelner normalt imellem, hvorvidt det påvirker barnets trivsel eller ej. Hvis barnet trives, tager på, og således udvikler sig og vokser som det skal, så gør man normalt ikke noget ved det. Hvis barnet begynder at gylpe så meget at det påvirker barnets trivsel, så vil man undersøge barnet nærmere og finde ud af årsag og starte evt. behandling. Dette foregår i Danmark normalt altid i tæt samarbejde med en børneafdeling.

Når din datter spiser, så kommer maden via spiserøret ned til mavesækken. I overgangen mellem spiserør og mavesæk sidder en ringformet lukkemuskel, som åbner, når maden/mælken skal passere fra spiserøret til mavesækken, men ellers er lukket for at sikre, at der ikke løber syre tilbage fra mavesækken til spiserøret. Hos nogle børn er lukkemusklen så slap, at der hele tiden sker tilbageløb af mavesyre fra maven og op i spiserøret - det man kalder refluks. Syren gør ondt, det brænder, smerter bag brystbenet og giver sure opstød - man kan smage syren i munden.

Det er vigtigt at behandle dette fordi den syre som irriterer slimhinden kan, hvis det fortsætter i længere tid, være så hård ved slimhinden at der kommer små sår og spiserøret bliver meget påvirket.

Man behandler normalt med syreneutraliserende medicin og hvis dette ikke hjælper og man tydeligt fornemmer at barnet ikke trives, ikke tager nok på, så vælger man at operere. Ved operation er der stor effekt og man bliver ofte helt helbredt. Man vil normalt lave en kikkert undersøgelse (gastroskopi) samt undersøgelse af spiserøret ved hjælp af en tynd sonde, hvor man vurderer syretilbageløbet samt spiserørets muskelfunktion inden man opererer og det man operere er altså musklen mellem spiserør og mavesæk.

For at hindre at din datter får tilbageløb af syre, så er det netop vigtigt at hun holdes eleveret og ikke ligge fladt. Det vil normalt være vigtigt 30-45 minutter efter hvert måltid. Det er derfor en god idé at sidde med hende og at elevere hendes madras i hovedenden af sengen eller barnevognen så hun kommer til at ligge lidt højere med hovedet. Du kan evt. komme en pude eller en lille dyne i fodenden af hendes seng, som holder lidt igen, så hun ikke så let kan trille ned, når hun ligger der. Du kan også fint bruge en sove-pose (maxi-cosi) eller lignende, hvis hun bedre kan ligge lodret i den.

Det vil være godt at give hende små hyppige måltider og du bliver derfor nødt til nu at lade hende selvregulere så meget som muligt. Det er bedre at du giver hende lidt mindre og lader hende holde maden i sig end at hun får for meget og det hele så kommer op igen. Du skal derfor regne med at ...

---

---

... hun vil spise lidt hyppigere og mere kortvarigt, med de problemer hun desværre har.

Det vil være en god idé, hvis du kan bruge tvillingestilling, når du ammer, fordi hun i den ligger højere med hovedet end med resten af kroppen. Også når du giver hende mad, er det en god idé at medtænke at hun godt må ligge lidt mere oprejst end vandret.

Det er stadig vigtigt at lægge hende på maven så meget som muligt for at hun får styrket sine nakke- og rygmuskler. At ligge på maven er både, når du bærer hende i dine arme, når du sidder med hende og hun ligger hen over dine lår, ligesåvel som det er at ligge på maven på et tæppe. Men hun skal naturligvis ikke ligge på maven lige efter hun har spist, for så vil maden komme retur. Derfor er du nødt til at forsøge at finde ud af, hvornår det er bedst for hende i forhold til når hun spiser.

En bæresele er god til hende, fordi hun der sidder mere oprejst. Det er naturligvis begrænset hvor længe hun kan sidde i den af gangen, men ½ times tid efter et måltid en gang imellem er okay. I en slynge vil hun kunne være i længere tid af gangen, men hun vil her også ligge mere ned, så længe hun er så lille og spørgsmålet er derfor, hvor meget det vil hjælpe hende på sigt.. Du bliver nødt til at prøve dig lidt frem i forhold til det. Det er jo i princippet ikke fordi hun har ekstra behov for at være dig fysisk nær og skal sove hos dig, men fordi hun har brug for at være oprejst - der findes mange forskellige slynger og hun vil være mere oprejst i nogle typer end i andre. Samtidig er hun jo stadig meget lille og ny og vil derfor stadig ligge meget ned i en slynge.

Med hensyn til fortykkende erstatning, så er det rigtigt at man vil give børn dette. I Danmark hedder det Enfamil A.R. Det laves af firmaet Mead Johnson og du kan læse mere om det på www.meadjohnson.com. Det virker ved at blive tykkere i maven og derved kan barnet bedre holde det i sig - tilbageløb er sværere.

---

---

---

Hvis du prioriterer meget at tilbyde din datter modermælk så kan du også malke ud og tilsætte johannesbrødkernemel eller aprestagum hedder det også. Det køber man normalt på apoteket.

Hvis du har en flaske med 200ml modermælk, så anvendes 1 gram (1/2 teskefuld) johannesbrødkernemel. Det lunes og den afmålte mængde johannesbrødkernemel piskes i. Det kan være lidt svært at piske ud i modermælk, men det kan gøres. Denne form for jævning bliver tyk allerede i flasken (som tyk sovs) og derfor skal hullerne i flaskesutten gøres større.

Hvis du vælger både at amme og give flaske en gang imellem, så vil din mælkeproduktion normalt naturligt indstille sig til dette. Det er dog også sådan at når børn begynder at få flaske, så vil de tit foretrække flasken fordi det er lagt lettere at spise af en flaske end det er at spise af et bryst. Der er således ikke nogen garanti for at din datter vil blive ved med at spise ved brystet, når du begynder at give flaske.

Hvis det viser sig at være tilfældet, så vil det naturligvis være hårdt, når du nu ønsker at amme. Men selvom det er hårdt, må du altså tænke på at din datter skal tage på og have det godt og alternativet til at hun spiser ved brystet kan så evt. være en flaske med udmalket mælk.. Igen skal man jo hele tiden overveje, hvor man vælger at lægge sine kræfter.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---