Svar: Brystbetændelse - igen. Ammestop?
Kære Karin
Nu er det jo et par dage siden du har skrevet til mig og jeg ved ikke rigtigt hvad der er sket siden i mandags...
Min umiddelbare tanke er at det er naturligt at din mælkemængde nedsættes i forbindelse med en brystbetændelse og at din datter derfor søger brystet mere - det er simpelthen et udtryk for at hun vil have mælkemængden sat op. Samtidig kan jeg dog også godt forstå at du synes det er lidt træls med brystbetændelse igen - hun er dog ældre nu, du har fået behandling, hun vil helst have brystet osv...
Hvorvidt du skal stoppe amning eller ej afhænger helt af hvad du fornemmer på sigt vil være bedst for jer alle. Det afhænger helt af dit overskud og hvad du har lyst til. Det kan være lagt bedre at give en flaske, hvis det giver en gladere mor med mere overskud og man stopper for den kamp og de smerter det kan være at amme.
Hvis du vælger at stoppe amning, så vil det umiddelbart være vigtigt at trappe stille og roligt ned. Erstatningen for brystet vil med den alder din datter har være en flaske og i begyndelsen vil hun kunne få udmalket mælk på flasken og så stille og roligt gå helt over til flaske med modermælkserstatning. Udtrapningen kan således ske ved at du lader din datter trappe ud og erstatter en amning af gangen med en flaske eller at du malker ud og med en brystpumpe trapper ned og så giver din datter din ...
... udmalkede mælk på flaske og stille og roligt lader mme fylde mere og brystmælken mindre...
Jo ældre hun bliver jo mere bevidst bliver hun om brystet og jo sværere bliver det at få hende over på flasken. Du skal således også overveje hvor meget du vil kæmpe og hvor længe. Hun har brug for modermælk eller modermælkserstatning helt til hun er 12 måneder gammel. Fra 9 måneders alderen kan hun dog begynde at få mere komælk - der er således nogle måneder endnu, hvor hun enten skal have din mælk eller skal lære at drikke erstatning...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til ammestop kun om natten, så tænker jeg at du for det første skal være sikker på at hun får, hvad hun har behov for af mad om dagen. Det vil være relevant at hun nu får 3 skemåltider, begynder med grovere grødtyper, frugtmos, og grøntsagsmos med kød eller fisk. Dertil vand af kop og ved siden af dette skal hun så ammes eller have flaske 6 gange dagligt. Så er du sikker på at hun ikke behøver mælk midt om natten og så kan far evt. tage over...?
Han kan give samme tryghed og nærhed, men kan af gode grunde ikke amme. Det er vigtigt at du sover med en stram t-shirt, så brysterne ikke er frit tilgængelige - I kan sågar overveje om hun eller du i et par dage skal sove i et andet rum.. måske skal bededagsferien bruges på dette...?
Jeg håber at du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.