Svar: Ohh den frustration

---

Kære Rikke

Det er naturligvis vigtigt at I forsøger at hindre at jeres dreng slår hoved i gulvet, han må ikke gøre skade på sig selv eller andre, så er I nødt til at holde ham, for at få ham rolig. At hamre hovedet i et klinkegulv, må gøre rigtig ondt o det lyder også som om at han et eller andet sted har fundet ud af det, men han bliver stadig så frustreret at han ikke kan styre sig selv, og her må I forsøge at stoppe ham - altså stoppe ham før han når så langt ud.

Når børn som jeres dreng får fortvivlelsesanfald, så er det ikke fordi han er uartig men fordi han er skuffet og rigtig ked af det. Ikke kun når I siger nej, men generelt, når han føler at verden går ham imod, når noget driller, når noget ikke vil som han gerne vil. Her har han brug for en medlidende reaktion fra jeres side, han skal tages op i jeres arme, han skal holdes om og hjælpes til at falde til ro.

Han vil højst sandsynligt ikke være i stand til at lytte særlig meget til jer lige til at begynde med, eller i stand til at tale eller i det hele taget slappe af - han kan kun give udtryk for sine følelser ved at sparke, græde og vride sig rundt.

Forsøg i første omgang om I kan undgå at han kommer dertil. Når du fornemmer at noget er ved at irritere ham så meget at han ikke ...

---

---

... længere magter det, så prøv om du kan aflede ham. Få ham på andre tanker, igang med at lave noget andet.

Hvis han så alligevel får et anfald af fortvivlelse så forhold dig roligt og tal til ham stille og roligt: "Lille skat, så Niklas, tag det roligt, sååå, mor er lige her" eller hvad du nu kan sige. Hold om ham, så han mærker din krop, din varme og din ro tæt på sig.

---

---

---

Nogle gange kan du måske i starten ikke få lov at tage ham op så må du i stedet sætte dig ved siden af ham, tale stille og roligt til ham og så forsøge at nusse ham lidt. Måske får du lov til at røre hans fødder, holde ham i hånden, ae ham på ryggen eller stryge dine hænder igennem hans hår - det er forskelligt, hvad børn vil lade en gøre. Men stille og roligt får du lov til at røre mere og mere ved ham og stille og roligt kan du få ham op på dit skød, holde om ham, vugge ham stille og tale roligt til ham. Her skal du så vise at du godt kan rumme det og bekræfte overfor ham at du godt ved hvordan han har det "du blev bare så ked af det". Nusse og putte med ham til han atter har samling på sig selv.

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Frustrationen kan I desværre ikke undgå, men det er vigtigt at han kommer igennem sine 'anfald' på en god måde:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---