Svar: Renlighed og ulykkelig
Kære Anette
Min første tanke er at I skal have undersøgt om din datter har en urinvejsinfektion - hvis hun har blærebetændelse så mærker hun måske vandladningstrangen anderledes, det kan også gøre ondt at tisse og forbindes således med noget ubehageligt og det kan faktisk også gøre at hun går og smådrypper lidt...
Min næste tanke er at jeres datter måske har det der hedder en overaktiv blære. Dette bør vurderes af specialister i ufrivillig vandladning hos børn og jeg synes I skal prøve at ringe til nogle af disse for at få nærmere rådgivning.
Det er meget vigtigt at jeres datter lærer at sidde rigtigt på toilettet, at hun har god tid, lærer at slappe af i bækkenbunden, evt. får en skammel at støtte sine fødder på osv. Derudover er det vigtigt at hun lærer at tisse regelmæssigt og det vil være hensigtsmæssigt at hun tisser med 2½-3 timers interval dagen igennem. Imellem disse fastlagte tidspunkter må hun prøve at holde sig og skal ikke på toilettet, man laver et skemad som hun skal følge.
Det at tisse på faste tidspunkter sikrer at hendes blærer tømmes ofte, det forebygge blærebetændelse og det er godt for blæren ikke at være overfyldt, når hun skal træne renlighed. Registreringen af hvordan hun tisser og hvornår er faktisk vigtigt i forhold til at hjælpe hende videre.
Man kan diskutere hvorvidt det er relevant at begynde disse ting nu eller om man skal vente til jeres datter er ældre. Det synes jeg I skal kontakte specialisterne for at høre. Du kan kontakt kontinensforeningen og få bogen "Børn og Inkontinens" tilsendt. de kan også fortælle dig, hvor du ellers kan henvende dig og få hjælp til din datter. Kontinensforeningen kan kontaktes på tlf. 33 32 52 74
Dernæst tænker jeg at det er utroligt opslidende for jer alle at hun skal have skiftet tøj hver dag, flere gange om dagen. Det er helt naturligt at I bliver irriterede, det er ødelæggende for hende hud og det er også dårligt for hendes selvværd at gøre sig våd flere gange dagligt og blive konfronteret med dette - selvom hun gør som om hun er ligeglad, så tror jeg ikke hun er det, hun ved bare ikke hvad hun så skal. Hendes gråd og det at hun bryder sammen, når hun konfronteres med og bedes om at mærke hvor våde bukserne er, viser jo tydeligt hvor svært det her faktisk er for hende.
Jeg synes derfor man skal overveje om hun vil have godt af at få en ble på og jeg synes I skal tale meget stille og roligt med hende om hvorfor I synes en ble er en god idé. Det er naturligvis ikke okay hvis hun bevidst tisser i sofaen og selvfølgelig bliver I sure over det. Hun skal på den måde også vide at her går en grænse. Det vil I ikke have.
At få en ble på betyder heller ikke at hun ikke skal gå på toilettet og det ...
... betyder bestemt heller ikke at hun bare kan tisse i bleen. Det er stadig meget vigtigt at hun får at vide at hun skal tisse på toilettet - det er ikke et valg, det er noget hun skal.
I skal altså finde ud af om hun er parat til et samarbejde, om tiden er klar til et fast vandladningsskema (dette skal I gøre sammen med nogen, som er vant til at tale med børn om dette problem, så det ikke er jer forældre der smider noget ned over hovedet på jeres datter) eller om det er bedre at se tiden lidt an og så i stedet arbejde på at hun skal tisse på de tidspunkter, hvor det er normalt at tisse - når man står op, inden man kører op for at handle, inden man går i seng. Altså tidspunkter, hvor I normalt også vil gå på toilettet.
Bleen foreslår jeg fordi en tør ble er lig med succes, hvor våde bukser er lig med nederlag. Det er det I skal tale med hende om og det er helt okay at være ærlige og fortælle hende at I bliver kede af det, vrede og frustrerede når hun tisser i sofaen og at I er nødt til at have nogle aftaler om at hun skal tisse på toilettet. I skal tale med hende om, hvorvidt hun selv synes det er rart at tisse på toilettet, hvad der kunne gøre det rart osv. Tale med hende om at det er vigtigt at hun gør det, fordi hendes hud bliver rød, det lugter ikke godt osv. og at hun skal passe på sig selv. I vil gerne hjælpe hende til at gå på toilettet fordi I elsker hende så højt og gerne vil at hun har det godt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fortæl hende også at hun er normal, at I har læst bogen om børn og inkontinens, vis hende den evt. og fortæl hende lidt om hvad der står og fortæl hende at mange børn faktisk har svært ved at holde sig og derfor går og tisser i bukserne. Det er meget vigtigt at hun ikke føler sig forkert, men stadig føler sig okay.
I kan også tale med hende om hvordan det er at gå på toilettet i børnehaven, nogle børn bryder sig ikke om at skulle på fælles toilet, men har brug for privat tid. Og hvis børnehavens toilet er fælles, så er det måske problemet. Det er jo helt okay at være lidt blufærdig. Det kan også være at hun synes toilettet er ulækkert og beskidt. Hvis I finder ud af sådanne ting, så kan I måske finde en ordning i børnehaven og hjemme kan I lave et lille skilt som kan hænges på døren, så hun ved at når skiltet hænger der, så har hun fred og ro og der kommer ikke nogen ind og forstyrrer.
I må altså gerne stille krav til jeres datter, men skal naturligvis lige sikre jer først at hun ikke har en blærebetændelse eller andre problemer som gør at hun faktisk ikke kan leve op til et krav om renlighed på nuværende tidspunkt. og så synes jeg I skal kontakte nogen som kan hjælpe jer lidt videre.
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.