Annonce

Annonce

Svar: Er den pylren normal?


1. april 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor Iben

Jeres datters efterhånden temmelig lange sygdomsperiode, spiller naturligvis ind på hendes humør og overskud til at møde verden. Med forkølelse, hoste, tydeligvis infektion osv. så er hendes søvn naturligt dårlig og hun orker ikke så meget, det er rigtigt synd for hende, og jeg synes det har stået på rigtig længe - jeg synes faktisk du skal kontakte lægen igen, hvis det ikke bliver bedre.

Det er ikke normalt at børn skal have feber, hoste osv. i flere måneder, så må man overveje en behandling. Der kan være tale om så mange ting, lungebetændelse, mellemørebetændelsen, astmatisk bronkitis osv. osv. Hun bør ikke gå rundt i flere måneder og være skidt med feber osv...

Det er dog meget normalt at hun virker morsyg og meget gerne vil være tæt på dig og også virker mere pylret, når du er i nærheden. Det hører alderen til og der kommer på et tidspunkt også en periode, hvor hun vil "giftes med farmand" :o)

Men det er rigtig hårdt at hun hænger så meget på dig og det er naturligvis vigtigt at du tager dig lidt pauser og lidt frihed en gang imellem, hvor lillepigen og far kan lave noget sammen uden mor - netop fordi de jo sagtens kan det.

Når man er to år gammel så sker der rigtig meget. Jeres lille pige gennemgår en utroligt stor udvikling og det er en svær tid, som virkelig kalder på jeres forståelse og omsorg.

Der er rigtig mange ting jeres datter allerede kan, der er mange ting hun skal igang med at lære. Det gælder både rent motorisk, sprogligt, følelsesmæssigt. Der er også rigtigt mange ting hun gerne vil selv. Hun begynder at danne en vilje og vise mere selvstændighed og samtidig med at det sker, så bliver hun også frustreret - for hun forstår meget, hun vil rigtig meget - og så er det stadig enormt svært for hende.

Når I oplever at hun bliver frustreret så har hun brug for jeres hjælp. Hun har brug for at I ved, at meget er svært for hende lige nu, hun har brug for at I hjælper hende med at sætte grænser når det er nødvendigt, men hun har også brug for at I forstår hvorfor hele hendes verden bryder sammen når tøjet på dukken sidder fast og hun ikke kan få det af ...


Annonce

... osv.

Alderen 1-3 år er en utroligt dejlig og meget charmerende alder, men som sagt også en svær alder og jeg vil give jer lidt af de tanker, som jeg mener er vigtige at have med sig, når man skal tackle børn i den alder.

For det første er det enormt vigtigt at man lytter til sit barn. Hvad er det hun vil? Det er en god idé at sætte ord på, de ord som hun selv mangler, i kraft af den alder hun har. Sig det I tror hun vil højt, så har hun mulighed for at korigere jer, hvis I ikke har forstået hende rigtigt (mig ikke ked, mig sur) - naturligvis noget hun langsom bliver bedre og bedre til og brug også sproget til at vise hende, at I forstår hvad hun vil - selvom I måske vil sige nej.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Overvej også altid hvorfor I siger nej. Måske er nej udløst af at I er trætte på lige netop det tidspunkt og 'bare ikke orker mere', en dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det har ingen af jer glæde af. Et barn der bliver mødt med ja en gang imellem følser sig forstået og imødekommet og vil lettere kunne acceptere et nej en gang imellem.

Hvis det jeres datter vil ikke kan lade sig gøre, så kan man nogle gange finde alternativer. Igen er det vigtigt at man sætter ord på, så jeres datter ved at I har forstået hende. Det kunne f.eks. være at hun gerne vil have en is 10 minutter før aftensmaden. Her kan I sige: "Nej vi skal ikke have is nu, vi skal spise lige om lidt, men du kan få et stykke agurk". I siger nej, kommer med en forklaring og giver et alternativ. I viser at I ved hvad hun vil, men holder samtidig fast i jeres nej.

Det er også meget vigtigt at I forældre er i stand til at rumme jeres datters følelser. At kunne rumme hendes følelser betyder at I kan klare at hun er vred, ked af det, sur, ulykkelig, sjov, glad osv. uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. I skal turde vise hende at det er okay at blive frustreret og at have alle de følelser hun har. Følelser falder til ro hvis vi ikke puster til dem - adrenalinen i kroppen klinger af og så får I det alle meget bedre, der er atter ro på.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o) God weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce