Svar: Start på grød?
Kære Anne
Tak for dit brev:o)
Du bør vente med at introducere skemaden til din dreng er fyldt 4 måneder, man tæller måneder og ikke uger:o) Tidspunktet for hvornår barnet er parat til at begynde afhænger af mange ting.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, fra sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005).
Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og hører til det man kalder for tilskudsblanding. Det betyder at vælling er noget man kan springe fuldstændig over - det er ikke noget man behøver give sit barn. Nogle forældre vælger at tilbyde barnet en flaske vælling inden natten i håb om at barnet sover lidt mere roligt på dette. Både modermælkserstatning og vælling vil normalt mætte lidt mere end modermælk og børn der udelukkende får flaske vil derfor normalt spise færre gange i døgnet end børn der udelukkende bliver ammet. Nogle forældre oplever derfor en effekt ved at tilbyde en flaske inden sengetid, og effekten kan være der uanset om det er vælling eller almindelig modermælkserstatning - og så er der også forældre som ingen effekt oplever ved at tilbyde barnet vælling eller mme.
Det er korrekt at det især er de første 4 måneder at amning har en forebyggende effekt i forhold til allergi og at barnet efter 4 måneders alderen kan ernæres som alle andre børn. Det betyder at barnet, når det er 4 måneder gammelt kan tilbydes almindelig modermælkserstatning og almindelig vælling. Er der tale om et barn med mælkeallergi er situationen dog en anden og her skal barnet fortsætte med Profylac eller Nutramigen i flere år.
Hvis ...
... du gerne vil bibeholde den allergivenlige erstatning selvom din dreng er 4 måneder, så er det muligt at lave vælling selv.
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (fx maizena)
eller 1½ spsk. hirseflager, ris- eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver
(afhængig af mærke).
Vand og stivelse (mel/flager) piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - hirseflager og ris- og majsvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut. Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - og vællingen piskes sammen.
I stedet for erstatning kan du også bruge udmalket modermælk. Her bruger du så tilsvarende mængde mælk, som der bruges vand/pulver i ovenstående opskrift.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på at vælling som sagt også først anbefales efter 4 måneder og at vælling i 4-6 måneders alderen max må udgøre 2 af dagens måltider (max 400ml).
Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med at man anbefaler amning af ernæringsmæssige årsager i 4-6 måneders alderen? Modermælk er en helt speciel sammensat mælk, som man ikke kan lave kunstigt og som små børn har behov for. Ikke kun som spæde eller mellem 4-6 måneder, men helt frem til de er 12 måneder eller mere.
Hvis man af en eller anden grund ikke kan eller ikke ønsker at amme, så kan man tilbyde barnet modermælkserstatning og med de produkter vil har i Danmark, vores rene drikkevand, hygiejniske standard osv. så kan man gøre det med god samvittighed! Modermælkserstatning er sammensat så den ligner modermælken mest muligt, men er dog ikke det samme.
Så hvis man kan amme og har lyst til at amme, så er det naturligvis ernæringsmæssigt det bedste for ens barn uanset om barnet er under eller over 4-6 måneder. Modermælkens sammensætning ændrer sig hele tiden i takt med barnets alder og tilpasser sig kontinuerligt til barnets behov. Mælken varierer i sammensætning igennem samme brystmåltid, i løbet af døgnet, fra dag til dag og over tid. Og det kan man ikke lave kunstigt - sådan er det ikke med erstatning.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper dig videre og besvarer dine spørgsmål:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to