Svar: Se mig, hør mig

---

Hej med dig

Tak for dit brev. Du nævner flere gange i dit brev at I er meget opmærksomme på at jeres datter har et lavt selvværd. Du nævner også at du nogle gange bliver flov over hende, bliver irriteret på hende og så nævner du at din mand nogle gange roser hende for meget.

Der er ingen tvivl om at I gør jer rigtig mange overvejelser om hvordan I støtter jeres datter og at det er svært for jer. Jeg tænker at det er helt rigtigt at I skal forsøge at styrke hendes selvværd og her er det meget vigtigt at skelne imellem hvad der er selvværd og hvad der er selvtillid.

Selvværd og selvtillid er to vidt forskellige ting og det er vigtigt at skelne imellem dette. Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at klatre i træer, tegne, lave perlearmbånd eller andet, så har man selvtillid på disse områder. Selvtillid kan man også få, hvis man har følelsen af at have de rigtige ting, at være med på moden eller lignende - og det er selvtillid jeres datter søger, når hun viser sit hjem og sine ting frem. Det får hende til at føle sig godt, at hun kan vise hun har noget bestemt.

Selvværd derimod handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde. Det er vigtigt at man er opmærksom på at at god selvtillid på forskellige områder ikke giver et bedre selvværd. Det er derfor også vigtigt at I som forældre er bevidste om, at det at rose barnet kan give barnet masser af selvtillid, men at ros ikke behøver påvirke deres selvværd. Der er forskellige måder at rose på og det er ikke alt ros der giver selvværd.

Det er meget vigtigt at I taler med jeres datter. At I lytter til hende, interesserer jer for hvad hun mener og tænker og når I taler med hende, så skal I fortælle hende at I elsker hende og især fordi hun er den hun er. I en alder af 5½ år, kan hun sagtens sætte ord på nogle af de tanker hun har og netop ved at lytte og møde hende der, i det hun fortæller, så kan I bekræfte hende i at det forstår I godt. I kan godt sætte jer ind i hvordan hun føler og har det og at det er helt okay at have det sådan. Netop følelsen "det er okay at jeg har det sådan, det er sådan jeg er" er god for hende og det vil styrke hende.

Når du oplever konflikter i hverdagen, når du oplever at hun gør det modsatte af hvad du gerne vil have hende til, så prøv at lade være med at kritisere hende. Prøv om du kan stoppe op en gang og spørge ind til hvad der egentlig sker lige nu. Prøv at lytte til hvad hun siger og vær så imødekommende. Vis hende at det forstå du godt, at det er helt okay og at du vil gøre hvad du kan for at hjælpe eller giv hende en forklaring på hvorfor det ikke kan blive som hun vil.

Det kunne f.eks. være hvis hun laver ballade, når hun får at vide at hun skal vente til det bliver hendes tur. Inden du når så langt som til at sige "nu må du vente til det bliver din tur" - så kunne du måske lige stoppe op, spørge hende, hvad hun vil og så lave en aftale - "jeg tror også mormor rigtig gerne vil se dig danse, nu taler mormor og jeg lige sammen, så vil vi gerne se dit dansenummer om lidt. Du kan måske finde musikken frem imens"... og så skal der naturligvis ikke gå ...

---

---

... en time inden I har tid til at se hende danse eller hvad det nu er hun gerne vil:o)

Prøv også at tale med hende om hvad der gør hende ked af det, hvad der gør hende glad. Prøv at tale med hende om hvordan hun har det bedst. Tal med hende om hvordan det er hvis nogen råber eller hvis nogen afbryder en, når man er igang med noget. Hvordan er det f.eks. hvis du slukker for fjernsynet når hun ser børnetime eller hvis I skal spise lige når der starter disney show. Prøv at tale med hende om disse ting ud fra noget i hverdagen som hun kan forholde sig til.

Du fortæller at hun har en lillebror og ofte føler sig snydt i forhold til ham. Lad hende derfor også vide hvad der er særlig dejligt ved at have en stor pige på 5½ år, hvorfor hun er noget ganske særligt. Lad hende mærke den forskel der er på at være snart 6 år og på at være 3. Det er vigtigt at hun får lov til at føle sig stor og får fornemmelsen af, at der er noget hun kan netop fordi hun er det ældre. Det kan være ting hun går til, eller ting hun får lov til, netop fordi hun er det ældre - og det kan være en god idé at verbalisere netop den forskel. Både fordi I så viser hende at I tænker over at der er forskel på hende og hendes lillebror, men også fordi fordi hun så kan begynde at føle sig lidt betydningsfuld i kraft af den aldersforskel der er. Det er godt at føle sig betydningsfuld i stedet for snydt.

Motorisk stærke børn har det ofte godt, de har det lettere i skolen, kan bedre lege med de andre, følger lettere med i legen osv. netop fordi de motorisk kan. Jeg ved ikke hvordan jeres datter er motorisk, men det vil måske hjælpe hende og jer, hvis I gjorde nogle forskellige ting for at styrke hendes motorik. Og I må gerne forvente noget af hende, netop fordi hun er den ældste. Det vil være rigtig godt at lære hende at cykle på en almindelig cykel uden støttehjul, køre på rulleskøjter, hoppe i sjippetov, bruge en hulahopring osv. Hun kan lære nogle ting som lillebror endnu ikke kan.

---

---

---

Det skal naturligvis være i en balance imellem at give hende et skub i den rigtige retning og ikke presse hende for meget. I må således gerne stille krav til hende, men det skal være små ting, som I ved at hun kan klare og som vil styrke hende og så skal I motivere og bekræfte hende i at hun kan, netop fordi hun er den hun er, har den alder hun har osv. I må altså også gerne have lidt forventninger til hende, med den alder hun har nu... At kunne noget motorisk får hende til at føle sig godt.

Du nævner også maden som en faktor og at hun ofte går sukkerkold. Det er faktisk meget essentielt og det er enormt vigtigt at hun får noget at spise og blodsukkeret holdes stabilt. Det er oplagt at tage hende med i madlavningen, hvis hun selv er med til at tilberede maden, så vil hun måske spise lidt mere af den.

Derudover vil det være helt relevant at undgå sød saft og andre søde drikke, ikke slik, chips og kage. I stedet kan hun få frugt, du kan lave smoothies eller sunde milkshakes til hende, lave et frugtfad med lidt forskelligt på.

Hvis hun ikke vil have aftensmad, så kan I give hende et stykke rugbrød. Et kedeligt stykke med leverpostej aften efter aften vil måske få hende til at efterspørge jeres mad - "må jeg få lidt pasta" og så er I jo allerede lidt på vej:o)

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---