Svar: Grød uden komælk
Kære Heidi
Som sundhedsplejerske arbejder jeg ud fra sundhedsstyrelsens retningslinjer og det er ud fra disse at jeg rådgiver dig:o)
Med hensyn til allergi, så skriver sundhedsstyrelsen: "Spædbørn, hvis forældre og/eller ældre søskende har/har haft sikker allergisk sygdom (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom. Flere undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for allergiudvikling kan nedsætte, men ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene ernæres udelukkende med modermælk og/eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første 4 levemåneder" .... "Der er ikke dokumentation for effekt af diæt til barnet efter 4-måneders-alderen". (Citat, Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005)
Det betyder altså at du når din datter er 4 måneder gammel godt kan begynde at tilbyde hende almindelig modermælkserstatning og at du fra den alder også kan begynde at tilbyde hende skemad - hun kan på det tidspunkt ernæres ligesom alle andre børn og behøver ikke længere diæt.
Hvornår du skal begynde med skemad afhænger så helt af hvornår hun i øvrigt virker parat. Det er lidt usædvanligt at hun kan nøjes med kun at spise 4 gange dagligt, når hun ikke er ældre. De fleste børn vil have behov for 6 flasker i døgnet for at være dækket ind og I er meget priviligerede i den retning:o) Det er også meget flot at hun sover så godt om natten.
Da hun vejer 6 kg, så vil det være helt okay at hun får mellem 1000-1200ml mme dagligt, hvis det er sådan hun trives bedst. Til børn der spiser meget store mængder erstatning, altså mere end ovennævnte, så vil det være en fordel at skifte over til at give lidt tilskudsblanding, som kan mætte lidt mere. I alderen 4-6 måneder anbefales det at man max giver 2 flasker tilskudsblanding dagligt (400ml), resten bør fortsat være almindelig modermælkserstatning.
Hvis hun begynder at få hyppigere opvågninger, har svært ved at blive mæt på modermælkserstatning, virker til at have behov for noget mere, så skal du også se på hvordan hun er motorisk. Hun ...
... skal kunne holde hovedet selv, dreje hovedet bevidst efter maden, åbne munden når du nærmer dig med skeen (d-dråberne giver et meget godt billede af dette) osv. Det er vigtigt ikke at starte før hun er helt parat, modsat skal man heller ikke starte alt for sent.
Sundhedsstyrelsen skriver her: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Så mit råd er derfor at du bibeholder Nutramigenen indtil videre og så kan du stille og roligt gå over til almidelig modermælkserstatning når din datter bliver 4 måneder gammel. Du kan overveje at skifte over til Nan H.A. som har delvist hydrolycerede proteiner. Det giver ikke samme forebyggelse som Nutramigen, men har trods alt en effekt og det kunne være en god løsning for jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tidspunktet for skemad må du prøve at finde og når du begynder kan du lave skemaden selv eller købe de industrielle produkter. Der er som udgangspunkt ikke behov for speciel diæt her, med mindre din datter har mælkeallergi, men det finder du først ud af når du begynder at give hende mælk...:o)
Med hensyn til industriel grød, hvor man selv skal tilsætte mælk, så har Hipp haft en sådan risgrød. Men den er desværre blevet taget af markedet for nogle år siden, da den ikke solgte nok... :o(
Du kan også købe Sinlac Specialgrød der er fri for komælksprotein og laktose. Det kan anvendes til børn fra 4 måneder med komælksallergi samt til børn med laktoseintolerance
og det sælges på apoteket ligesom Nutramigen. Det kan også være den du har hørt om.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og skaber lidt klarhed, rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.