Svar: Gufle-mad - hvis det sætter sig fast i halsen
Kære Malene
Det er rigtig godt at du er begyndt at tilbyde din datter forskelligt mad i hånden, som hun selv kan sidde med. Det fremmer hendes mundmotorik og samtidig giver det hende også en fornemmelse af at det man putter i munden smager af noget og smager forskelligt, ligesom det ser forskelligt ud.
Når børn sidder med noget i hænderne skal de altid være under opsyn, netop fordi de godt kan bide et stykke af og få det galt i halsen. Det er korrekt at børn normalt selv vil kunne hoste det op igen, men nogen garanti er der jo ikke og derfor skal man være klar til at reagere. Man bliver naturligvis frygteligt forskrækket, når barnet begynder at hoste og sprutte, når det spiser. Det kræver stor øvelse, at finde ud af at tygge og synke og det skal barnet have lov til at lære. Når barnet får maden galt i halsen, så er det ofte fordi det er nyt mad, mad som det ikke kender, eller hvis maden har en for tyk konsistens. Det kan også være at de selv får bidt et for stort stykke af og endnu ikke har fundet ud af at tygge og derfor bare synker.
Det er naturligvis ubehageligt for barnet at hoste maden op, men det er også en beskyttende refleks, idet barnet får maden op forrest i munden. Nogle gange vil barnet så synke maden igen, andre gange spytte det ud.
Det er naturligvis vigtigt, at den mad du serverer er så blød i konsistensen som muligt. Et stykke æble er hårdere end en appelsinbåd f.eks. og sætter sig således lettere fast i halsen. Det er også meget vigtigt at du forsøger at tage det stille og roligt, hvis du oplever at hun "fejlsynker". Du er nødt til at vente og se om hun ikke selv er i stand til at hoste maden op. Hvis hun får maden sunket på en måde, hvor du mener hun har brug for hjælp, hvor vejrtrækningen stopper og hun er dårlig - så må du igang med førstehjælp:
Hold din hånd på panden og bøj barnets hoved let bagover. Se om du kan se noget i munden på barnet og fjern det med en finger uden at komme til at presse det længere ned i halsen.
Hvis du mistænker at dit barn har et fremmedlegeme i luftvejene og dit barn endnu ikke er bevidstløst, så kan du give 5 hårde stød mellem skulderbladene, mens barnet enten ligger på gulvet ved siden af dig eller ligger over din arm eller over dine lår. Spædbørn kan ligge på maven på "redderens" ben med hovedet nedad.
Hos større børn kan gives fem stød/klem i maven lige over navlen med stødretning opad. Lignende manøvre kendes under navnet ”Heimlich’s manøvre”, hvor man presser sine hænder hårdt og hurtigt ind i maven med retning ...
... opad, mens man selv står bagved personen.
Hvis dit barn ikke trækker vejret og er bevidstløs, så læg dit barn ned på gulvet eller på bordet. Hold den ene hånd på panden, som beskrevet ovenfor og hold den anden hånd på underkæben, som du løfter opad.
Ved mindre børn, det vil sige børn under 1 år, vil hovedet som regel skulle holdes i neutral position for at opretholde frie luftveje.
Placer dit hoved få cm fra barnets mund og se ned på brystkassen om den hæver sig, lyt efter vejrtrækningslyde og føl efter bevægelser.
Hvis der er behov for at tilføre barnet luft, så brug mund-næse metoden til børn under 1 år. Den udføres ved at anbringe sin mund over barnets mund og næse. Mund-mund metoden kan bruges til børn over 1 år. Her anbringer man sin mund over barnets mund og klemmer med to fingre om barnets næse, når man puster.
Der gives fem effektive indblæsninger. Det kan være vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn, stille og roligt - se efter at brystkassen hæver sig når du puster.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal hele tiden sikre dig om du kan se barnet bevæge sig, har det vejrtrækning, hoster det. Det hjælper ikke at måle pulsen, da det sikkert er din egen puls du vil mærke. Hvis der ikke er nogen reaktion fra barnet, skal man begynde at give hjertemassage.
Børn under et år: To fingre midt på brystbenet. Der gives 15 tryk og to indblæsninger. Er man alene, eller ikke sundhedsuddannet gives 30 tryk og to indblæsninger
Børn over et år: Én hånd midt på brystkassen. Der gives 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis man er alene).
Og så skal du naturligvis tilkalde hjælp. Og jeg vil også sige at hvis du er alene og der er gået 1 minut og du ikke kan få liv i dit barn, så skal du bare ringe 112. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Så kan du efterfølgende gå igang med førstehjælp.
Det lyder så frygteligt dramatisk og som sagt er det meget sjældent at børn bliver kvalt i mad. Men hvis det sker, så er det vigtigt at vide hvordan man skal handle - jeg håber at far vil finde lidt ro ved dette:o)
Det er korrekt at hvis hun får mindst 400ml mme dagligt, så vil det ikke være nødvendigt at give hende jerntilskud. Jeg ved godt at hvis man sætter sig til at udregne jernmængden i erstatning med de anbefalede mængder, så passer tingene ikke sammen. Men det handler om at jernet i modermælkserstatningen bliver bedre optaget, når det det gives på denne måde, end jerntilskud som dråber gør. Derfor behøver børn på mme ikke at få helt så meget - så 400ml er nok.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.