Svar: Natteroderi - er begyndt at vågne om natten, er han sulten?
Kære Pernille
Når jeg ser din plan for dagen, så fremgår det at Lucas får 100ml mme til formiddag, tilbydes flaske inden middagssøvn, som han ofte afviser og så drikker han en flaske vælling på mellem 100-225 ml inden sengetid. Derudover får han lidt mme af en kop.. Det lyder ikke af nok mælk og derfor lyder det som et reelt behov at Lucas vågner om natten.
Du er derfor nødt til at finde en måde, hvorpå du kan få lidt mere mme i ham og det er som udgangspunkt mme han skal have, med den alder han har. Han må gerne få lidt sødmælk som smagsprøver af en kop, men han må ikke få mere sødmælk end erstatning og da han indtag er mme er minimalt, vil jeg ikke anbefale at du tilbyder ham sødmælk. Han kan få sødmælk via sovs og den mad du laver, så I spiser det samme, men han bør ikke få ekstra komælk derudover.
Han skal have mindst 500ml mme dagligt (faktisk drikker mange børn på Lucas alder det dobbelte og normalt vil man sige 750ml ved siden af skemaden). Men det kan heller ikke nytte noget at stille krav som ikke kan lade sig gøre og som måske gør at han afviser flasken helt ... 500ml vil dække hans jernbehov, behov for mineraler, vitaminer osv.
Jeg vil anbefale dig at du tilbyder ham vand af kop, så alt han drikker ikke smager af mme og så vil jeg anbefale dig at lave hans grød og mos med modermælkserstatning, så han derigennem får lidt ekstra. Du kan overveje om det er nødvendigt at skrue en lille smule ned for indtaget af skemad, så han f.eks. kun spiser 1 dl. af gangen, men så der er plads i maven til en flaske mme efterfølgende...
Du kan også overveje om ikke du skal forsøge at få ham til at spise en ekstra flaske sen aften eller tidlig morgen ...
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen ...
... 05/06: Evt flaske med mme
Morgen 7.30: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød mv. vand af kop, evt med lidt frugtmos
Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop, får lidt frisk frugt, agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden
Flaske og puttes til middagslur kl. 14-14.30
Aften 17.30-18: Grønsagsmos med kød eller fisk, vand af kop og evt. lidt frugtmos til dessert
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til natten med en flaske vælling kl.19-19.30
Sen aften 23-24: Evt. flaske med mme eller vælling, det afhænger helt af hvormeget mælk han har indtaget i løbet af dagen.
Nat 24-06: Ingen mælk
Med hensyn til hans pludren om natten, så er det helt normalt at børn på et tidspunkt begynder på dette. Din dreng har en alder nu, hvor han øver sig rigtig meget verbalt, øver både høje og dybe toner, lyder helt tilbage i svælget, bruger sine læber til at lave lyde med osv. Om natten hvor alt er stille kan han rigtigt lave lyde og høre sig selv og det udnytter han til fulde ... :o)
Så normalt ville jeg sige, at det er en fase, som I alle skal igennem og så længe han ikke er ked af det, men bare vågner og ligger og snakker, så er det helt okay. Men når jeg ser din plan så tænker jeg altså også at din dreng faktisk har et reelt behov for mere mælk. Du kan derfor overveje om du vil tilbyde ham flasken, når han vågner om natten. Ikke for at få ham til at sove igen, men for at give ham ekstra mad der, hvor han alligevel er vågen. Eller om du i stedet vil forsøge at give ham ekstra mælk sen aften eller tidlig morgen, mod at du så forhåbentlig på sig kan få en sammenhængende nattesøvn igen.
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du er hjulpet lidt videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.