Svar: Sove- og spisemønster i forhold til amning
Kære forældre
Jeg kan godt høre at det er lidt hårdt med en pige som spiser så hyppigt. Spørgsmålet er hvorfor hun gør det, om det handler om reelt sult eller om hun vågner, søger i drømme osv. og egentlig ikke behøver brystet så hyppigt...
Det er sådan at børn omkring 12 uger alderen har det der hedder appetitspring. Det er en periode på nogle dage, hvor barnet pludselig virker meget pylret, småklynkende, søgende og derfor lægges hyppigt til brystet. Jo hyppigere barnet dier, jo mere mælk produceres der og det er således barnets måde at får produktionen indstillet til det, der nu er behovet.
Samtidig sker der det med børn i 3-4 måneders alderen at de begynder at være meget mere bevidste om hvad der sker omkring dem i løbet af dagen. Opmærksomheden på rummet, om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller far, hos en fremmed osv. begynder pludselig at fylde lidt mere i deres bevidsthed. I kan sikker se at jeres datter kigger meget mere rundt i lokalet end tidligere, drejer sit hoved bevidst efter lys og lyd osv. Det er helt naturligt for udviklingen og er rigtig godt, men det betyder faktisk også at nogle børn i den alder, simpelthen har for travlt til at spise om dagen og derfor spiser for kort tid ved brystet.
De ammes stadigvæk, men slutter ligesom amningen lidt for tidligt og det de så behøver ekstra af mælk - det skal de naturligt indhente om natten. Samtidig så giver alle de nye oplevelser om dagen flere drømme og dermed mere urolig søvn. Barnet ligger og klynker i søvne, smasker, søger osv. og virker på den måde sulten. Som de omsorgsfulde forældre I sikkert er, så tager I hende op, lægger hende til, hun falder til ro og sover videre, men kun 1½ time, så begynder hun igen.
Med den alder jeres datter har, så har hun fortsat behov for at blive ammet om natten, I kan ikke forvente at hun kan sove meget mere end 4-5 timer sammehængende, men det er jo også noget af en forskel fra at sove 1½...
Det I således skal arbejde lidt på er ikke at få hende til at spise meget hyppigere om dagen, men at holde hende lidt til ilden når hun spiser. Så hun ikke får lov til at "slatspise" om dagen, men faktisk får den mængde hun reelt har behov for, så hun ikke behøver søge brystet så hyppigt om natten for der at indhente det forsømte. Når I er sikre på det, så kan det om natten være okay, at hjælpe hende videre i søvnen med en beroligende hånd, lidt kærtegn, vende hende lidt om, hjælpe hende med at skifte stilling og blive puttet igen ...
... - fordi det måske er drømme der gør at hun søger og smasker og ikke nødvendigvis fordi hun er sulten.
Når hun ammes om dagen, så er det derfor en rigtig god idé at gøre lidt ligesom i begyndelsen. Starte med at amme hende fra den ene side, lade hende spise god der. Skifte hende, pudre lidt med hende osv. og så tilbyde hende modsatte bryst. Derefter kan hun så blive puttet. Næste gang hun ammes, så starte der hvor hun sluttede sidst, skifte hende, når hun er færdig på den side, lade hende bøvse lidt osv. og så tilbyde hende modsatte bryst - altså så hun får begge sider, får fra begge bryster imellem de lure hun har.
Med hensyn til vælling, så kræver det at hun vil tage en flaske og hvis hun ikke har fået flaske før, så må det jo komme an på en prøve. Da vælling er tykkere end mælk, så kræver det at flaskesutten er beregnet til vælling. Der findes forskellige modeller.
Vælling er en tilskudsblanding og det betyder at man kan give det som tilskud til anden mad, - det vil sige som tilskud til modermælk eller tilskud ved siden af skemad. Vælling er således ikke noget børn skal have, men noget som forældre nogle gange vælge at tilbyde deres barn, fordi de oplever at det kan have en effekt på barnets søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og børn der bliver ammet og som stortrives med mors mælk behøver således ikke blive tilbudt vælling, men kan i stedet starte med lidt tynd grød af en ske. Fordelen ved vælling er at barnet drikker det af en flaske og derfor drikker en forholdsvis stor mængde. Det er således meget normalt at børn drikker mellem 150-200ml vælling inden de skal sove - og det er sandsynligvis derfor at vælling mætter godt. Det mætter i hvert fald mere end 4-5 tsk grød ville gøre...
Det er dog også sådan at modermælkserstatning nogle gange mætter ligeså godt eller at amme lidt hyppigere om aftenen og derfor er det ikke altid at forældre oplever at have nogen effekt af at tilbyde deres barn vælling.
Da jeres datter ikke er 4 måneder endnu, vil det således være modermælkserstatning I skal supplere med, hvis I vælger at forsøge med noget ekstra inden natten. Efter 4 måneder kan I godt forsøge med vælling - i alderen 4-6 måneder må dog max gives 2 flasker dagligt, svarende til max 400ml.
Hvorvidt I vil have effekt af at tilbyde vælling må tiden vise, jeg håber I hermed er blevet lidt klogere på hvad der sker hos jer i øjeblikket og hvordan I evt. kan komme lidt videre. Fortsat held og lykke og rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.