Svar: Dele udmalket mælk?
Kære Maria
Tillykke med din lille datter og tak for dine pæne ord til mig om min side:o)
Det lyder som om at du har rigtig godt med mælk og som om at både du og Josefine har det rigtig godt og trives med amning. Dejligt.
Når mælken skal deles efter optøning så bør du tø mælken op i køleskab, så optøningen sker stille og roligt. Herefter er der ikke noget problem i at dele portionen i 2, hver portion kan holde sig i køleskabet 1 døgn. Det vil være rigtig fint at gøre det sådan, hvis det er den mængde (125ml) du regner med at din datter ca spiser.
Du kan dog også optø den store mængde med 260ml mælk og så først lige inden brug hælde den mængde mælk på flaske, som du mener din datter har behov for. Det vil sige tage f.eks. 60ml, hvis hun kun behøver lidt eller give hende f.eks. 180 ml, hvis hun virker mere sulten.
Den rest der er tilbage i den flaske hun har spist fra, kan desværre ikke gemmes og bruges igen, så derfor er det en god idé at tage den mængde mælk fra du nogenlunde regner med at hun kan spise, så der så vidt muligt ikke går noget til ...
... spilde.
Med hensyn til afføringen så ændrer den sig faktisk meget, når barnet bliver ammet. Hos nogle mere tydeligt end hos andre. Afføringen vil normalt være gul og virke grødet i konsistensen, men den kan godt pludselig virke grønlig eller blive helt orange. Der er visse fødevarer som kan påvirke mælken og dermed afføringen hos barnet - fødevarer du indtager kan og vil f.eks. give mælken smag, det vil også nogle gange kunne farve mælken (det kan man se når man malker ud) og så vil det naturligt også påvirke udseendet på hendes afføring.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være løg, kål af forskellige slags, banan, spinat, ferskener, - det er nogle af de ting, jeg ved forældre oplever giver mælken en ændring og det behøver bestemt ikke være negativt. Der er faktisk lavet undersøgelser som viser at børn godt kan lide at modermælken har lidt varieret smag, det er netop en af modermælkens forcer - at den hele tiden varierer sin smag efter hvad moderen indtager af kost.
Du behøver således ikke ændre på din kost, så længe Josefine stortrives som hun gør.
Fortsat held og lykke og rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to