Svar: Spiser for lidt - 2 mdr.
Kære Mor til to
Det er ganske rigtigt at din datter ikke har taget nok på og det er meget vigtigt at du arbejder på at få skruet din mælkemængde op. Hvis dette ikke lykkes for dig, så vil det efter min mening være nødvendigt at du tilbyder din datter noget modermælkserstatning.
Jeg ved du tidligere har skrevet til mig at din datter græd meget og at hun også har virket meget træt. Jeg synes derfor det er nærliggende at tænke på om dette faktisk skyldes et reelt behov for mad. Det er uhensigtsmæssigt at din datter sover så mange timer uden at komme til brystet. Det har betydning for din mælkedannelse, men jo så også for hendes trivsel. Derfor er du nødt til at vække hende sen aften, så hun ikke får lov til at sove så mange timer i træk.
Det vil også være nødvendigt at du lægger hende hyppigere til brystet i løbet af dagen, det giver således mere mælk at amme hende hver 2 time i stedet for hver 4 time. Hvis du ikke har mulighed for at lægge hende hyppigere til, så må du overveje om du skal malke ud når hun en gang imellem sover, simpelthen for at få brysterne stimuleret til at producere lidt ekstra.
Du skal naturligvis gøre op med dig selv, hvor meget du vil afsætte af tid på udmalkning, stimulation osv. Som du selv skriver er ro og hvile også en vigtig del i at producere mælk og du har jo en 3 årig som også kræver dig og din tid. Derfor skal du vurdere, hvor du vil lægge dine ressourcer og prioritere ud fra hvad der passer hele familien bedst. Det er jo ikke kun et spørgsmål om at lillepigen skal tage på, men også et spørgsmål om at I alle skal fungere i jeres familie.
Nogle børn er så store og har et ...
... vacuum så stort at de uden problemer kan 'tømme' et bryst på få minutter, men andre lære sig ligesom at lade nøjes med lidt og kroppen indstiller sig på dette. Derfor skal du virkelig prøve at fornemme, hvordan din mælkemængde er - hvis din datter falder fuldstændig omkuld efter amning, mælk i mundvigende og hun bare hænger slapt og rolig, så er hun godt mæt med mælk. Men hvis hun næsten kommer i hopla af at få mælken og aldrig virker 'proppet' med mælk og hun så samtidig kun tager 100g på om ugen, så er du nødt til at medtænke hvorvidt hun får den mælk hun egentlig har behov for.
Måske kan du huske hvordan det var da du ammede nummer 1, da der var lidt mere ro omkring jer. Hvordan reagerede hun efter amning? Hvordan oplevede du din mælkemængde og effekten af amning på hende? Selvom børn er forskellige så kan man nogle gange godt sammenligne og huske tilbage, - netop omkring sådan noget som amning, fordi det er så svært at forklare, hvis ikke man har prøvet det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes derfor det er helt relevant at du er lidt bekymret for den vægtstigning din datter har haft og sammenholdt med hendes gråd og hendes lyst til at sove meget længe, så synes jeg du skal arbejde på at få mere mad i hende på en eller anden måde. Endten ved at satse mere effektivt på amning og øge din mælkemængde eller ved at tilbyde hende flaske med modermælkserstatning. Vælger du at malke ud en gang imellem for at stimulere ekstra, så kan du give hende den udmalkede mælk på flaske :o)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, og ikke bliver alt for bekymret. Det er 'bare' et spørgsmål om at prioritere, hvad du skal vælge lige nu, rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.