Svar: Hvornår undvære brystmælk om natten og hvad ved pasning
Kære trætte mor
Det lyder som om at din dreng er rigtig godt igang med skemaden spiser 1-1½ dl. grød/mos dagligt efterfulgt af amning og når op på 5-6 amninger i døgnet - det lyder rigtig godt og fuldt ud nok til at sikre ham hans døgnbehov. Derfor ser jeg ingen problemer i at du nu forsøger at lære ham at sove uden brystet midt om natten.
Det betyder at han rent ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk om natten, men at han naturligvis godt kan have behov for trygheden. Han har også en alder nu hvor han rent motorisk får lagt sig i nogle stillinger som han ikke er i stand til at komme væk fra og hvor han derfor har behov for du hjælper ham med at blive lagt rigtigt igen, blive puttet osv.
Samtidig drømmer han også meget og vil om natten ligge og klynke, virrer med hovedet, virke søgende og sulten - men det er mere et udtryk for drømmeaktivitet og behov for hjælp til at komme videre i søvnfaserne end det er et udtryk for behov for mælk...
Det betyder ikke at du ikke skal amme ham i 10 timer, for det skal du. At sove igennem om natten uden mælk betyder at han kan sove mellem 5-7 timer uden mælk. Det vil således fortsat være relevant at du ammer ham inden han skal puttes til natten, sen aften kl. 23/24 og så igen tidlig morgen 05/06 - men de amninger som ligger mellem midnat og tidlig morgen kan nu undværes.
En plan for dagen med 3 måltider skemad og plads til amning, så mælkebehovet dækkes ser således ud:
Tidlig morgen: Amning
Morgen: Havregrød, evt. med frugtmos, vand af kop
Tilbydes amning og puttes til formiddagslur
Frokost: øllebrød eller grøntsagsmos og begynde med lidt kogt kød og fisk i 6 måneders alderen. Vand af kop. Tilbydes brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden.
Tilbydes amning og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Sen eftermiddag: powernapper evt. men denne lur begynder ofte at kunne undværes omkring 6 måneders alderen.
Aften: Grøntsagsmos og igen mere variation, kød, fisk, mere og mere udgangspunkt i familiens mad, vand af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert eller frisk frugt i hånden at sidde ...
... med, øve sig på, gnaske i.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes
Nat: Begynder at kunne undvære amning i mellem 5-7 timer.
Med hensyn til flaske, så lyder det jo som om at han har fravalgt denne og trives rigtig godt med skemad og bryst. Hvorvidt du skal gøre noget aktivt for at lære ham flasken igen afhænger således helt af hvordan du har det med at amme. Det er vigtigt han han får endten brystmælk eller modermælkserstatning helt frem til han er 1 år. Mellem 10-12 måneder vil 2 amninger dagligt eller 2 flasker (400ml mme) være nok til at dække han mælkebehov, da han i denne alder også kan få mere komælk - tykmælk og lignende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal derfor gøre op med dig selv, hvordan du har det med amning og hvor længe du gerne vil amme. Som sagt nedsættes behovet og det sker hele tiden gradvist, men hvis du allerede nu ved at du ikke har lyst til at amme længe og at det er vigtigere for dig at komme ud, være sammen med din mand, få lov til at være et par osv. så er det en rigtig god idé at arbejde på flasken nu. Ellers kan det godt være at du slet ikke får ham til at tage den. Han bliver jo mere og mere bevidst.
I givet fald kan en flaske inden sengetid om aftenen, måske være en idé - at du udskifter den ene amning (kl. 19 eller kl. 23) med en flaske...
Hvis du har det fint med at amme, så må du gøre op med dig selv, hvorvidt du vil lade ham passe om dagen eller om aftenen. Han kan godt få en flaske om aftenen, hvis du ikke er hjemme (måske han vil tage den i mangel af bedre) ellers kan det måske lade sig gøre at amme ham kl. 19, tage af sted til den sene forestilling i biografen eller hvad I nu har lyst til og nå hjem igen inden midnat, hvor han skal ammes næste gang.
Ofte er det dog lettere om dagen, fordi han der er mere på, ikke helt så kontakt søgende og derfor måske bedre acceptere at blive puttet af en anden og på en anden måde end mor. Han vil kunne få sin grød eller mos og vil kunne få lidt mme af en kop eller helt undvære mælken i de timer.. det vil være okay.
Jeg håber du kan bruge mine overvejelser videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!