Svar: Det med mad er dødsvært

---

Kære Tine

Det ser ud som om at I hos jer har fået meget mere struktur på dagligdagen og selvom du skriver at planen er en "perfect day" og det ikke altid ender sådan, så virker det dog som om at I hos jer er ved at komme godt ind i en god rytme. Det lyder også som om at Axel trives, han sover godt, udvikler sig rigtig fint og i sund retning (hans pylren skyldes den udviklingsfase han går igennem lige nu - det er helt normalt, måske er han også ved at få tænder...:o)).

Det er helt okay at du tilbyder industriel grød og mos, nu hvor han bliver 6 måneder kan du tilbyde ham mere og mere af familiemaden. Som overgang kan du blande de to dele, så han får lidt af hvert og stille og roligt så lade det hjemmelavede tage over. Der er intet i vejen for at starte med de industrielle produkter - de er ofte lidt finere i konsistensen og det er lettere at lave en lille smule af gangen. Men nu hvor han er 6 måneder gammel, så vil det være godt at han får lidt mere struktur i maden og det vil også være lettere at lave noget selv, fordi han spiser større mængder. Det er trods alt begrænset hvor lille en portion man kan lave i en gryde.. Så den dårlige samvittighed - væk med den!

Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Det er ofte en fordel med de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hans mos lidt smag ved at bruge det. Struktur i maden laver du ved at komme lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen, bruge en lille smule kogt ris i mosen og lignende. Som sagt skal maden tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad og du kan således fint komme lidt grøntsagsmos fra glas på hjemmelavet kartoffelmos, du kan også komme lidt hjemme kogte ris i den industrielle mos osv.

Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver ham dette og det er netop på den måde at du stille og roligt får ham til at spise det samme som I andre spiser. Du skal naturligvis mose det så meget at du er sikker på at han kan kapere konsistensen. Hvis han godt kan lide det søde så prøv med mos af gulerod, pastinak, persillerod, sweet potatoes, græsker og lignende sødere grøntsgager.

Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren eller du kan som sagt bruge indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle). Kødsovs og lignende som ikke er hårdt stegt på panden, men som mere har stået og simret i tomatsovs er som sagt også helt fint. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Med hensyn til gluten, så er det sådan at det hos disponerede mennesker kan fremkalde sygdommen cøliaki. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre og indholdet i hvede er betydeligt større end i de andre tre kornsorter.

Man mener ...

---

---

... at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for om sygdommen udvikles og sundhedsstyrelsen anbefaler at man derfor ikke giver børn glutenholdig mad før 6 måneders alderen og herefter kan indtaget stige gradvist.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man starter med ris, majs, hirse og boghvedegrød til børn, da dette er helt fri for gluten. Når barnet bliver omkring 6 måneder kan man begynde med havregrød og øllebrød da indholdet af gluten i disse grødtyper er meget lav. Det vil være udmærket at du begynder med disse grødtyper og således varierer lidt mellem havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det at få lidt grovere grødtyper er godt til at holde maven igang og vigtigt for at din dreng også vender sig til at arbejde med maden inde i munden. Det er strukturen, som jeg tidligere talte om.

Samtidig anbefaler jeg også at man begynder at give børn i 6-7 måneders alderen brødskorper, grove skorper, ristede rugbrødsbjælker og lignende som de kan sidde med i hånden, opbløde med spyt og på den måde øve sig i at bruge munden til at spise med på en anden måde. Det betyder ikke at børn i denne alder skal til at spise masser af brød ved siden af deres grød og man skal se på deres samlede indtag over dagen og tilbyde dem mere og mere variation. Derfor anbefaler jeg normalt også at grød max udgør 2 af dagens måltider og resten grøntsagsmos.

Med hensyn til amning og ammestop, så er det bedste tidspunkt at stoppe på altid, når mor og barn er enige om det. Hvis du har det sådan at du ikke længere nyder at amme og synes det er frygteligt frustrerende, så vil alternativet være en flaske. Hvis du således ønsker at stoppe amning, så skal du udskrifte en amning om dagen med en flaske, så du stille og roligt for trappet ned.

Hvis du modsat tænker at du faktisk gerne vil amme nogle måneder endnu, så gør det. Fra 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del at din drengs indtag og han vil kunne drikke mere af en kop. Men helt frem til 12 måneders alderen vil han have behov for endten brystmælk eller modermælkserstatning.

Om natten behøver han ikke mælk mere - det vil sige i tidsrummet mellem 24-06, men han har forsat behov for mælk omkring midnat og tidlig morgen.

Min plan for dagen passer fint med den du selv forsøger at kører i øjeblikket. Den ser således ud:

Tidlig morgen 06: Amning

Morgen 07.30-8: Havregrød eller øllebrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop

---

---

---

Sover formiddagslur

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop, tilbydes lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende at sidde med

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 15.30-16: Ammes

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød og fisk og stille og roligt mere af jeres mad, lidt sovs osv. Tilbyd han igen lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert.

Puttes til natten med amning eller flaske kl. 19

Sen aften 23-24: Amning eller flaske

Nat 23/24-05/06: Så vidt muligt ikke amning, forsøg med stillingsskift og en beroligende hånd.

Det at maden smager af noget, tager udgangspunkt i jeres mad, det at han begynder at få lidt i hånden at sidde med osv. skulle gerne skærpe hans interesse for maden. Det betyder ikke så meget hvor stor en mængde der glider ned hver gang, men det er vigtigt at han sidder ved bordet i sin høje stol og at der er genkendelighed og faste rutiner omkring det at spise.

Jeg håber ovenstående plan og tanker vil hjælpe dig lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---