Svar: Bæresele - 1 mdr.
Kære Signe
Der er ikke noget i vejen for at du bruger en bæresele til din datter med den alder hun har. Det er dog vigtigt at du vender hende, så hun har ansigtet ind mod din brystkasse, da hun jo endnu ikke er i stand til at holde hovedet selv og har brug for sin støtte ved hovedet.
Når barnet er 3 måneder gammelt vil det normalt være stærk nok i nakke og hals til at kunne sidde udadvendt i bæreselen, altså med ansigtet væk fra din brystkasse - det kan være dejligt for barnet i den alder, at sidde sådan og kigge ud på verden, når man er vågen. Men når barnet sover er det vigtigt at vende barnet om og allerhelst atter få barnet ned at ligge.
Generelt gælder at barnet i begyndelsen ikke må sidde mere end 20 minutter af gangen i en bæresele, men i takt med at barnet bliver ældre, større og stærkere kan barnet sidde længere og længere tid. Når barnet sidder i en bæresele, så er der en belastning af barnets rygsøjle og små børn har derfor bedre af at ligge end at sidde. Samtidig har de brug for stillingsskift og variation. En bæresele er således ikke til flere timers ...
... brug i bycenteret, men hvis du f.eks. har barnevognen med og din datter vågner og der lige går lidt tid inden du finder puslerummet eller kommer igennem den lange kø ved kassen, så kan du tage hende i bæreselen og måske få lidt ro på hende på den måde.
Alternativet til en bæresele er en slynge. Den kan barnet være i lidt længere tid af gangen, fordi barnet kan ligge ned i slyngen. Der er således ikke samme belastning af barnets rygsøjle i en slynge.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Generelt gælder at man skal se på hvor meget barnet sidder. Det vil sige sidder i autostol, sidder i bæresele og sidder i skråstol - nogle familier bruger jo alle dele dagligt og det kan hurtigt blive for meget for et lille barn, som har bedst af at ligge på gulvet. Hvis I således ikke bruger autostol eller skråstol, så vil jeres datter kunne sidde lidt længere i bæreselen. Det er altså vigtigt at se på hvor meget hun rent faktisk placeres siddende i løbet af en dag. Det er den gentagende og langvarige passive siddende stilling som ikke er godt for hende.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.