Svar: Kun mors arme virker
Kære Signe
Tillykke med den lille pige:o)
Jeg går ud fra at du ammer, da du fortæller at din datter har reageret med mavekneb på den medicin du har indtaget. Når man er 5 uger gammel, så sker der rigtig meget. Din datter er for det første så gammel, at hun har behov for at die lidt hyppigere hos dig, hun er ved at være så stor og netop ved at være mere grædende og søgende lægges hun mere til brystet og du danner mere mælk. Derfor er det vigtigt at du medtænker at hun lige i disse dage skal have lov til at komme hyppigere til brystet.
Du skal hjælpe hende med at få den lidt federe og mere mættende mælk ud af brystet, så hun på den måde får lidt mere ro i maven - tilbyde hende begge bryster, starte med det ene bryst, lade hende spise godt der, skifte hende så hun atter vågner lidt op til dåd og lægge hende til modsatte bryst. Hvis du oplever at hun ikke har spist nok af første bryst vil det nogle gange være hensigtsmæssigt at lægge hende til det bryst igen efter skiftning - evt. i ny ammestilling.
Jeres datter her et naturligt stort behov for tryghed. Det er naturligt i forhold til hendes alder og det vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre. Det er dog uholdbart i længden, hvis hun kun kan sove i jeres favn og derfor er det helt relevant at I hjælper hende til at lære at sove i liften.
Jeg kan se at I tilbyder hende en sut og det er rigtig fint. Det at sutte stimulerer tarmbevægelserne og hjælper maden igennem systemet. Sutten skal dog først bruges, når hun har spist rigtig godt og du er sikker på at hun ikke har behov for mere mad. Sutten skal bruges til at falde i søvn med og meget gerne sammen med en sutteklud ved ansigtet som du også fortæller I har forsøgt.
Det vil være hensigtsmæssigt at du starter med at amme hende som ovenfor nævnt. Når du har ammet fra det ene bryst og skiftet hende, så svøber du hende og lader hende være svøbt imens hun ammes fra modsatte bryst. Herefter tilbydes hun en sut og så skal hun puttes.
Det er vigtigt ...
... at svøbe hende, da det vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme. Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Derfor er det vigtigt at hun er svøbt så forskellen mellem de to ting udlignes.
Det er rigtig fint at I har købt en vugge, hvor I kan vugge hende lidt, ligesom man naturligt også gør i favn. Det er en god idé at have en sengerand, en himmel, kaleche eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".
Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er derfor vigtigt at I flytter hende i seng/lift, ret hurtigt efter hun er stoppet med amning. Det er ikke nogen god idé at sidde med hende i en time før I lægger hende fra jer.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun får sin sut. Brystet udskiftes med sutten. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
På den måde kan hun lære at sove uden at være i favn og det vil være rigtig dejligt for jer alle:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.