Svar: Forkølet konstant
Kære Carina
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt at Noah altid er forkølet, men som lægen har sagt, så er der desværre ikke så meget at gøre ved det.
Det er de helt rigtige ting du gør - rigtig påklædning, varme hænder og fødder, sørger for at han er tør, når han savler, tænker over hygiejnen osv. Det er helt rigtigt. Han spiser også godt, spiser stort set alt, får rigtig gode fedtsyrer via fisk osv. men du kan naturligvis overveje om du skal supplere ham med lidt multivitamin for at se om det kan styrke hans immunforsvar lidt. Det kan være ACD-dråber eller en multivitamin-pille med jern, kalk, vitaminer mv. som du knækker i kvarte så han ikke får den galt i halsen.
Du skal naturligvis sikre dig at hans hoste ikke udvikler sig, men når det er sagt, så er det at hoste naturligt og måden han renser sine luftveje på. Du skal naturligvis også sikre dig at de gule snot ikke sætter sin i mellemørerne og giver ham mellemørebetændelse, - men også her gør du det rigtige med at elevere hans hovedgærde og sørger for passage i næse og svælg ved at dryppe med saltvand.
Det er en alder og årstid hvor børn bliver meget syge og det er svært at undgå bakterier alle steder fra. Han ...
... putter jo, som du skriver, alt i munden og det er vigtigt og naturligt for hans udvikling men kan være uhensigtsmæssigt, når man taler om sygdom, smitte osv.
Jeres læge har derfor ret i at der ikke er så meget at stille op, - det lyder som om at du allerede gør alt hvad du kan. Man kan dog overveje om der er lidt allergi inde over, da du skriver at han har løbenæse med klar snot en gang imellem. Men hvis han ikke har andre symptomer på allergi som f.eks. børneeksem, så kan man jo godt se tiden an med hensyn til dette. Jeg kan på dit brev se at du også selv har haft denne overvejelse...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er naturligvis et problem at du ikke føler at lægen tager jer alvorligt - ikke kun i denne sag, men generelt. Det er vigtigt at man har en tillid til sin læge og derfor synes jeg du skal overveje om I er bedre tjent med at vælge en ny læge. Det kunne være relevant at drøfte hvorvidt der kunne være tale om noget allergisk med lægen. Ellers så tænker jeg umiddelbart at tiden må arbejde for jer og heldigvis går vi jo en lysere tid i møde...
Så jeg håber det hjælper dig at vide at du gør hvad du kan, selvom det ikke altid er nok og tiden også må arbejde for jer. Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.