Svar: Søvn og tvillinger - 6 mdr.
Kære Tvillingemor
Jeg kan godt forstå dit dilemma og at du synes det er svært med to børn som sender forskellige signaler og naturligt har forskellige behov.
Det er sådan at små børn naturligt har deres egen søvncyklus og børn kan som voksne være A eller B mennesker, der er også forskel på søvnbehov - nogen har behov for meget søvn og andre kan nøjes med mindre, derfor er det ikke alt man kan ændre på og har man tvillinger som er vidt forskellige, så er det naturligvis rigtig svært.
Det er dog samtidig sådan at der er visse retningslinier at følge og at man godt kan forsøge at indføre ens rutiner og det synes jeg du skal forsøge med. Du bliver således nødt til at forsøge at gøre tingene ens for begge børn, for at verden kan hænge sammen. Det er klart at den ene nogle gange må vente på den anden og omvendt, men sådan er det at have søskende og det er uanset om det er tvillinger eller søskende med flere års forskel - man lærer at vente til det bliver ens tur. Den erfaring er der også noget godt ved og det skal du ikke have dårlig samvittighed over. Samtidig kan du naturligvis ikke bruge ½ timer på den ene imens den anden græder, så det skal være en balance.
Jeg synes der er noget fornuftigt i at få børnene til at sove på samme tid og jeg synes også der er noget fornuftigt i at forsøge at få dem til at sove i samme værelse. Den støj og uro de hver især laver, må på sigt, hvis de sover sammen, være en af de ting de lærer at finde tryghed ved. Det er mit indtryk at børn som sover sammen på sigt netop ikke bliver forstyrret af hinandens lyde, men sover tryggere i visheden om at den anden er der. Men det skal naturligvis have sin tid og det kan godt være noget man skal arbejde på kan lade sig gøre. I begyndelsen vil de således måske vække hinanden, fordi de aldrig har lært at sove sammen, det er altså noget de skal lære. Det er en af de rutiner I skal indføre - både for børnenes skyld, men bestemt også for jeres - I forældre har jo på sigt behov for at sove sammen og sove bedre end I gør nu:o)
Børn sover når de er trætte og man kan derfor ikke putte et barn som ikke er træt og regne med at det vil falde i søvn. Derfor er det vigtigt i første omgang at finde ud af hvornår børnene er trætte.
Det lyder som om at det tidspunkt finder du om formiddagen og her sover de rigtig godt - det du skal arbejde mod nu er at finde tidspunktet over middag - hvad tid der mon passer med at de skal puttes. Derudover tænker jeg at du fortæller at I om eftermiddagen holder dem vågne og søger at ...
... aktivere dem for at få dem til at sove om aftenen og det er ikke nødvendigvis en god idé. Jeg kan godt se dine tanker bag og hvis de sover for sent, så kan de ikke blive puttet om aftenen - men en powernap om eftermiddagen, hvor de sover bare ½ times tid behøver ikke nødvendigvis spille negativt ind på aftensøvnen. Det afhænger helt af hvor sent luren ligger og faktisk af hvor lang tid den varer.
Hvis jeres børn kun powernapper 20-30 minutter så vil det sandsynligvis ikke påvirke nattesøvnen, men hvis de sover 50-60 minutter, så kommer de flere søvnfaser igennem og der kan være en risiko for at eftermiddagsluren tager af nattesøvnen.
Du kan godt med den alder børnene har nu, begynde at forvente en mere fast søvnrytme og du kan derfor også forsøge at putte dem efter mere faste tider, struktur osv. En vigtig del i det at lære at sove er det man kalder for "zeitgebers" - tidsmarkører. Det er f.eks. at man sover når det er mørkt og er vågen når det er lyst. Men det er også ting som morgenmad (rundstykker, juice og havregryn) det er ting vi associerer med morgen, hvor flæskesteg, brun sovs osv. er ting vi associerer med aften. Byttes der rundt på disse ting, så bliver for forvirrede.
I forhold til dine børn så er det således meget vigtigt at du indføre nogle helt faste tidsmarkører, altså faste ritualer, fast mad osv. som gør at de forbinder disse rutiner med hvorvidt det er morgen, middag, aften og hvorvidt de skal sove nu. De har således brug for fast struktur omkring dette.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Lige nu har jeg fornemmelsen af at jeres børn har lært dette om formiddagen, men ikke kender til det om eftermiddagen og de rutiner, måden du putter dem på om formiddagen skal du gentage til deres 2 lur. Jeg får også indtryk af, at de nu har lært at måden de skal sove på, det de forbinder med at skulle sove om aftenen er at ligger henholdsvis hos mor og far - det er således vigtigt at I giver dem nogle nye markører for at det er ved at være sengetid om aftenen.
I skal naturligvis forberede jer på at det kommer til at tage tid, det tager tid at ændre vaner og få skabt nye ritualer, men det kan godt lade sig gøre. Måske har I mulighed for at gøre det sammen i påskeferien - bruge nogle dage hvor I hjælper hinanden med at få overført formiddagsritualet til den anden lur og hjælper hinanden med at få ændret på søvnritualerne om aftenen.
Planen jeg har sendt dig i februar måned omkring mad og tidspunkter for dette og for søvn passer fortsat.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.