Svar: Spisevaner, opdragelse og kødpålæg
Kære Astrid
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud med tidspunkter for mad og søvn og jeg synes også som du, at det er helt relevant at du fortsat tilbyder børnene 400ml mme dagligt, så du er sikker på at deres jernbehov er dækket - denne mængde skal de have indtil de er 12 måneder gamle.
Jeg synes også det er rigtig godt at de så gerne vil tygge og spise selv og det tænker jeg du skal udnytte lidt mere. Måske kan du lærer dem at spise med gaffel? Nogle børn vil kunne i denne alder, andre kan ikke, men du kan forsøge...
Jeg synes du giver forholdsvis meget grød, sådan at forstå, at når børnene ikke rigtigt gider deres brødhapsere, så tilbyder du dem grød i stedet og jeg tænker her at det ville være godt med grøntsagsmos i stedet. Du kan bruge grøntsagsmos som pålæg og du kan også give det som supplement eller efterfølger til brødhapsere. Grøntsagsmos giver dem en helt anden smagsvariation og du kan tilsætte kød og fisk i grøntsagsmos - du sikrer dem således et mere varieret indtag ved at tilbyde dem grøntsagsmos 2 gange dagligt (frokost og aften).
Du kan vælge at købe grøntsagsmos på glas, hvis det skal være let og praktisk, det kan også sagtens være en rest fra aftenen i forvejen - det kan være lidt ris blendet med lidt grøntsager, eller lidt pasta blendet med lidt grøntsager, som du så tilbyder til frokost.
Nu hvor de er 8 måneder gamle, så må de jo få næsten hvad som helst og kødpålæg kan være frikadelle, lidt kylling, det kan også være lidt laks, fiskefilet eller anden fisk, sildepostej, makrel, tun og lignende. Hvordan det er med E-numre i diverse kødpålæg ved jeg desværre ikke - jeg ved at salt indholdet i mange produkter er højt, men netop ved at tage udgangspunkt i aftenmaden og bruge noget af det til frokost, kan du måske variere det lidt mere og sikre et indtag som er okay - også i indholdsstoffer:o)
Hårdkogt æg må de også gerne få og humus, avokadomos og lignende er også nogle gange et hit...
Jeg ved du skriver at grøntsagsmosen ikke er et hit, men prøv at vælge de lidt sødere grøntsager og rodfrugter. Mos af ærter, majs, avokado, pastinak, persillerod, gulerod og "sweet potatoes", græskar - du kan i princippet blande alle slags grøntsager og det er som sagt vigtigt. Du kan også købe en pose frosne rodfrugter, koge dem og mose dem med lidt fedtstof og lidt modermælkserstatning...
Med hensyn til det opdragelsesmæssige så er de stadig for små til at forstå at hvis de ikke spiser så må de nøjes med mælk. De handler ikke på den måde bevidst og kender ikke konsekvensen af at lukke munden. De er ikke udspekulerede og tænker derfor ikke på den måde, at de kan manipulere dig til at gøre som de ønsker... Men de forstår naturligvis godt at de får en reaktion fra dig, når de lukker munden. De kan godt mærke at de der får den fulde opmærksomhed og ...
... at du virkelig anstrenger dig og hvem vil ikke gerne mærke det... kvikke er de jo:o)
Derfor er det vigtigt at du tager det stille og roligt og har de spise lidt, så er det bedre end ingenting. Har de intet spist, så er det fint at tilbyde dem lidt mos eller grød, så du er sikre på at de ikke er sultne, men har fået, hvad de har behov for. Det er stadig nødvendigt med grød og mos for at de bliver mætte nok, de kan ikke leve af hapsere alene.
Jo mere variation du tilbyder dem nu jo bedre er det. Jo mere de har smagt i denne alder, hvor de har en naturlig nysgerrighed og putter i munden for at undersøge og fornemme, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen. Hvis de spiser alt for ensidigt nu og indtil 1 års alderen og du først der begynder at introducere varieret kost, så får du dem ikke til at spise det. I 1 års alderen bliver de meget mere selektive og putter ikke automatisk i munden, de vokser heller ikke så meget og føler ikke sulten på samme måde. Det er altså nu de gode spisevaner skal dannes... (og I er rigtig godt på vej, selvom du nogle gange føler du render hovedet mod en mur:o))
Så længe børnene får deres 400ml mme dagligt, så behøver du ikke give dem sødmælk. Det er fint at tilbyde dem vand til måltiderne og når de bliver omkring 9 måneder så kan du forsøge med lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen.
Til sidst en plan for dagen, som det kan se ud til 8-9 måneders børn der er gode til at tygge og gerne vil være aktivt med selv:
Tidlig morgen: Flaske med mme
Morgen: Havregrød, vand af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, lidt ost i stænger, frugtmos eller frisk frugt, vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk, brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, tilbehør af rester fra aftensmaden, det kan være indmaden af en frikadelle (kød/fisk), godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugt, evt. begynde med lidt tykmælk eller A38 (3,5%) med lidt frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, måske en gang imellem flerkornsgrød med frugtmos, varierer det lidt, vand af kop
Powernapper, hvis de stadig har behov for det
Aften: Udgangspunktet mere og mere af jeres mad. Mos kartofler og andre grøntsager med sovs så er det grøntsagsmosen og lad dem så få f.eks. kødet i stykker ved siden af. I kan også blande grøntsagsmos/middagsretter fra glas med jeres egen mad, de må gerne få mad som smager af noget, ris, pasta, kød, fisk, alle slags grøntsager og almindelig krydret mad. Inspiration kan også nogle gange hentes fra glassene i butikkerne..:o) Vand af kop
Puttes til natten med en flaske
Sen aften/nat: En ekstra flaske efter behov.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, forsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.