Brev:
Ked af det ved aflevering i vuggestue
Kære Helen,
Vi har tidligere haft rigtig gode erfaringer, med at følge dine råd, i forbindelse med at håndtere vores søns temperament.
Nu er der opstået en ny udfordring i vores dagligdag, som ligeså langsomt er begyndt at slide på os allesammen.
Vores søn Tobias er nu 20 mdr. og har gået i vuggestue i 8 mdr. Der har aldrig været problemer med at aflevere ham i vuggestuen. Han har altid været glad for at komme derover, og spise morgenmad, sammen med de andre unger. Hvis der endelig har været noget, har han højst små pylret lidt, men er gået i krig med morgenmaden, og glemt alt om os, allerede inden vi er nået ud af vuggestuen.
De sidste par uger, har han dog fuldstændig ændret adfærd i forbindelse med afleveringen.
Der er ingen problemer, med at komme over i vuggestuen, og han er glad nok mens vi går hen til garderoben, men så starter problemerne også. Nogle dage kan vi tage jakke og sko af, uden bøvl, og andre dage starter han allerede med at blive ked af det og sur når vi skal have jakken af. Han holder simpelthen krampagtigt fast i ærmerne på jakken, så vi næsten ikke kan få den af ham. Han nægter at få sutsko på, og mange gange ender det med at han ligger på gulvet og græder højlydt og vredt, når vi har fået tøjet af ham.
Vi har valgt at se stort på det med sutskoene, da der ikke er grund til tvinge ham til mere end højst nødvendigt.
Efter en trøstetur, går vi ned på den stue, hvor der bliver spist morgenmad. På vej ned til stuen, vil han kun sidde på armen, hvilket han får lov til. Når vi kommer ned til stuen, begynder han at klamre sig til os, og lige gyldigt om vi afleverer ham i favnen på en af pædagogerne, eller om vi sætter ham ved bordet med morgenmad foran ham, kammer han helt over. Han holder fast i os, prøver at kravle op ad os, skriger og lægger sig ned.
De morgener hvor jeg sætter ham ved bordet (fordi der ikke lige er en pædagog til at tage ham), starter balladen lige så snart jeg sætter ham ned. Hvis jeg sætter mig sammen med ham på skøddet, er der ingen problemer, men lige gyldigt om jeg sidder med ham i 5 min, eller går med det samme, er reaktionen den samme. Jeg er nødt til at blive hos ham, til en pædagog kan tage ham, da han holder fast i mit tøj, og når jeg får "løsnet ham", så lægger han sig ned på bænken, så han er ved at falde ned af den, så jeg er nødt til at holde fast i ham, hvis han ikke skal ryge på gulvet.
I morges da jeg afleverede ham i favnen på en af pædagogerne, lavede han flitsbuen, kastede sin sut, græd og sprællede helt vildt. Da jeg vendte mig om, mens jeg gik og kiggede efter ham, kunne jeg se at pædagogen havde sat sig i en sofa med Tobias liggende på ryggen, hen over hendes skød, mens han sparkede, slog og skreg som en vanvittig, og tårene stod ud af øjnene på ham. Jeg kunne høre ham skrige helt ud på parkeringspladsen.
Jeg ved godt, at han bliver glad igen, når jeg ...
... er gået, men det er godt nok hårdt at starte morgenen på den måde hver eneste dag.
Vi følger vores normale rutine, både hjemme og i vuggestuen og har ikke ændret på noget, da Tobias har det bedst med faste rutiner.
Det eneste vi kan komme i tanke om, som måske kan være med til at udløse hans reaktion, er at han fik dræn i begge ører for en uge siden. Op til det havde han haft en lidt rodet hverdag med at være i vuggestue, være hjemme på grund af sygdom, været i vuggestue igen, men blevet hentet tidligt på grund af ny sygdom osv.
Så kom der dræn i ørerne, og det bevirkede at han var hjemme mandag (hos ørelæge til undersøgelse), i vuggestue tirsdag, hjemme onsdag (fik lagt dræn), i vuggestue torsdag (ørelægen havde sagt ok for det), i vuggestue fredag, men blev hentet efter et par timer, da han var ked af det og ulykkelig...hvorefter han var til tjek hos ørelægen.
Jeg kan godt høre at det er rodet og meget at kapere for sådan en lille mand på kun en uge, så week-enden bød på familiehygge og en masse tryghed. Mandag var der heller ikke nogle problemer med at aflevere ham. Han var bare glad og gik i krig med morgenmaden med det samme, og vinkede fint farvel uden gråd.
Resten af ugen gik desværre ikke helt så godt. Han har haft fri onsdag, da han var på udflugt med mormor, men både tirsdag, torsdag og fredag var der ballede ved afleveringen.
Vi ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre anderledes når vi afleverer ham, for at han ikke skal blive så ked af det og vred over at vi går. Jeg er klar over at det bunder i et behov for tryghed og faste rutiner, men vi er jo netop vendt tilbage til de faste (og gamle) rutiner, men det lader slet ikke til at det virker mere.
Har du nogle gode råd, til at få afleveret ham på en god og tryg måde, så vi ikke allesammen behøver at starte dagen på en rigtig skidt måde? Det skal lige siges, at han er glad når vi henter ham, og virker helt tryg derovre.
Han er desuden begyndt at slå igen (kun mig), når han bliver frustreret, hvilket han gør over ingenting. Det er ligesom om at hele hans verden er ramlet sammen for ham, og han vil helst hænge på skøddet af os hele dagen.
Hvis vi prøver at sætte ham ned, flipper han helt ud, eller går helt i spåner, og lægger sig på gulvet. Nogle gange bliver han vred og skriger helt vildt, mens han sparker og slår sig selv i ansigtet med begge hænder. Andre gange bliver han bare ked af det, og græder og søger op til os igen.
Jeg er ret sikker på at det er et spørgsmål om tryghed i hans hverdag, så de kommende uger og week-ender, har vi simpelthen sat af til at køre efter de gamle faste rutiner, som han kender og føler sig tryg ved, og til bare at vise ham at vi har tid til ham, og være sammen med ham.
Tror du at sådan et par intensive uger, kan hjælpe på afleverings situationen i vuggestuen, eller vil det blot gøre det værre ?
Med venlig hilsen
Aicha
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.