Svar: Mest mormor der dur

---

Kære Karoline

Det er dejligt at I har det så godt sammen i familien, du, din mand, jeres dreng og din mor. Det er rigtig vigtigt at børnebørn og bedsteforældre har lyst til og mulighed for at være samme og være noget for hinanden og det lyder som om at deres forhold er tæt og varmt.

Jeg ser ingen problemer i at Albert er meget knyttet til sin mormor. Børn har forskellige personer, som de skal knytte sig til, det at knytte sig er vigtigt for deres udvikling. At kunne knytte sig er vigtigt for at barnet også kan løsrive sig og tilknytning er således helt essentielt for at et barn udvikler sig rigtigt og i sund retning - et barn har brug for tilknytning til vigtige voksne.

Børn knytter sig særligt til en person, som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest er dette mor og far.

Børn har dog også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Hvis bedsteforældre, au pair eller lignende fylder meget i barnets dagligdag, kan disse personer også nogle gange være primære omsorgspersoner.

Bedsteforældre har ofte en lidt mere afslappet rolle i forhold til børnebørnene end vi forældre har. Det er jo vores opgave at opdrage, sætte regler og have grænser - mere end man som bedstemor behøver. Derfor er det helt naturligt at jeres dreng søger bedstemor det ekstra - hun er måske lidt sjovere, fordi meget er mere på hans præmisser end på hendes... Det er helt okay, men I kan naturligvis overveje, hvordan rollerne skal være fordelt, når I er sammen flere dage i træk og således bor sammen flere dage om ugen.

Jeg tænker her på vigtigheden i at din mor naturligt følger de regler som I har opsat. Hvis I f.eks. har sagt nej til at Albert må få en is fra fryseren, så nytter det ikke noget at mormor siger "pyt" og giver ham lov. Det er således vigtigt at han oplever at det fortsat er jer forældre der opsætter regler og at mormor er enig omkring disse - at han ikke kan gå til hende, for at få det han ønsker.

Jeg synes det er et stort privilegium, at jeres dreng har en mormor som elsker ham så højt og som bruger så meget tid sammen med ham. Jeg ved at du i dagligdagen er meget opmærksom på Albert og hans behov og tænker at jeres lille ...

---

---

... dreng bare er ekstra heldig, at så mange elsker ham så højt. Han vil naturligvis altid vide hvem der er mor, hvem der er far, og hvem der er bedsteforældre og jeg synes bare du skal nyde at de to er så glade for hinanden.

Det er helt naturligt for hans alder at han også nu begynder at vende sig lidt mere ud mod verden, at han trygt tør gå i mormors favn og så synligt viser at det føler han er helt okay. Det viser jo netop at han er tryg i sin tilknytning til dig, at han tør vende sig mod verden fordi han ved at du er helt emotionelt tilgængelig og vil respondere på hans behov, når han har behov. Og det ved jeg fra dine tidligere breve, at du er:o)

Hans søgen mod verden og det at han nu også er begyndt at gå (tillykke med det:o))leder mig hen mod dit andet spørgsmål. Det er rigtigt at børn netop i 18 måneders alderen - nogen lidt før andre lidt ældre, måske omkring 20 måneder kan få en periode, hvor de har lidt søvnproblemer. De har svært ved at overgive sig til søvnen, protesterer synligt mod at blive lagt i seng og/eller de sover meget uroligt og vågner ofte grædende op om natten. Det virker som om at de har lidt mareridt, at deres drømmeaktivitet på dette tidspunkt er meget stor og at drømmende simpelthen er det, der vækker dem.

---

---

---

Når de vågner og græder, så er de ikke i stand til selv at falde i søvn, men har behov for at blive trøsten, lagt ned igen, kærtegnet, evt. få en tår vand osv. for atter at komme videre i søvnen. Det at få lidt vand, kan nogle gange virker beroligende, holder ligesom barnet lidt i virkeligheden, så barnet kommer væk fra drømmen og herefter kan barnet så sove roligt igen.

Det hænger sammen med at barnet i denne alder netop bevæger sig mere og mere ud på egen hånd. Barnet forstår nu at mor og far er inde i stuen og jeg er her, barnet begynder at få en større bevidsthed om hvem de er i forhold til andre og barnet begynder også at få lidt fare-fornemmelse. Begynder at klatre op på den høje stol og finder ud af at man ikke selv kan komme ned, oplever at det gør ondt at falde og slå sig og at knæet kan bløde osv. alt sammen noget som naturligt giver barnet en større uro og dermed flere drømme der skal bearbejdes.

Det er sådan at netop via drømme, så lærer vi. Når vi drømmer og hverdagens oplevelser bearbejdes, så sætter tingene sig lidt bedre fast og vi er en erfaring eller flere erfaringer rigere næste dag. Det er altså udviklingen og den spirrende fare-fornemmelse, som især gør sig gældende i denne alder.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---