Brev:
Mad, motorik og søvn
Kære Helen
Så er min lille søn lige blevet et halvt år og det tænkte jeg, at jeg kunne fejre med en masse spørgsmål til dig :-)
Vi bor som tidligere skrevet i udlandet, og det er derfor ikke altid til at få de råd og vejledning, som jeg synes, jeg har behov for - så tusind tak for dig og din hjemmeside.... som førstegangs mor er det utroligt befriende at læse din tilgang til børn. Det hjælper meget, når det engang imellem synes lidt svært....
Mine spørgsmål handler denne gang om mad, motorik og søvn - det er vist de gængse emner for hans alder :-)
Mad:
Vi er kommet godt i gang med ske-maden, og vores dag ser nogenlunde sådan her ud:
kl 7: vågner
mellem 8 og 8.30: ammes (tager kun det ene bryst)
kl 9: puttes til formiddagslur - sover mellem 40 min. og 1½ time
mellem 11 og 11.30: grød med frugtmos (han spiser ca. ½-1 dl) samt vand af tud-kop (som han er meget glad for). Han ammes efterfølgende, men tager ofte ikke så meget.
mellem 12 og 13: puttes til middagslur - sover mellem 40 min. og 1½ time. Hvis han tog en kort formiddagslur, tager han en lang middagslur og omvendt, så han stort set altid sover en gang 40 min og en gang 1½ time på de to lure.
mellem 14.30 og 15: ammes (tager kun det ene bryst)
mellem 16.30 og 17: puttes til sen lur - sover 40 min.
kl. 18: grøntsagsmos (spiser 3/4-1 dl) efterfulgt af frugtmos (ca. ½ dl) og vand af tud-kop. Ammes ikke efterfølgende, da han snart skal god nat ammes.
mellem 19 og 20: natputtes og ammes (tager begge bryster)
ca. 22.30: ammes i søvne (et bryst)
Mellem 22.30 og kl. 8 ammes han to gange - ikke på faste tidspunkter....
Mine spørgsmål er følgende:
Nu hvor han er fyldt 6 måneder, vil jeg gerne skifte kl 8 måltidet ud med grød efterfulgt af amning - er det ok at gøre?
Skal dagsrytmen ændres på anden vis, nu hvor han er 6 måneder?
Jeg ville gerne nøjes med at amme ham en gang mellem kl. 22.30 og kl. 8 - er det realistisk og vil han i givet fald få mælk nok? Han virker ganske sulten begge gange, men jeg synes ofte at den sidste amning kommer til at ligge så tæt på morgenmaden kl. 8, at han ikke altid har den store appetit her...så kan jeg komme ned på kun en amning - og har du gode råd til, hvordan?
Han får både købemad og hjemmelavet mad. Når jeg laver grød og grøntsagsmos selv, så tilsætter jeg MME. Hvor længe kan grøden og mosen holde sig i køleskabet? ...
... Hvis jeg f.eks. laver grøntsagsmos til aftensmad den ene dag, kan jeg så bruge resten af portionen til aftensmad dagen efter, når den har stået i køleskab hele tiden?
Kan du evt. henvise til en oversigt over, hvornår han må få hvilke madvarer? Hvis muligt gerne en, med mange forskellige fødevarer på....
Motorik:
Jeg er ikke helt klar over, hvad jeg kan forvente mig her.... men jeg synes han er/har været lidt lang tid om at komme i gang med fødderne.... Han udviser ikke rigtigt nogen interesse for at komme til at trille.
Det er først for nyligt at han er begyndt at vende sig fra ryg til side (og nogle gange helt om på maven) og ligge med fødderne i vejret og tage fat om dem med hænderne. Det er kommet efter, at vi har øvet en hel del med at cykle med benene, lavet sanglege med fødderne, givet ham farvestrålende strømper på, trillet ham fra side til side, lagt ham med legetøjet lige uden for rækkevidde, så han blev nødt til at bevæge sig efter det osv.
Men når han ligger på maven (hvad han gør en stor del af sin vågne tid), så viser han ingen tegn på at ville vende sig om på siden eller på ryggen. Hvornår bør han kunne? og hvordan kan jeg i givet fald hjælpe ham?
Hænderne og det verbale er vist ganske fint med. Han begynder at kunne holde fast i to forskellige ting på en gang, og det meste i tilværelsen mødes med et meget udtryksfuldt "da-da". Han kan også sidde selv et par minutter før han mister balancen...
Søvn:
Tidligere sov han rigtigt dårligt og vågende ca. en gang i timen om natten. Dette problem her vi (delvist) løst ved at flytte ham over i vores seng. Her sover han meget bedre og også længere stræk (2-3 timer). Han vågner dog stadig nogle gang om natten, hvor han prutter, og det gør ham ked.
En af årsagerne til at han sover bedre i vores seng synes at være, at han her bedre kan ligge på siden frem for på ryggen. Allerbedst synes dog at være at sove på maven.... men må han det, når han ikke rigtigt selv kan finde ud af at vende sig fra mave til side?
Vi har det egentligt ganske fint med at han sover i vores seng - bortset fra at han til tider er noget urolig. Kan man sige noget om, hvornår det så at sige er "klogt" at han sover i sin egen seng? og tilsvarende kan man så sige noget om hvornår han så at sige "bør" flyttes ind på sit eget værelse?
Som sagt en masse spørgsmål....håber det går.... :-)
Venlig hilsen
Karen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...