Svar: Skift af søvnfaser
Kære trætte familie
Det er helt almindeligt at børn i 4 måneders alderen begynder at sove kortvarigt og sove flere små lure i løbet af dagen. De begynder at opleve mere af verden og vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med. Det betyder at de fleste børn i denne alder ofte vil sove 3-4 små lure i løbet af dagen og det kan være en udmærket idé at arbejde mere fast på netop dette mønster. Altså forsøge at give jeres datter en rytme med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt hun skal i seng om aftenen.
Det er ikke ualmindeligt at barnet f.eks. først sover sin sene powernap omkring spisetid, f.eks. omkring kl 18 - det passer ofte med at man lige når at få lavet maden og sætte sig til bords og så vågner barnet:o)
Hvis ens barn sover sent, så kan man naturligvis ikke forvente at hun kan puttes igen allerede kl 20, så vil det måske være mere passende omkring kl 21.30... Modsat, hvis barnet er inde i en god rytme med at sove om aftenen og natten, og der tager sit lange søvnstræk, så kan man således ikke forvente at hun vil sove særligt lange stræk om dagen.
Hos jer lyder det som om at jeres datter har brug for at sove små korte lure og så forhåbentlig sove lidt bedre om natten. Du spørger om det vil være relevant med skemad eller måske lidt ekstra mælk på flaske og det kan man naturligvis overveje. I første omgang tænker jeg dog at du skal forsøge om ikke du med amning og mere fast rytme, faste tider at spise og putte på - kan få ændret lidt på tingene og så afvente lidt med skemaden.
Modsat, hvis hun virker meget sulten og som om at en øgning af tilbuddet om amning ikke øger din mælkemængde tilstrækkeligt, så kan det være relevant nok at tilbyde lidt grød eller en flaske med lidt supplement af modermælkserstatning eller evt. vælling til natten.
Prøv i første om gang at lade være med at fokusere på hvor længe hun sover, mere at det er vigtigt at hun sover og så tænk at mindst en af lurene om dagen gerne må være en lidt længere lur - hvor du så f.eks. kører en tur, fordi det at blive trille, kan gøre at hun så sover et lidt længere stræk. Det kan være måden at lære hende at sove på, at få en ny rutine og vane indlagt, som på sigt vil være god for jer alle.
Soverutinerne ændrer sig stille og roligt i takt med at hun bliver ældre, når hun begynder at få skemad, så vil det være hensigtsmæssigt at dette indtages på nogenlunde faste tider. Det er med tiden med til at hun lærer at spise morgenmad, frokost og aftensmad og på den måde vil hendes tidspunkter for lure også stille og roligt komme mere i system, du vil få mere overblik over dagen osv. I takt med at hun bliver ældre, så sover hun også anderledes om dagen, hun bruger sig selv mere fysisk osv. Tingene ændrer sig således hele tiden.
Du fortæller at hun sover fra ca 20-20.30 til næste morgen kl. 06. Det vil sige mellem 10-11 timer om natten. Om dagen sover hun få lure - ofte af kun 38 minutters varighed, men hun kan dog godt holdes sovende måske 1½ time, hvis du kører med hende eller er meget opmærksom på at hjælpe hende videre i søvnen og det kan godt være okay. Det er udmærket at gøre dette for at hjælpe hende, så hun f.eks. sover en time om formiddagen, en lang middagslur på et par timer og ...
... så en kort lur igen sen eftermiddag.
En plan for dagen kunne se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, måske til klokken ca 7 hvor I står op og dagen begynder
Morgen/formiddag 9: Ammes, sørg for at tilbyde hende begge bryster, så du er sikker på at hun er fyldt rigtig godt op.
Puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover en times tid.
Frokost 12-12.30: Ammes igen, sørg igen for at tilbyde hende begge bryster - evt. en skiftning undervejs, så du starter med at amme fra den ene side, skifter hende og tilbyder modsatte side.
Puttes til middagslur ca kl. 12.30-13 og puttes her i barnevognen og du må meget gerne køre en tur med hende, så hun holdes sovende og må meget gerne sove et par sammenhængende timer.
Eftermiddag 15-16: Ammes igen
Sen eftermiddag 17-18: har evt. behov for en ekstra amning for at lade roen komme over sig, sover herefter sin 3 lur, som måske kun varer 38 minutter.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 19: Ammes, bades og ammes igen
Ammes således efter behov om aftenen og kan evt. også efter badet tilbydes en flaske med vælling, hvis I tror det er godt for jer.
Puttes til natten 20.30-21
Sen aften 24: Ammes igen
Nat 24-05/06: Evt. amning x 1, men det kan også være at I helt kan springe over. De fleste børn er dog 6 måneder inden de ikke behøver mælk om natten mere.
Jeg ved godt at den plan jeg sender dig her indeholder de 3 lure som er passende forhendes alder, men at du sikkert også tænker at der går lang tid imellem hver lur og det er tvivlsomt om hun kan være vågen så længe. Det er nødt til at komme an på en prøve og er hun ved at falde om af træthed, så skal du naturligvis putte hende, man skal ikke være rigid.
Men når det er sagt, så tænker jeg også at din datter jo har en alder lige nu hvor hun udvikler sig rigtig meget og at det jo også kan være det, der gør at du oplever hende mere pjevset og urolig om dagen, mere svær at stille tilpas. Det behøver således ikke være fordi hun skal sove og har brug for at blive puttet... Når man er 4 måneder gammel, så begynder hun at opdage verden omkring sig. Hun eksperimentere med sit legetøj -slår bevidst til det, triller, bruger sin krop, sine hænder og arme mere bevidst. Hun udvikler også sin stemme, hun pludrer, klukker og begynder at bruge spyt på læberne, bruger sin tunge osv. på en anden måde end tidligere. Hun skelner nu mere og mere mellem om I er hjemme eller ude, om hun er i favn på en fremmede eller hos mor eller far og alt omkring hende suger hun til sig - nogle gange kan hun ikke selv sige fra og bliver overstimuleret, - andre gange har hun brug for hjælp til at blive aktiveret og få stimuleret alle sine sanser. Det er en rigtig svær balance at finde.
Jeg tror derfor det kan hjælpe jer at kigge lidt mere på klokken end på jeres datter, netop fordi børn i den alder kan vise meget forvirrede signaler - de vil jo netop så gerne følge med og være aktive og nogle børn er derfor rigtigt gode til at skjule hvor trætte de er eller modsat de virker enormt trætte, men måske vil hun bare gerne have kontakt, have hjælp til at trille, ligge og lytte til dine sange, se på dine hænder imens osv. fordi hun lige nu interesserer sig meget for hænder og bevægelse..
Prøv derfor at putte hende lidt mere efter de tider jeg her har sendt jer og se om det kan gøre en forskel for jer.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.