Svar: Madbehov om natten
Kære Lillebrors mor
Det er rigtigt at man siger at børn fra 6 måneders alderen rent ernæringsmæssigt ikke behøver mælk om natten mere - i den alder, kan de forventes at indtage deres behov for mælk i løbet af dagen.
Det betyder rent praktisk at barnet fortsat har behov for mælk inden midnat og tidlig morgen, men at det er mælken midt om natten, som man kan begynde at springe over. Det vil sige at man kan forvente en sammenhængende nattesøvn på ca 6 timer. Nogle lidt mere - andre lidt mindre.
Det er naturligvis vigtigt at man sikrer sig at barnet får hvad det har behov for i løbet af dagen, således både skemad og tilbud om mælk. Ofte vil børn i denne alder fortsat have behov for at blive ammet/få flaske 5-6 gange i døgnet, selvom de spiser skemad f.eks. 2-3 gange dagligt. Der skal således fortsat en del mælk til for at dække mælkebehovet og hvis barnet ikke tilbydes mælk nok i løbet af dagen og aftenen, ja så vil barnet naturligt søge og virker mere sulten om natten.
Nogle gange kan man med fordel forsøge at tilbyde barnet brystet eller en flaske inden man selv går i seng og strække tiden lidt inden man går til ro, i håb om så at sove lidt mere sammenhængende. Mange børn vil godt kunne spise i søvne sen aften. Det betyder at mange børn f.eks. godt vil kunne sove fra kl. ca 20 med en flaske og så vågne om natten igen kl. 01-02, hvor man jo som mor ofte sover rigtig godt. Det vil sige at barnet tager sit længste søvntræk om aftenen. Her kunne det måske være mere hensigtsmæssigt at barnet sov fra kl. 24 til 05/06, så man i stedet fik ...
... sin nattesøvn. En måde at få denne rytme ændret på er således at tilbyde barnet mælk inden midnat.
Selvom barnet ikke behøver mælken om natten, så kan barnet godt behøve trygheden og nærheden. Børn vil i 6 måneders alderen ofte også have en motorisk uro, få sig lagt i en stilling de ikke kan komme væk fra, have behov for at blive lagt rigtigt igen osv. Når barnet vågner midt om natten så skal man således være bevidst om at barnet ikke behøver mælk, men kan puttes med kærtegn, stillingsskift, hjælpes til at finde roen uden at få mælk i maven.
Da jeres dreng får flaske, så vil han jo få mælk som i forvejen mætter mere end modermælk gør, derfor vil det sandsynligvis passe rigtig fint at han får en flaske kl. 20 og igen kl. 23/24, men mælken midt nat kan du så springe over og så kan han få mad igen kl. 05/06.
Det er fint at du er begyndt med lidt skemad om formiddagen, når han begynder at mestre teknikken og virker til at kapere skemaden godt, så kan du tilbyde ham to gange dagligt.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Formiddag 9: Flaske med mme og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur med en flaske ca kl. 13
Eftermiddag 16: Flaske med mme
Powernapper
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop
Puttes til natten med en flaske mme/vælling 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme/vælling
Nat 24-05/06: Sover uden mælk.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.