Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og skemad


21. februar 2008

Alder:
5 mdr.

Søvn og skemad

Kære Helen

Ja så blev det tiden igen, hvor vi godt kunne bruge lidt råd fra dig, de har jo virket før, så vi krydser fingre igen;)

Vores dreng er nu 5 mdr (+1 uge) og har været i gang med skemaden i ca. 3 uger, hvilket han elsker! Jeg startede pga. meget dårlige nætter og fordi han virkede mere end klar og det var han så. Han får grød med frugtmos til frokost og grøntsager og lidt frugtmos til aftensmad. Udover det ammer jeg efter den plan du skriver til andre, der har børn på samme alder - selvfølgelg lidt plus minus.

Efter vi startede på grød blev nætterne noget bedre, men nu er den gal igen. Vores lille dreng vågner konsekvent 2 gange om natten (gerne kl. 1 og kl. 4) og tror han skal op - griner, råber og pludrer hvilket selvfølgelig er sødt, men ikke om natten... Her i nat vågner han kl. 23, jeg forsøger amning, hvilket han slet ikke er interesseret i, falder derefter relativt hurtigt i søvn, sover til 1.30, hvor han ammes, lægges i seng og sover til kl 4 hvor han er helt vågen. Sover først kl. 5 i min arm til kl. 7 hvor han ikke vil sove mere. Han sover ca. 20-20.30 (puttes i egen seng og falder selv i søvn).

Og sådan har de sidste nætter været, så jeg er efterhånden ret smadret og synes overskuddet smuldrer stille og roligt, hvilket jeg er rigtig ked af, fordi jeg så let kommer til at blive irriteret på både søn og mand - og det er jo ikke meningen. Så første spørgsmål er, kan vi gøre noget så det bliver anderledes? Eller er det bare en periode vi skal igennem? Den har varet ca. 1 måned afbrudt af en kort periode på nogle dage, hvor det gik godt.

Noget andet er, at du skriver i de der planer for dagen, at barnet faktisk kan undvære amning om natten, jeg ammer ofte to gange om natten lige for tiden, hvilket er den forkerte vej, for vi har været nede på en. Han sover som du kan regne ud heller ikke lange stræk af gangen, hvor han tidligere har sovet 6-8 timer i træk. Så hjælp søges...

Så er der det med maden- han får nu to gange ...


Annonce

... skemad dagligt og kan rask væk spise 1 dl grød/grøntsager - og også mere. Jeg har holdt lidt igen, fordi jeg ikke synes hans mave er helt med, han har ikke afføring hver dag (måske hver 3-4. dag) og der skal klemmes MEGET og længe før der kommer noget. Skal jeg reducere mængden af mad yderligere? Og hvornår skal jeg gå i gang med det 3. måltid?

Og så har vi også lige et spørgsmål til søvn om dagen:) Håber du kan følge med! Han sover 2-3 lure dagligt, desværre er formiddagsluren blevet meget kort kun ½ time, kan han strække det til den lille mand. Han ammes og puttes derefter og falder selv i søvn i vognen, men vågner alligevel, er træt men kan ikke komme videre på trods af at vi har gjort alt: kørt med vognen, ladt ham græde lidt, rokket osv osv.

Problemet er så, at han kommer op ved måske 10.30 tiden (på en god dag) og så er der bare lang tid til frokosten kl. 11.30-12, eller der er måske ikke lang tid, men han bliver nogle gange så træt, at han slet ikke kan klare noget som helst.

Eftermiddagsluren er nogle gange lang men andre gange også kun ½ time-1 time og powernappen forsøger vi med, men der ligger han bare og snakker i barnevognen i måske ½-1 time! Så ja han får altså ikke 14-15 timers søvn i døgnet... Tidligere har det ikke gjort mig så meget, fordi han var glad og tilfreds alligevel, men han er begyndt at være ret så pjevset og vil helst gåes rundt med, gider ikke ligge på maven, og det udvikler han sig jo ikke super meget af...

Så jeg forventer ikke at du kan sende en færdigstrikket løsning, men har du nogle tanker/råd vi kan bruge? Om ikke andet så bare sig til mig, at det er sådan det er lige nu og det bliver bedre... det håber jeg, men det virker lidt uoverskueligt lige nu, fordi jeg også selv er meget træt.

Puha det var meget, håber det er lidt klart alligevel. Det var i hvert fald rart at skrive det ned og bede om et råd, så har jeg da selv gjort noget! På forhånd mange tak - og tak for en god brevkasse.

Kærlig hilsen en træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce