Svar: Smerter ved amning - 8 mdr.
Kære Susanne
Det lyder meget voldsomt det du fortæller og umiddelbart tænker jeg at det lyder som en svampeinfektion. Du fortæller at du har hul på brystet og voldsomme smerter især efter amning og derudover har du beglægninger på brystvorten - jeg tror du har svamp.
Barnet skal altid behandles selvom man ikke kan se tegn på svamp i barnets mund eller i barnets numse. På samme måde skal mor behandles, hvis man konstaterer svamp hos barnet - også selvom man ikke finder tegn på svamp på mors bryst. Nogle gange er det eneste (og det er slemt nok) tegn at mor har meget stærke smerter i brystet. Kvinder beskriver det som følelsen af at en kniv stikkes ind i brystet. Smerten kommer både når man amme, men ofte mere i perioderne, hvor barnet ikke er lagt til. Det gør rigtig ondt.
Man kan behandle med Mycostatin. Her smører man et tyndt lag både på brystet og på areola (det brune område omkring brystvorten) efter hver amning i mindst 14 dage. Også selvom symptomerne er forsvundet inden.
Man kan også behandle med Brentangel og det er vigtigt at salven påsmøres op til 8 gange i døgnet og man bør fortsætte i mindst 1-2 uger efter at symptomerne er forsvundet. Hvis du fortsat har smerter efter nogle ugers behandling, eller hvis det kunne tænkes at det faktisk er en svampeinfektion som har givet dig problemer så længe, så var det værd at overveje om du skulle have en tablet behandling mod svamp.
Man behandler her med tablet Fluconazol, som godt kan anvendes, når man ammer. Den mængde, barnet indtager, udgør kun 3-6% af den terapeutiske dosis (3-6 mg/kg/dag) og der er lavet undersøgeler som viser at nyfødte tåler dette fint. Det anbefales dog at man ikke bruger det over lang til og at man ikke behandler med meget høje doser.
Det anbefales normalt at man giver 50-100mg dagligt i en til to uger. Ved udtalt infektion giver 200mg som mætningsdosis første gang og derefter 100mg dagligt i 14 dage.
Ud over den medicinske behandling vil jeg foreslå dig at vaske dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Derudover er det en god idé at du lader brysterne få lidt luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.
BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader og du ...
... skal være meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv.
Der er diskussion omkring hvorvidt det er godt at bruge ammeindlæg af uld eller ej. Man kan sige at det kan være en fordel at bruge engangsammeindlæg i behandlingsperioden fordi ammeindlægget så skal skiftes hver gang du ammer. Dertil kommer at man kan komme lidt Brentan-gel på ammeindlægget så det ikke hænger fast i brystvorten. Der er dog også nogen som mener at uld hæmmer bakterievækst.
Det anbefales at man forsøger at undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. I amerikansk litteratur fremgår det også at man skal forsøge at undgå hvidt brød. Derimod vil det være en god idé at indtage syrnede mælkeprodukter som A38 eller man kan købe tabletter. Da Acidophilus kulturer er gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.
Og så skal alle sutter osv. koges og det er ikke nok at skolde det. Det skal koge i mindst 10 minutter for at man kan være sikker på at svampevæksten er helt væk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver at du oplever at have mælkeknuder. Du skal være opmærksom på at netop langtrukne og komplekse forløbe med svampeinfektion ofte opstår sideløbende med en bakteriel brystinfektion. Du skal derfor være meget opmærksom på dit bryst og gennemtænke om du evt. har en brystbetændelse der kræver behandling med antibiotika. Det du her skal have hedder Dicillin og det synes jeg du skal tale med din læge om.
Du kan også overveje om du er nødt til at malke ud, for at få aflastet brystet lidt, ellers vil det være godt, hvis du kunne lægge din dreng til i en anden ammestilling, så han ikke slider med tungen på det samme sted, der hvor du har sår, så det lettere kan få lov at hele op.
Hvis det kun er en lille smule blod han får, så gør det ikke noget, men hvis det bløder meget, så kan han kaste op af det og det er ikke rart at drikke mælk som er meget blodigt. Hvis du malker ud og kan se at mælken er fyldt med blod, så skal mælken kasseres.
Jeg kan godt forstå at du er ked af at stoppe amningen og jeg synes det er utroligt flot at du har holdt fast så længe med de problemer jeg kan forstå du har haft. Jeg synes som sagt at du skal tale med lægen om at få hjælp mod en svampebehandling og en Dicillinkur, så du er sikker på at få stoppet en infektion fuldstændig.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o) Håber du hermed er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.