Svar: Vi har stadig spiseproblemer

---

Hej Heidi

Øv, nu gik det ellers lige så godt:o(

Nå, men hvad siger jeg så... tja. Nu kan jeg jo ikke se din datter, men hvis egen læge og sundhedsplejerske siger at hun stortrives, trods sit sparsomme indtag, så må du jo tro på det...:o)

Jeg må dog også være ærlig og sige, at når du fortæller at hun kun tager flaske 2 gange dagligt og spiser ½ dl. skemad, så lyder det ikke som om at hun får, hvad hun ernæringsmæssigt har behov for.

Jeg synes de 500ml mme hun tidligere har været på lyder fint i forhold til den pige hun er - drikker hun så 400ml nu, hvis du tilbyder hende 2 flasker, eller tager hun mindre end det? Hvis hun tager mindre, så synes jeg ikke det er optimalt. Og her skal du have en læges ord for at det er okay. De 350ml dagligt du nævner er jo ikke engang nok til at dække hendes jernbehov og derudover har hun jo også behov for væske.

Hvis du kun tilbyder hende grød eller mos to gange dagligt, hvad er det så for noget hun får og hvor meget spiser hun af det?

Jeg tror hun er en pige, som har rigtig meget behov for variation og netop nu, hvor hun er blevet 6 måneder, så har du jo masser af mulighed for at variere. Jeg tænker derfor at du skal prøve at give hende så meget forskelligt som overhovedet muligt, så hun ikke får mulighed for at løbe træt i noget. Det er fint med skemad 2 gange dagligt - det er så flaske indtaget ved siden af, at jeg er bekymret for, også fordi hun har behov for væske...

Vil hun drikke kold mme af en kop? Drikker hun vand?

Har du købt industriel mad til hende? Prøv også at give hende det samme som du selv spiser. De gammeldags retter er ofte rigtigt gode til børn, lav noget sovs - lav det med sødmælk, fløde eller lav noget smørsovs hun kan få hen over sin grøntsagsmos. Kom også mme i maden - især i grøden, så hun får ekstra næring den vej igennem.

Tag udgangspunkt i din mad, hun må få alle grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Hvis hun hører til de børn som ikke bryder sig særligt om kartoffel, så lav grøntsagsmos uden dette.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver hende dette. Netop ved at få hende til at spise din mad, så er det heller ikke så frustrerende, som hvis du står og laver specielle retter og intet af det kommer ned. Det skal naturligvis være i en konsistens som hun kan kapere. Derfor må du mose det, så et passer til hende.

Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren eller du kan bruge indmaden af en frikadelle. Kødsovs og lignende som ikke er hårdt stegt på panden, men som mere har stået og simret i tomatsovs er også helt fint. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Ris og pasta anbefales normalt først omkring 8 måneders alderen, men det handler mest om at børn først i denne alder er i stand til at tygge det. Da der ikke er gluten i ris, så må din datter gerne få dette. Dog er der jo hvede i pasta og det betyder at hun gerne må få pasta med kødsovs, moset lasagne eller pasta med laks og hollandaise sovs, hvis I får det, men du skal være opmærksom på hendes samlede glutenindtag i løbet af en dag.

Giv hende også noget at sidde med i hånden, brødskorper, ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger osv. så hun lærer at sidde og gnaske i noget og nyde det. Kan du få hende til at tygge små rugbrødshapsere med smørbart pålæg, lidt grøntsagsmos eller lignende, så er det også helt okay. Du skal som sagt forsøge at give hende, hvad ...

---

---

... hun nu viser interesse for.

I skal også spise sammen. Hun skal sidde i den høje stol, være med ved bordet osv. Give hende skemaden der og tilbyde hende så også noget af den mad hun kan sidde med selv. Prøv at give hende mad med forskellige typer af skeer, prøv med en gaffel - f.eks. kartoffel moset med lidt sovs.. giv hende kogte blomkål og broccolihovedet at sidde med, kartoffelbåde og lignende - hvad I nu får. Giv hende også mad med dine fingre.

Og så må du give hende vand og mælk af kop. Lad være med at proppe noget i munden på hende hele tiden, i håb om at en lille slurk kommer ind. Hold fast i nogle faste tider i løbet af dagen og at det er når hun sidder ved bordet, at hun spiser. Hun skal ikke nødes hele tiden, men skal forbinde det at sidde ved bordet med at spise. Samtidig med at det skal være hyggeligt og rart.

Glem de normale planer med masser af mad og flasker, for det bliver du kun frustreret af, men forsøg alligevel med en fast rytme for dagen.

Kunne det se således ud:

Morgen 7.30-8: Starter dagen med en portion havregrød eller anden grød med frugtmos, hvad du tror hun bedst kan lide, vand eller kold mme af kop. Du kan selvfølgelig også starte dagen med en flaske, hvis du tror det virker bedre for jer.

Formiddag 9.30: Sidder med lidt frisk frugt, appelsinbåde, pærer, blomme, ferskner eller lignende i hånden, vand af kop

Flaske, hvis hun ikke har fået om morgenen og puttes til lur

Frokost 12-13: Grøntsagsmos fra glas eller rester fra aftensmaden. Ris, pasta, kød, fisk, små stykker eller moset. Forsøg evt med lidt rugbrødshapsere. Vand af kop

---

---

---

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flaske forsøges eller alternativt en kop mme, som godt må gives kold, hvis hun vil drikke den sådan, sidder med lidt frisk frugt, brødskorper, agurkestave og lignende i hånden.

Aften: 18: Grøntsagsmos, ris, sovs, kød, fisk, mad i stykker og mad som er moset, kartoffelbåde i hånden, små kogte blomkål og broccolihoveder i hånden. Udgangspunktet er jeres mad. Vand af kop

Puttes til natten med flaske ca kl. 20

Jeg tænker at en plan som denne måske godt kan passe ind i jeres hverdag og som du kan se så ligner den jo lidt de øvrige planer. På sigt vil din datter således komme til at spise som alle andre børn:o)

Jeg vil sige til dig, at det er sådan at nogle børn allerede som små godt kan have en spisevægring. Der kan være rigtigt mange årsager til dette og jeg skriver det naturligvis ikke for at gøre dig ked af det... Der er forskellige steder i Danmark, hvor man arbejder med at hjælpe disse børn og familier. Det er på Skejby, Bispebjerg og Glostrup hospital, hvor der er spæd og småbørnspsykiatriske afdelinger.

Her arbejder man med at undersøge barnet, hvad barnet mundmotorisk og udviklingsmæssigt er i stand til at spise, men man ser også på hvordan forældre og barn påvirker hinanden under f.eks. spisesituationen. Man bruger blandt andet videofilm, hvor man optager en spisesituation og derudfra vurderer og diskuterer, hvad du (hvis det nu er dig, der giver din datter mad) kunne gøre anderledes osv. Jeg siger ikke at I har behov for dette, men det er vigtigt at du ved at det findes. Om ikke andet, så kan det måske trøste dig at vide, at du ikke er den eneste forældre som står i denne situation. Det er egen læge som sender henvisning til børneafdeling.

Samtidig er du et eller andet sted også nødt til at holde fast i at Agnethe jo er glad og virker til at have det godt. Hun har altid været en pige, som har haft svært ved at tage store mængder mad til sig og måske er det bare sådan hun er... Så længe hun er glad og udvikler sig i god og sund retning, så er det jo begrænset, hvad man ellers kan gøre...

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre. Jeg kan godt forstå du synes det er rigtig hårdt og et eller andet sted, så tænker jeg at det må blive bedre, når hun bliver gammel nok til at spise mere rigtig mad, når hun begynder at rende rundt og bruge sig selv på en anden måde. Det bliver en stor lettelse for dig at kunne slippe fokus på flasker og mælkeindtag og bare lade hende spise det hun vil, så tiden arbejder også for jer, det er jeg sikker på.

Jeg sender dig et stort knus herfra, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---