Brev:
Skemad, fast rutine, mælk, søvn mv.
Halløjsa!
Nu vil jeg også prøve lykken og se om jeg kan få noget hjælp til alt det der fylder i vores tilværelse for tiden. Håber at du kan hitte rede i denne smøre...
Den 11. okt. fødte jeg mit første barn - den dejligste lille dreng (3300 g - 50 cm) - det har indtil videre været en fornøjelse med op og nedture.
Christoffer græd meget de første 3 mdr. - jeg havde bøvl med amningen - vi tog hjem fra sygehuset ca. 20 timer efter fødslen og der var ikke noget hjælp at hente derefter, vi har følt at personalet på sygehuset var "sure" over vores beslutning og dermed ikke ville hjælpe når vi ringede.
Det skal siges at vi ikke på nogen måder har fortrudt at tage tidligt hjem fra sygehuset - det var hvad vi havde brug for på daværende tidspunkt for at kunne slappe af. (der var fest på gangen på patienthospitalet, med øl og skrigende børn).
Nå, da det nu er sagt...
Vi rodede rundt i amning med brik og ½ mme - et værre kaos.
Vores SP var syg den første uge så hun kom lidt sent ind i billedet - hun var dog en stor hjælp da hun endelig kom. Vi droppede mme og så stod den på 100% amning - Det gik okay - bortset fra at, ofte når han spiste var det sådan noget on og off - spise, græde, spise, græde...
SP'en mente at det måske var kolik eller at det nok var noget med nakken og vi kontaktede derfor lægen - men han sagde at nakken var som den skulle være - dog en anelse skævt baghovede - og ift. kolikken - "så var det jo en sær størrelse - men jo det kunne da godt lyde som om at det var noget i den stil Christoffer døjede med".
Nå nu begyndte en kamp for at komme det skæve baghovede til livs - alt legetøj blev hængt i modsatte side - og intens træning i at ligge på maven (det har han aldrig været glad for)
Synes at vi har gjort alt det vi kunne (også alt det som SPen anbefalede - hans baghovede er stadig skævt - og det ene øre "flyver").?
Nå men den 26. dec. rendte jeg ind i et længere sygdomsforløb (mavesår og spiserørsbrok) - hvilket også har resulteret i at jeg måtte opgive amningen for ca. 1 ½ md. siden.
Christoffer tog med stor glæde flasken til sig og har nydt Nan1 med stor stil siden. Han er vokset fint (han blev vejet og målt for 3 ½ uge siden - 6000 g - 63 cm)
Men nu er det som om han ikke rigtig falder til ro efter maden mere. Han spiser 200 ml. ca. 7 gange i døgnet. Han spiser altid op og græder når der ikke er mere i flasken. (han er et barn uden bund - han kan spise til han kaster op i lange baner, hvis han får lov)
Det er også som om at han bøvler lidt med maven - Han har haft grøn afføring i 1 ½ md. Men det er ikke hårdt. Han er også begyndt at prutte meget igen...
Vi prøver at bøvse ham halvvejs - men det resulterer i hysterisk gråd. Han er dog god til at bøvse i perioderne mellem spisningerne. Han er også gylpebarn - specielt når han ligger på maven - så kan han gylpe og gylpe og bøvse, selv 3 timer efter ...
... han har spist.?
Ske-mad - hvornår og hvordan skal vi begynde?
Udover alt dette så er Christoffer en glad og tilfreds dreng - han smiler og pludre. Vi træner stadig i at ligge på maven - og det er blevet meget bedre.
Kan læse i mange af de andre breve herinde at de fleste børn på Christoffers alder kan vende sig - det kan Christoffer slet ikke...? Han skubber sig heller ikke frem eller tilbage - han ligger egentlig bare og kigger rundt.
Jeg forsøger at stimulere ham ved at bøje og strække hans ben - rulle han blidt fra den ene siden til den anden - og cykle - men han virker ikke interesseret i selv at prøve...?
Han er dog begyndt at putte hænderne i munden - hvilket jeg ved er normalt i hans alder - men han erstatter sutten med tommelfingeren - jeg prøver at tage hans finger ud af hans mund og putte sutten ind i stedet men så putter han bare tommelfingeren ind sammen med sutten... Vi vil jo helst undgå at han bliver afhængig af at sutte på tommelfinger.??
Mit sidste spørgsmål går på hans døgn rytme og puttetid.
Sådan har de sidste 2 døgn set ud:
09:30 - spiser 200 ml mme
10:45 - 13:30 - sover
13:40 - spiser 200 ml mme
15:50 - 16:20 - sover
16:30 - spiser 200 ml mme
19:10 - spiser 200 ml mme
20:20 - 03:38 - sover
03:45 - spiser 200 ml mme
04:05 - 05:20 - sover
06:05 - vågner og spiser 200 ml mme
08:30 - 10:45 - sover
10:55 - spiser 200 ml mme
13:05 - 13:50 - sover
14:00 - spiser 200 ml mme
15:50 - 16:30 - sover
16:40 - spiser 200 ml mme
19:05 - spiser 200 ml mme
19:45 - 01:00 - sover
01:05 - spiser 200 ml mme
01:30 - 05:20 - sover
05:25 - spiser 200 ml mme
05:45 - 07:55 - sover
09:20 - spiser 200 ml mme
10:35 - 12:00 - sover
12:15 - spiser 200 ml mme
Det er stadig Christoffer der sætter dagsordnen - han får mad når han er sulten og bliver puttet når han er træt.?
Fast rutine??
Om dagen sover han fint i barnevognen ude på terassen (græder ind imellem lige når han bliver lagt men det stopper lige så snart at han kommer ud - han sover dog ikke ret længe... Kan ikke engang gå en tur uden han vågner og skriger - nok fordi han måske synes at der sker for lidt...?), men om aftenen når han skal i seng - så skriger han - vi har brugt at mor eller far går rundt med ham til han sover - og derefter ligge ham i seng - eller også er vi kravlet i seng samme tid (så er der aldrig problemer)
Nu forsøger vi at ligge ham i seng og sidde ved ham (da vi jo gerne vil have en aften) - men han skriger og skriger. Vi synger og nusser - eller lader være, lige lidt hjælper det...?
Jeg føler ofte at alt dette stiger mig over hovedet og at jeg ofte står selv - min mand er fantastisk med Christoffer - men han har nogle rigtig dumme arbejdstider (10-19 hver dag - han er i lære og kan derfor ikke bare finde noget andet)
Nå det havde jeg bare lige brug for at få ud... :-)
Håber at det er til at forstå...
Venlig hilsen
Sidsela
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.