Svar: Bonding

---

Kære fortvivlede

Tak for dit brev og tak fordi du skriver så ærligt om, hvordan du har det:o)

At miste et barn er nok noget af det værste man kan opleve. At have glædet sig hele graviditeten igennem, forberedt sig, drømt og fantaseret og så ender det hele med en lille dødfødt pige - det må være så hårdt og naturligvis bærer du rundt på et stor sorg. En sorg så stor at du næsten ikke kan bære den, men det er du nødt til, det er sådan tingene har formet sig.

Det betyder at du aldrig vil glemme din lille pige og det skal du heller ikke. Du vil altid være hendes mor, det var dig der bar hende, det var dig der fødte hende så selvfølgelig er du hendes mor. Jeg tror det er meget vigtigt at du giver dig selv lov til at føle det.

Men det forhindrer dig jo ikke i at blive et andet lille barns mor. Nu venter du en ny lille en, og selvom det næsten ikke er til at tro og selvom det er svært at forholde sig til at du nu er gravid igen - så er det et faktum at du nu skal være mor for anden gang. Men denne gang til et helt andet barn og det skal du også lade dig selv føle og give dig selv lov til at føle.

Det lille nye barn vil aldrig kunne erstatte den anden, det lille nye barn skal ikke tage den andens plads men skal have lov til at være sig selv. Den lille pige du mistede vil være en del af dig og du skal leve med det hver dag, hun vil være en del af din historie, og du vil bære hende i dit hjerte. Men det nye barn vil du bære i dine arme og selvom det er svært at se nu, så vil det give dig så meget glæde og lykke i tiden fremover og det skal du give dig selv lov til at nyde.

Det betyder ikke at livet med den lille ny vil være en dans på roser, for den lille ny vil ganske givet også græde meget og du vil stå i situationer, hvor du bliver frygteligt frustreret og hvor tingene er svære - men det hører jo med til at være forældre. Og som forældre så fumler vi os frem og vores børn må nogle gange være prøveklude, men så længe vi forsøger at gøre tingene godt og så længe vi er velmenende i vores handlinger, så kan det ikke ...

---

---

... være helt skidt.

Du er naturligvis bange for at binde dig til det barn du venter nu, for sorgen over måske at miste endnu et barn er alt for stor at bære. Du står også i det dilemma, at du på den ene side bærer en stor sorg over at have mistet din lille pige, en sorg, som gør at du måske ikke føler at du har ret til at være glad? Og samtidig står du så i en situation, hvor du skal glæde dig over et lille nyt liv. Hvordan kan du næsten rumme begge dine børn på en gang, når det ene barn naturligt vil være fyldt med så stor sorg og det andet barn naturligt skal være fyldt med glæde... Det er således helt okay og helt naturligt at du synes det er svært.

---

---

---

Jeg tænker at du inderst inde vil elske det lille barn i din mave, men at du også skal lade dig selv gøre det. Du kan godt have begge børn i dit hjerte, men de skal have hver sin plads. Du skal give dig selv lov til at mindes din lille pige en gang imellem, - der vil være situationer i graviditeten, som vil minde om den første graviditet du havde og det vil helt naturligt sende tankerne tilbage til hende. Nogle gange vil det berolige dig, andre gange bekymre dig, men det er okay og sådan må det være. Der vil også være nye ting du skal forholde dig til denne gang, du skal forberede dig på at den lille kommer, du vil sandsynligvis blive scannet hyppigere og generelt blive fulgt mere tæt end du blev det i sidste graviditet og du skal her give dig selv lov til at mærke glæden ved den nye graviditet.

Det er rigtig godt at du taler med din læge og du skal naturligvis også tale med din jordemoder om hvordan du har det. Måske vil det hjælpe dig at komme i en sorggruppe, tale med en psykolog eller lignende allerede her i graviditeten og det synes jeg bestemt du skal benytte dig af. Så hvis jeg var dig, så ville jeg allerede nu, kontakte egen læge og bede om en samtale. Vær ærlig og fortæl hvordan du har det, hvad du tænker.

Jeg sender dig et stort knus og mange varme tanker. Jeg håber at du kan bruge lidt af mine tanker. Pas rigtig godt på dig selv og det spirende liv i din mave:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---