Svar: Udskiftning af sutter
Kære Tina
Man kan købe sutter af latex/naturgummi eller sutter af silikone. Sutter af naturgummi er brune, bløde og elastiske, hvor silikonesutter er hårdere, farveløse og gennemsigtige.
Det anbefales at bruge sutter af latex/naturgummi, når barnet først får tænder. De skarpe tænder kan bide stykker af den hårdere silikonesut.
Flaskesutter fås i forskellige størrelser og med forskellig størrelse huller. Det vil sige at der er sutter som passer til børn i forskellige aldre og sutter som passer til, hvilken type væske man giver barnet. Om det f.eks. er modermælkserstatning eller vælling. Det er således hensigtsmæssigt at vælge flaskesut efter barnets alder og efter, hvad type væske barnet skal drikke af flasken.
Det er muligt selv at lave ekstra huller med en opvarmet nål i en naturgummisut, men i en silikonesut kan det ikke lade sig gøre, da hullet smelter delvist sammen igen.
Det anbefales at sutter udskiftes efter 4-6 uger. Barnet vokser hele tiden og har måske behov for en anden størrelse sut og derudover er der noget hygiejnisk i det. Jeg tænker dog at der også må være en individuel vurdering. Det vil være sådan at børn som bruger sut eller sutteflaske meget, naturligt vil have et større slid på sutten end et barn som kun får sut/flaske en gang imellem. Derfor vil det være nødvendigt med hyppigere skiftning her. Det er også sådan at en ny naturgummi sut er gul eller lys brun i farven og hvis det er blevet mørkere brun og klæbrig, selvom ...
... den kun er 3 uger gammel - ja så skal den skiftes til en ny, på samme måde som andre sutter, der virker slidte, skal kasseres.
En almindelig sut skal ikke skoldes før hvert brug, men man bør ikke putte sutten i munden på sig selv inden man giver den til barnet. Hvis sutten har været på gulvet, så er det bedre at skylle den under rindende vand fra hanen. Vi har andre bakterier i munden og børn kan få svamp/trøske af at man rengør sutten i sin egen mund. Sutter bør koges et par minutter en gang i døgnet for at blive renset og bør herefter gemmes i en ren æske, hvor de så kan tages fra, når de behøves.
Med hensyn til flaske og flaskesutter er det anderledes. De bør rengøres efter hvert brug. Du skal være meget omhyggelig med hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier. Mælkerester sidder i skruegangen og på kanterne af flasken samt i låget.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flasker og låg renses med flaskerenser/opvaskebørste, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt så de slimede mælkerester fjernes. Herefter skylles flasker og sutter grundigt og koges under låg i 2-3 minutter i almindeligt vand. Herefter opbevares flasker og sutter tørt og tildækket.
Hvis du har opvaskemaskine kan flaskerne vaskes i den. Du skal dog vaske mælkerester af før flaskerne kommes i maskinen. Og flaskerne bør skoldes efterfølgende for at fjerne eventuelle sæberester.
Jeg håber at ovenstående svarer på dit spørgsmål og gør dig/jer lidt klogere:o) Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.