Svar: Udmalkning - kan jeg få ham til at tage brystet igen
Kære Cecilie
Det er rigtig flot at du malker ud, men jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt arbejde, når du skal malke ud med en almindelig håndpumpe.
Du skriver at du ikke har råd til at leje en brystpumpe. Jeg har kigget lidt på nettet og kan se at de fleste pumper koster mellem 300-500 kr at leje for 7-8 dage. Derefter koster de mellem 15-25 kr om dagen - det vil sige mellem 105-175 kroner om ugen. Den billigste leje er altså 300kr for 7 dage og derefter 105 kr om ugen. Hvis du er medlem af Danmark får du 10 kr om dagen refunderet, sparer altså 70 kroner om ugen...
Jeg skriver dette fordi det har noget at sige, i forhold til at kunne bibeholde din udmalkning. Fordelen ved at leje er at du så kan malke ud på begge sider samtidig. Du kan leje en pumpe med to flasker/sug. Det giver en øget mælkeproduktion, hvis du kan dobbeltudmalke og jeg tænker at det vil hjælpe dig til at kunne holde mælkeproduktionen bedre igang.
Jeg ved dog også at udmalkning med maskine i længden ikke vil kunne gøre det alene og hvis du vil bibeholde det at kunne give din dreng din egen mælk, så vil det være rigtig godt, hvis han selv kommer til brystet. Om han vil det, må komme an på en prøve...
Du fortæller at han tager brystet om natten, dog kortvarigt og meget som hygge. Men fornemmer du at han tager rigtig fat - dier han hos dig, kan han finde ud af det? Hvis han kan tage rigtig fat, så synes jeg da bestemt at du atter skal forsøge at lægge ham til i løbet af dagen også. Du kan gøre det, at du starter med at malke lidt ud og så når mælken løber, så lægger du ham til. Det at ...
... han ikke skal arbejde for at få mælken og nedløbsrefleksen igang kan godt gøre at han så atter tager fat.
Man kan faktisk også gøre det at man laver sig et "hjælpebryst" eller lact-aid system. Det er en lille anordning hvor man hæfter en ganske tynd slange fast ved brystvorten med tape og denne slange går så op i en flaske eller beholder. Det kunne f.eks. være en sutteflaske fyldt med mælk. Når barnet dier ved brystet, så suger barnet både mælken fra brystet og får også mælken fra flasken via slangen... Det betyder altså at barnet drikker mælken fra flasken imens det ligger ved mors bryst... Med den alder din dreng har, så kan man diskutere brugen af det, et eller andet sted skal man vel også acceptere hvis han foretrækker flasken og så 'bare' malke ud og give ham mælken på flaske ligesom du allerede gør. Men nu ved du at den mulighed faktisk også findes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til om 4-5 udmalkninger vil være nok til at bibeholde din mælkemængde i tiden frem, kan kun tiden vise. Lige nu lyder det som om at du har mælk nok på denne måde og jeg vil jo ikke tage modet fra dig. På sigt er det dog nok ikke helt nok, men stille og roligt begynder din dreng jo også at skulle have noget andet mad og på den måde vil det måske give sig selv... Jeg tør ikke love dig noget der.
Med hensyn til at give ham mad inden midnat, så er det faktisk ofte et råd jeg giver forældre. Det gør jo netop at han bliver fyldt det ekstra op og I så slipper for at blive vækket kl 01-02, hvor I sover allerbedst. Så det er helt okay.
Jeg håber I kan bruge mit svar lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.