Svar: Mad og natte- og morgenroderi
Kære Noahs forældre
Det er dejligt at høre at Noah er begyndt at spise lidt mere familiemad og således nu også begynder at tygge. Jeg tænker nemlig at maden er en vigtig faktor i forhold til at han begynder at kunne sove lidt bedre om natten og ikke længere have behov for helt så meget flaske.
I skriver at han ikke spiser brød og jeg tænker i den forbindelse at netop brød jo er godt til at give lidt mæthed og at I måske skulle prøve at bage nogle boller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne. Denne opskrift indeholder heller ikke mælk, så hvis jeres dreng har problemer med det, så vil han alligevel godt kunne spise disse boller:
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl evt. bollerne med mælk (det kan du jo lade være med og evt. bare bruge lidt vand) og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
Ris, pasta, kød go fisk er også vigtigt og det vil være rigtig godt at I tilbyder ham dette både til frokost og om aftenen.
Med hensyn til indtag af kalk, så skal I tale med lægen omkring det. Hvis Noah har mælkeallergi, så vil det være helt relevant at fortsætte med nutramigen, men ellers skal han have ...
... kalktilskud og derfor skal I drøfte med lægen, hvad der vil være det rigtige at gøre.
Nu hvor du er begyndt arbejde og Noah er i dagpleje, så sker der rigtigt mange ting i hans liv og derfor vil det være helt normalt at han har en periode med hyppige opvågninger og natteroderi. Det er rigtig godt at I tilbyder en nat-grød og hvorvidt han har behov for flasken lidt endnu... det lyder sådan. Prøv dog at holde det til en godnat flaske og forsøg ikke at tilbyde ham for meget mælk midt om natten. Det vil få betydning for hans indtag af morgengrød og det vil igen påvirke appetitten i løbet af dagen og øge indtaget og behov for mælk... altså en dum cirkel at komme ind i. Hold derfor indtaget af mælk på flaske som et minimum.
I er ikke de eneste forældre som nogle gange må aflede jeres barn med lidt legetøj under spisning. Det er naturligvis ikke optimalt, men modsat er det også vigtigt at han spiser, så I er sikre på at han ikke vågner fordi han er sulten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han 'bare' ligger og mosler rundt om natten og har svært ved at sove, komme videre i søvnen osv. så behøver I ikke stå op - han må gerne ligge lidt uroligt og han må gerne ligge og brokke sig lidt og finde ud af at falde i søvn igen. Men hvis han græder og virker utryg og ked af det, så skal I naturligvis berolige ham, trøste ham og hjælpe ham med at sove igen.
I skriver at Noah nu kravler rundt og også begynder at gå rundt ved møblerne og det er meget normalt at børn i den periode, hvor de udvikler sig rigtig meget motorisk - begynder at kravle og begynder at gå - sover mere uroligt. De har simpelthen en uro i kroppen og har svært ved at få kroppen til at slappe af. Nogle gange hjælper det at massere barnets ben lidt, lave lidt lune omslag og lægge under dynen inden barnet puttes, så dynen om benene virker lidt lunere.
Hvis han ikke har fået en juniordyne endnu, så vil det også være en rigtig god idé. Den er større og svøber sig mere om ham, det kan også hjælpe ham til større fysisk ro.
Det lyder umiddelbart som en fase I skal igennem, jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.