Svar: Sover stadig ikke igennem
Kære Pelle
Det lyder som en rigtig god idé at få indført lidt mere fast sove rytme for jeres lille dreng og jeg tænker at der hos jer, er flere ting som gør sig gældende.
For det første er der naturligvis indtaget af mad og det at han fortsat får flaske. Det vil være rigtig godt, at I stopper med sutteflasken og sætter noget andet i stedet. Derudover vil det være rigtig fint, hvis I f.eks. kunne give ham en gang grød eller måske en banan om aftenen inden sengetid, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng.
For det andet så spiller hans alder også ind, han begynder nu at oplever meget mere af verden, - jeg går ud fra at han kan gå nu og derfor begynder han også at opleve at ting kan være farlige. Han klatrer måske op, finder ud af at det er højt, at han ikke selv kan komme ned, han løber og falder - lærer at han kan slå sig, han oplever at I afleverer ham, fornemmer at man kan blive væk fra hinanden osv. Alt det han oplever om dagen skal bearbejdes i drømme og derfor sover børn omkring 1½ års alderen ofte meget uroligt. Simpelthen fordi de drømmer.
For det tredie, så spiller det naturligvis også ind, hvordan han sover om dagen. Måske er han ved at være parat til kun at skulle sove en lur i løbet af dagen - altså en lidt længere middagslur i stedet for 2 mindre lure. Modsat kan det også være at det er fint med 2 lure.. det må I prøve at vurdere.
For at være sikker på at han får nok mad, så kan en dagsplan se således ud:
Morgen: Havregrød, letmælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan og lidt frugt, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af rester fra aftensmaden, det kan være frikadelle (fisk eller alm.fars), stykker af kylling, medister, kogte pastaskruer osv. Meget gerne også grøntsager af forskellig slags, det kan være lidt kogte ærter, majs, gulerod. Det kan være stykker af rød peberfrugt, avokado osv. Vand af kop. Ved at give rester fra aftensmaden til frokost, så sikrer I ham et bedre indtag, netop fordi han ikke spiser så meget om aftenen
Eftermiddag: ½ bolle med smør + en portion tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys og frugtmos, ½ banan eller anden frugt. Vand af kop
Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, som til frokost. Det kan også være stykker af agurk, rød peberfrugt, tomat og lignende.
Aften: Det samme som I spiser, mos kartofler og grøntsager med sovs og hjælp ham med at spise dette. ...
... Han er ganske givet træt efter en lang dag med masser af motorisk og mental udfordring og har sandsynligvis ikke overskud til selv at indtage sit egentlige behov. Derfor mad som er let tilgængeligt og hjælp ham, når I kan få lov til det. Ved siden af mad i stykker som han selv kan sidde og spise. Mælk af kop
Indfør så en portion natgrød (f.eks. havregrød) for at fylde ham godt op inden natten. Det kunne også være en portion frugtgrød med mælk på. Banan er også godt inden sengetid, da banan indeholder nogle stoffer som får barnet til at slappe af. Giv ham en kop letmælk ved siden af, - lidt lunet eller kold, det er en okay overgang og vigtigt for at få ham væk fra flasken
Puttes således til natten med en kop mælk og en banan eller lignende og giv ham så også en godnathistorie. Læg ham i sengen, sid hos ham og læs lidt højt, sig så godnat og gå ud af værelset. Betryg ham hele tiden i at han roligt kan lægge sig til at sove, at I er der, passer på ham osv. og gå så til og fra indtil han sover. Hvis han lige nu har en periode, hvor han har brug for at I sidder hos ham, så gør det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er fint at putningen tager under 15 minutter og det lyder som om at han umiddelbart føler sig tryg ved sin seng og ved det at sove. Det er rigtig godt, og det skal I naturligvis bibeholde. Det at falde i søvn i sin seng og føle sig tryg ved det er vigtigt i forhold til også at kunne sove videre i den, når og hvis han vågner om natten.
Når han vågner, så skal I naturligvis overveje hvad det handler om. Hvis han drømmer, så må I prøve at berolige ham, lægge ham ned igen, evt. tilbyde lidt vand, men forsøge at få ham videre i søvnen. Hvis han er ked af det og mangler tryghed, så er det fint at I tager ham op, sidder lidt med ham, beroliger ham, men prøv om I kan få ham ned i sengen igen. Han bliver mere og mere bevidst nu og hvis I på sigt ikke ønsker at have ham i dobbeltsengen, så er det vigtigt at I nu holder fast i at han skal sove videre i sin egen seng og at det f.eks. først er tidlig morgen, at han får lov til at komme ind til jer.
Hvis han vågner fordi han virker sulten, ja så skulle maden om dagen og ekstra grød og banan om aftenen gerne gøre sit med tiden og hvis han vågner fordi han bare ikke kan sove mere - ja så skulle I måske kigge på hvor meget han sover om dagen og om det er ved at være tiden at han kun får en lur dagligt.
Håber mine tanker hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.