Svar: Høj pige, men lav vægt
Kære Linda
Når man vurderer børns trivsel, så ser man naturligvis på hvordan de vokser - både i længden og i vægten, men man skal jo også se på hvordan barnet virker. Om jeres datter er glad, om hun har overskud, om hun går rundt, bruger sig selv rent fysisk, har energi og lyst til at udforske verden, om hun græder meget eller virker som en glad og tilfreds pige osv. Der er således mange faktorer at se på, når man skal vurdere, hvordan hun har det.
Det er, som du skriver, rigtig godt at give hende små hyppige måltider, hellere lidt og tit og at sikre hende naturlige fedtstoffer og proteiner. Du kan tale med lægen om hvorvidt det vil være relevant en gang imellem at tilbyde hende proteindrik. Det kan købes på apoteket, men man kan også lave det selv. Man ved at proteiner er vigtigt for væksten, men da hun stadig ikke er særligt gammel og da hun vokser rigtig godt i længden, så skal du drøfte det med lægen.
Generelt vil det være godt med smør på brøddet, sovs til maden osv. Jeg kan se at du giver hende grovboller og det er fint, men giv hende smør eller lignende på brøddet, det kan også være lidt smøreost eller anden smørbar pålæg. Du kan også give hende sødmælksprodukter, når du giver hende yoghurt og lignende, ligesom du også kan overveje om hun skal have sødmælk at drikke i stedet for letmælk.. på samme måde kan du med fordel vælge de lidt federe ostetyper - hun må f.eks. gerne få en flødehawarti :o)
Når man skal tilføre hende fedt, så må det også gerne være de flerumættede langkædede fedtsyrer. Det får hun gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller sildemad kan f.eks. være en god ...
... idé.
Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende. Sørg for at hun får protein på forskellig vis i løbet af dagen, både til frokost og til aften, så det ikke kun er om aftenen at hun f.eks. får kød og lignende, da hun er mest småtspisende der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal stadig tænke i sund mad og hun skal ikke have chokolade og kager, selvom nogen måske siger det eller kommer med kommentarer om at "hun er så slank at det kan hun sagtens tåle". Du skal bibeholde de gode og sunde spisevaner I allerede har, bare medtænke at hun skal have fedt og protein på en sund og naturlig måde. Vær opmærksom på at riskager, toastbrød og lignende ikke indeholder næring af særlig grad, men fylder rigtig meget op i maven... på samme måde vil for meget sukker også fjerne lysten til mad og for meget mælk vil også fylde og tage pladsen op for mere sufficient kost.
Du skal endelig ikke begynde at gøre et stort nummer ud af hendes spisning, hun er så bevidst nu at hun godt ved at hun ved at knibe munden sammen får en reaktion fra dig og meget hurtigt kan få al opmærksomheden på den måde. Så lad hendes mad tage udgangspunkt i jeres mad og server maden for hende, så hun kan spise det hun har lyst til, forsøg at give hende madro. Lad være at fokusere på hvor meget der ryger indenbords, men hold fokus på at lidt er bedre end ingenting:o)
Du kan overveje om hun skal til at have en multivitamintablet, knæk den i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen. Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.