Svar: De siger min søn er stresset

---

Kære Helle

Tak for dit brev og hvor er det godt at du skriver til mig. Jeg tænker nemlig også at du har brug for hjælp og det vil være rigtig godt, hvis du kunne ringe til sundhedsplejersken i kommunen, hvor du bor nu eller kontakte en familievejleder eller hvad mulighed der ellers er. Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne tale med din læge om hvordan du har det og hvis du kunne tale med lægen omkring de bekymringer du har omkring din lille dreng:o)

Stress er et rigtig stort problem i mange børnefamilier og det er utroligt vigtigt at vi som forældre er meget bevidste om at give ting tid. Der skal i en travl hverdag sættes tid af til at kunne holde fri og være sammen som familie. Når vi er sammen med vores børn og kæreste så får vi som regel det overskud vi behøver for at klare de udfordringer der er på arbejdet, på studiet osv. men det at være mor, at få familien til at fungerer, kan faktisk også give stress.

Jeg kan høre på dig at du rigtigt gerne vil en masse, du vil selvfølgelig gerne give din dreng en rigtig god opvækst og I har nu valgt at flytte på ladet, give ham den ro han (og I selv) har behov for. Men samtidig så skal du nu også begynde på et nyt studie - noget du rigtigt gerne vil, men som jeg fornemmer at du et eller andet sted også har svært ved at overskue. Oven i det hele, så skal din dreng køres ind i dagpleje og så skal du pludselig forholde dig til at en terapeut og en dagplejer har sagt at din dreng er stresset.

Det giver dig følelsen af skyld "tænk hvis du allerede har gjort ham stresset" og du bliver naturligt ked af det og synes det er svært at overkomme det hele, du bliver i tvivl om hvorvidt du overhovedet gør noget rigtigt. Og så fortæller du samtidig at du ikke kan spise, du har tabt dig osv...

Når jeg læser dit brev så tænker jeg at du oplever dig selv som modløs og din dreng som pirrelig, ingen af jer sover særlig godt om natten, du selv spiser ikke særlig meget - hvordan spiser din dreng? Du fortæller at din dreng har tendens til forstoppelse, men du oplever måske at det kan være noget andet - hvordan fungerer din egen mave? Hvordan går det egentlig med at koncentrere sig, overskue ting, finde roen og fordybe sig lidt? Kan I det? Jeg spørger fordi jeg tænker at her er det måske ikke kun drengen som har stress, men måske også drengens mor?

Børn er helt vildt forskellige og det som kan stresse det ene barn stresser ikke nødvendigvis et andet. Man kan derfor ikke sige at en bestemt ting gør børn stressede. Generelt gælder dog at børn har brug for tid til fredfyldt kontakt med en voksen, især med deres forældre.

Når man skal modvirke stress hos børn, så skal man som forældre prøve at fornemme, hvad det er der gør barnet stresset og hvad der så modsat gør barnet godt. Det er ikke kun en ting, der udløser stressreaktion hos barnet, men mange faktorer og jo mere man kan fjerne disse, eller skrue ned for disse, jo bedre vil barnet få det.

Man ved at der er flere ting, som kan mindske stress hos ...

---

---

... børn:

1. At være ude, bruge sig selv i frisk luft, mærke græsset, se på fuglene, mærke vinden, klatre op og klatre ned, samle blade i en spand, grave i en sandkasse

2. At sænke støjniveauet og give barnet mulighed for stille uforstyrret leg

3. At massere barnet, give det fysisk kontakt og nærhed

4. At spille rolig, klassisk musik, det kan bruges, når man sidder og ammer eller når barnet f.eks. skal sove

5. At hjælpe barnet til at gå helt ned i omdrejninger, det kan til de større børn være en sanseoplevelse, hvor barnet ligger ned og lytter til en historie, der får barnet til at slappe af i hele kroppen.

6. At skabe ro omkring og faste ritualer for f.eks. det at spise

7. At hjælpe barnet til at fortælle om sine følelser, når barnet er stort nok til dette

---

---

---

8. Kontakt med dyr, at mærke et lille dyrs varme og nærhed. Dyr kan dog også give stress - hvis det er et dyr som kræver meget, skal passes meget...

Der er ganske givet andre ting, men dette er noget af det som I skal tænke over hos jer, noget af det som I skal prioritere. Både for jeres drengs skyld og for din skyld, og jeg kan se at I allerede er rigtig godt igang.

I bor jo nu et sted, hvor der er masser af muligheder for at komme ud, for at lade jeres dreng tumle i græsset, grave i jorden, studere, mærke vinden osv. Der er fred og ro, ingen forstyrrende biler osv. Det er rigtig godt at I har taget en beslutning om at det er sådan I vil bo og at I prioriterer dette.

Nu skal du så lige overveje om det er nu du skal starte på sygeplejeskolen, eller om det er bedre at udskyde det til næste hold begynder om 6 måneder? Du fortæller at du har haft en depression og når jeg læser dit brev, så får jeg som sagt indtryk af at både du og din dreng har brug for tid. I har brug for tid til at finde hinanden, tid til at finde roen og bare få lov til at være. Det lyder som om at det har været nogle turbulente måneder og det er jo okay, sådan er det nogle gange. Men nu er I landet, hvor I skal være og det skal også have sin tid...

Jeg synes derfor at du skal tale med din kæreste/mand om hvordan I alle kan få det bedst muligt hos jer, om I skal omprioritere i en periode. Det er rigtig godt at du er blevet optaget på sygeplejeskolen osv. men det løber jo ingen vegne og måske tiden hjemme nogle måneder mere vil være bedre for jer alle...?

Prøv også som jeg startede med at skrive, at tale med din læge eller sundhedsplejerske om det. Prøv at tale med nogen i dit nærhed, som kan hjælpe med at beslutte, hvad det bedste er lige nu:o)

Det var mine tanker, jeg håber du kan bruge dem lidt videre. Jeg håber også at du ikke bliver yderligere ked af det, når du læser mit brev, men ser det som en udstrakt hånd. For som du selv skrev til mig - så har du brug for hjælp og det er helt okay. Du har naturligvis ikke skadet din dreng, men det er vigtigt at I nu tænker og handler så hverdagen kommer til at fungere bedst muligt for jer begge - for jer alle 3:o)

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---