Svar: Svært ved at dele legetøj

---

Kære Christina

Dejligt at høre at I kunne bruge mit sidste svar:o)

Når børn er omkring 2 år, så skal de til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", viser at jeres datter er igang med at blive bevidst om hvem hun selv er.

Hendes selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Hun bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, når hun bliver irettesat, når hun får at vide at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbar overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.

Det er meget vigtigt at man som forældre forsøger at støtte barnets selvbillede og det gør man ved at vise det kærlighed, accept og opmuntre og støtte. Man må gerne udfordre barnet og stille krav til det, men det er vigtigt at man er realistisk og forsøger at undgå at barnet får nederlag. Derfor er det også rigtig fint at du forsøger at undgå konflikter før de opstår:o), men nogle gange kan konflikter ikke undgås og så er det også okay...

Jeres datter har naturligt svært ved at forstå forskellen på dit og mit, forskellen på at eje og at låne og det skal hun naturligvis lære. Hun skal også lære at give plads til andre, vente på at det bliver hendes tur til at prøve gyngen osv. og det er naturligvis ikke uden frustration, når hun oplever at det hun gerne ville ikke altid kan lade sig gøre. Her er det dog meget vigtigt at man som forældre stadig er i stand til at rumme hendes følelser og viser hende, at det er okay at hun har det som hun har det.

Frustration hører alderen til og jeres datter skal også lære at tackle frustrationen. Hun skal således lære at man godt kan tale om tingene og ikke behøver smide sig på gulvet eller hamre hovedet ind i væggen, hver gang noget er svært...:o)

Hun skal også lære empati, hun skal lære, hvad det hun gør, gør ved andre. Hun skal lære at se, når andre bliver kede af det, når andre bliver vrede, hun skal lære hvad det er at trøste, hvordan man kan gøre andre glade. Det er altsammen en proces og en udvikling som starter nu og som I skal støtte hende i.

Det er således helt naturligt at hun tror at alt legetøj er hendes, "det er min", hører med til hendes opfattelse af sig selv. Og her skal I forklare hende at noget kun er til låns og at andre også godt kan låne noget af hendes.

Det er fint at lade hende have visse ting for sig selv, de ting, som I ved hun er meget glad for. Nogle gange må man fjerne disse ting fra barnets værelse, hvis ...

---

---

... man ved at der kommer gæster og tingene kan gå i stykker... sådan noget kan barnet ikke overskue og hvis man som forældre f.eks. ved at den nye grædedukke er et meget kært eje, som barnet værner meget om og helst ikke vil låne ud, så kan man fjerne den inden problemerne opstår.

Men ellers så handler det om at I forsøger at lære hende hvad 'låne' betyder. I kan gøre det i hverdagen og gøre det meget kort "må mor låne din dukke", takke hende, rose hende, studere dukken eller hvad I har fået og så levere det tilbage igen. Stille og roligt lære hende at man godt kan låne ting, fortælle at I passer på det, og at hun får det igen.

I skal også hjælpe hende med at se, hvad reaktion hun får fra andre, hvis hun tager ting ud af hånden på dem "Se nu bliver Maria ked af det", sur eller hvad det nu kan være. Så hun stille og roligt lærer at se hvad det hun gør ved andre betyder.

Modsat skal hun jo så også opleve at I hjælper og støtter hende, hvis nogen tager noget fra hende. Hjælpe hende med at sætte ord på, når det også går modsatte vej. "Du bliver bare så ked af det lige nu". Hun må f.eks. gerne blive frustreret og ked af det, når hun skal vente på at det bliver hendes tur til at gynge og her er det således vigtigt at I viser hende at I forstår den frustration. Det dur således ikke at sige "hold nu op med det pjat" eller "så må du ligge og hyle der". I stedet må man vise hende at hendes følelser er okay: "Du bliver bare så ked af det, når du skal vente med at gynge" og så også bekræfte "det bliver din tur når Maria er færdig med at gynge".

---

---

---

På den måde viser I hende, at I forstår hvordan hun har det, men lærer hende også at man nogle gange må vente og at det nogle gange ikke kan blive, som man gerne vil lige med det samme.

Når I i dagligdagen lægger mærke til at hun gør de rigtige ting, de gode ting, f.eks. giver lillebror sin rangle eller sutten han har tabt, så ros hende for det. Fortæl hende at du kan se at lillebror bliver glad fordi hun har givet ham sutten, ranglen eller hvad det nu kan være. Det samme, hvis hun vil låne ham sin bamse. Altså i dagligdagen prøve at gøre det mere legalt at låne og hjælpe hinanden og holde fokus på at det f.eks. gør andre glade.

Det er jo en proces og en læring hun skal igennem og som forældre er i rollemodeller og også dem der skal vise hende, hvordan man via dialog kan finde en god løsning på tingene. Det er dog noget som tager tid og helt op i børnehaveklasserne taler man med børn om, hvordan man påvirker hinanden, hvordan man ser at andre bliver kede af det, vrede osv.

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---